Forskere: Lad ikke vaccinedebatten definere af yderfløjene – det er på midten, vi bliver klogere

Covid-19-vaccinerne giver næring til en i forvejen ophedet vaccinedebat. En debat, der ofte eksemplificeres med indlæg fra to ekstreme yderfløje: Anti-vax og pro-vax. Eller, for at bruge de to fløjes favoritbetegnelser for hinanden: Sølvpapirshattene og Big Pharma.

Der er brug for at nuancere vaccinedebatten. Som eksperiment har vi, dette indlægs to forfattere, for nyligt haft en offentlig dialog om covid-19-vacciner til 5-11-årige børn (hos Zetland). Vi så på de samme data, men nåede frem til forskellige konklusioner om, hvorvidt vi syntes, at man skulle anbefale vaccination af børn. Det betyder ikke, at vi er henholdsvis anti-vax og pro-vax.

Holdninger til vacciner spænder lige så vidt, som der er mennesker. Forsøger vi alligevel at putte folk i kasser, så er der i vores forståelse ikke blot to, men i hvert fald fire grupper. Og nok så vigtigt så udgør pro-vax og anti-vax i virkeligheden et mindretal.

Anti-vax, vaccine-tøvere, vaccine-positive og pro-vax
Anti-vax og pro-vax står som de to yderfløje. De har truffet en endelig afgørelse om vacciner som enten gode eller dårlige. Nye data selekteres eller tolkes hårdt med dette udgangspunkt. Data tæller derfor i realiteten ikke noget i en verden, der er sort/hvid – enten er man for eller imod vacciner.

Langt de fleste ser mere nuanceret på tingene. De to midterste grupper, som vi betegner vaccine-tøvere og vaccine-positive, kan samlet betegnes som "vaccinerealister". De adskiller sig fra hinanden i vægtningen af den viden, vi har og den viden, vi mangler. Men de er samtidigt karakteriseret ved at deres holdning lader sig påvirke af nye data, samt deres interesse for andres synspunkter og for at lære mere.

Selvom de ofte er meget højlydte, så udgør anti-vax og pro-vax ganske små grupper.

Anton Pottegård og Christine Stabell Benn
Hhv. professor i farmakoepidemiologi og professor i global sundhed, Syddansk Universitet

Selvom de ofte er meget højlydte, så udgør anti-vax og pro-vax ganske små grupper. I Danmark er den største gruppe de vaccine-positive, men der er også en ikke uvæsentlig gruppe af vaccine-tøvere.

For vaccine-positive og vaccine-tøvere, vil deres valg vedrørende covid-19 vaccinerne afhænge af mange forskellige forhold. Det kan for eksempel være ønsket om at passe på sårbare familiemedlemmer, at man kender en, der har oplevet bivirkninger efter vaccination, at livet er for besværligt uden corona-pas, eller at en bekendt blev alvorligt syg af covid-19.

Således kan man både møde vaccine-tøvere, der har taget mod vaccinen, og vaccine-positive, der har fravalgt den. Tilsvarende har mange, der p.t. fravælger covid-19-vaccinen til dem selv eller deres børn, taget imod alle andre vacciner, de er blevet tilbudt. 

De to midtergrupper kan have en konstruktiv og videnskabeligt baseret dialog. Udfordringen er blot, at de to ekstreme yderfløje alt for ofte lykkes med at få defineret debatten.

Hvad taber vi?
Fløjenes ”overtagelse” af vaccinedebatten har en række alvorlige konsekvenser.

Anti-vax skræmmer folk med udokumenterede eller egentlig falsificerede indlæg, for eksempel om at covid-19-vaccinerne indeholder microchips eller gør folk magnetiske på indstiksstedet.

Dertil kommer, at hypoteser og bekymringer, der i deres udgangspunkt kan have været fornuftige nok, men som siden er undersøgt og afkræftet, holdes i live i anti-vax’s ekko-kamre. Begge dele kan have negativ betydning for tilslutningen til ikke blot covid-19-vacciner, men alle former for vacciner.

Pro-vax undertrykker den offentlige dialog om vacciner, både ved egentlig fordømmelse af uvaccinerede og ved at de, der udtrykker bekymring i forhold til vacciner, beskyldes for at være anti-vax.

Der er på sociale medier indført omfattende censur af indlæg om vacciner, hvis de udtrykker blot den mindste bekymring. Dette er ødelæggende for vaccinedebatten og skadeligt for vaccinesikkerheden.

Vaccine-positive bliver bange for at udtrykke nuancer af frygt for, at deres udsagn misbruges af anti-vax og for selv at blive beskyldt for at være anti-vax. De bevæger sig derfor retorisk over i pro-vax-gruppen – eller tier stille.

Vaccine-tøvere, der angiver bekymring i forhold til vacciner, bliver af pro-vax sidestillet med anti-vax, hvilket bruges som argument for at affeje deres bekymringer. Sådanne afvisninger gør kun deres bekymringer værre. Vaccine-tøvere, der i udgangspunktet oftest har som ærinde at søge mere information, kan på den måde blive presset og ender derfor med at låne af retorikken og argumenterne fra anti-vax.

Resultatet af alt dette er en selvforstærkende polarisering, en slags centrifugal-kraft, der driver de to midtergrupper mod ekstremerne og efterlader et vakuum på midten. Debatten bliver oversimplificeret: ”Er du for eller imod vacciner?”

Som såkaldte vaccine-eksperter oplever vi denne centrifugal-kraft på egen krop. I mødet med anti-vax falder vi nemt i at sætte ”hårdt mod hårdt” og ender derfor med at være unuancerede i vores forsvar af vacciner. I mødet med pro-vax bliver vi frustrerede på nuancernes vegne og kan derigennem ende med at tale små bekymringer op for at udfordre pro-vaxs afvisning af selvsamme.

Den destruktive centrifugal-kraft påvirker således eksperter, ligesom den påvirker alle andre. Resultatet er en ukonstruktiv debat, som taber alle de mange borgere, der har bekymringer og som søger svar, på gulvet. Det kan vi ikke være tjent med.

Lad os trække debatten ind på midterbanen
Meget kunne være vundet ved at få et langt større fokus på grupperne i midten. Det er på midten, vi kan tage udgangspunkt i data og tale sammen og blive klogere. Og vi vil i fællesskab kunne finde frem til, hvilke data, der mangler, for at alle vil føle sig trygge ved vaccinerne.

Det er overbevisende dokumenteret at dialog og transparens, også om negative effekter af vaccinen, øger tillid til sundhedsmyndighederne og dermed vaccinationsprogrammerne. Den bedste kur mod konspirationer er åbenhed.

Den bedste kur mod konspirationer er åbenhed.  

Anton Pottegård og Christine Stabell Benn
Hhv. professor i farmakoepidemiologi og professor i global sundhed, Syddansk Universitet

Men hvordan får vi så debatten ind på midten? Vi har følgende bud:

Selve samtalen starter selvklart med at lytte til hinandens synspunkter. I en polariseret debat som denne vil der være stor værdi i at give plads til, at bidragsydere i debatten indledningsvist får lov til at definere sig selv og deres syn på vacciner. At man, før centrifugal-kraften sætter ind, får defineret sig mere nuanceret, vil kunne agere som et anker, der kan fastholde en konstruktiv debat.

Vi skal anerkende, at der er flere grupper end de to yderfløje, der lige nu høres i debatten. Man kan godt kan være vaccine-tøver og samtidig anerkende værdien af vaccinen, og man kan godt være vaccine-positiv, selvom man anerkender, at der kan være bivirkninger ved vaccinen.

De konfliktskabende pro-vax og anti-vax, kan med fordel fuldstændig ignoreres, når man som journalist, myndighed, forsker eller debattør skal vælge eksempler og holdninger at debattere ud fra. Udgangspunktet bør i stedet være overvejelserne på midten.   

Derudover ville det hjælpe, hvis vi ikke snakker om ”vacciner” som en fællesmængde, som vi skal forholde os positivt eller tøvende overfor - men for hver vaccine diskutere de fordele og ulemper, de nu måtte have, og hvilke informationer vi måtte mangle.

I afvejningen af fordele og ulemper for en given vaccine tæller vores erfaringer med vaccinen også med. Man kan godt være meget positiv over for mæslingevaccine, som vi har meget lang erfaring med, men være mere tøvende i forhold til de nye covid-19-vacciner.

Slutteligt, så skal vi altid holde os for øje, hvilke effekter vi konkret taler om. Taler vi om effekten på at blive smittet, effekten på alvorlig covid-19 sygdom eller effekten på den samlede sundhed? Tilsvarende skal vi have etableret en tradition for at varedeklarere bekymringer ved vaccinen. Det bør altid være legitimt at rejse en bekymring, men det skal med, om der er tale om en rent teoretisk overvejelse, en bekymring baseret på forsøg på mus eller reelle kliniske fund, der bør medføre handling nu og her.

Disse bud er en forsigtig start. Meget mere kan givetvis gøres. Men vi må og skal starte et sted, både for covid-19-vaccinedebattens skyld og for vaccinedebattens skyld i al almindelighed. En videnskabeligt funderet debat på midterbanen er det afgørende fundament for at nå slutmålet: et veldokumenteret, effektivt og sikkert vaccinationsprogram, med de rigtige vacciner på de rigtige tidspunkter, som befolkningen trygt kan tilslutte sig.