Professor: Der skal fokus på de blinde pletter i akutkæden

Når der tales om ambulanceudrykninger, tænker man ofte på hjertestop, blodprop i hjertet eller hjernen. Heldigvis er overlevelse og livskvalitet bedret for disse patienter, takket være nye behandlinger og fordi der er skabt sammenhæng mellem alle led i akutkæden.

Akutkæden starter med et 112-opkald, og slutter, når patienten er færdigbehandlet. Andre akutte patienter oplever derimod at blive sendt hurtigt hjem igen, eller de bliver skubbet rundt mellem hospital og egen læge. Hvorfor er der så stor forskel for akutte patienter?

Der er store akutte patientgrupper, som der ikke er meget fokus på – da der er ”blinde pletter” på akutområdet.

Høj dødelighed hos lungepatienter

Vi har i Region Nordjylland forsket i alle de akutte patienter, der kommer på hospital efter 112-opkald. De førnævnte patienter med akutte hjertekarsygdomme udgør tilsammen 10-15 procent. Der er også mange tilskadekomne, der udgør en fjerdedel af alle 112-patienter.  

Knap så velkendt er det, at der er mange 112-opkald om vejrtrækningsbesvær. Dødeligheden blandt disse er meget højere end for dem med brystsmerter. Knap hvert tiende 112-opkald kommer fra patienter med lungesygdomme, hvoraf 12-15 procent er døde en måned senere.

Det er en dødelighed lige så høj eller højere end for alle 112-patienter med akutte hjertekarsygdomme. Heldigvis er der begyndende interesse for lungepatienter - her er brug for akutte forbedringer. 

"Uspecifik sygdom" er største blinde plet

Den største ”blinde plet” er akutte patienter med en såkaldt ’uspecifik sygdom’, der udgør en tredjedel af alle 112-patienter. På hospitalet undersøges, hvilke årsager, altså sygdomme, der ligger bag de akutte sygdomstegn.

Et eksempel er blodprop i hjertet, der kan være - men ikke altid er - sygdomsårsagen bag brystsmerter. Hos mange akutte patienter finder man derimod ikke en entydig sygdomsårsag. Der er tale om uspecifikke tilstande som eksempelvis ’uspecifikke brystsmerter’.

Velmente initiativer ender ofte med at skubbe problemet (altså patienten) over til andre

Erika Frischknecht Christensen
Professor, specialeansvarlig overlæge, leder af Center for Præhospital og Akutforskning

Blandt alle 112-patienter med uspecifikke sygdomme er dødeligheden to til fire procent i løbet af den første måned. Det lyder ikke så farligt. Det er fristende at konkludere, at disse patienter ikke behøver at komme på hospital, ja måske skulle de ikke ringe 112 og ikke have en ambulance. Jeg har såmænd selv sagt sådan til medierne. Det er også rigtigt i nogle tilfælde, men slet ikke alle.

For vender vi perspektivet om, og ser på alle de 112-patienter, der døde indenfor en måned efter opkaldet, så ser det anderledes ud.

Blandt alle døde 112-patienter, havde mere end hver tiende patient en uspecifik sygdom. Uspecifikke sygdomme og lungesygdomme udgør tilsammen en tredjedel af alle døde 112-patienter, mens alle hjertekarsygdomme udgør en anden tredjedel.

Da der er så mange akutte patienter med uspecifik sygdom, udgør de en stor del af alle døde 112-patienter. Det er ligesom med coronavirus, der ikke er meget dødelig, men fordi så mange er smittet, er det samlede dødstal meget højt.

Sammenhæng er svaret

Uspecifik sygdom er altså ikke altid ufarligt. Jeg kan ikke svare på, om det skyldes mangelfuld diagnostik, om man overser akutte tilstande, om patienterne havde flere og/eller alvorlige kroniske sygdomme, eller om det er tidspresset i hele akutkæden, hvor fokus er på ’flow’ og hurtige udskrivelser. Formentlig spiller det hele ind.

Man kan lære af den succes, der er for akutte hjertekarsygdomme, ved at fokusere på og skabe sammenhæng

Erika Frischknecht Christensen
Professor, specialeansvarlig overlæge, leder af Center for Præhospital og Akutforskning

Der er andre ”blinde pletter” på akutområdet: Akutte psykiske problemer herunder misbrug.

Sidst men ikke mindst mange ældre med akut sygdom og/eller tilskadekomst, som samtidig har flere andre sygdomme. Social ulighed gør sig desværre også gældende, og der er forskel i det akutte forløb for patienter med og uden psykisk sygdom. 

Så hvad kan/skal der gøres? Svaret er sammenhæng – et af de gennemsigtige plastik-ord, der nævnes igen og igen. Men det er her, svaret skal findes.

Velmente initiativer ender ofte med at skubbe problemet (altså patienten) over til andre, fra hospitalet til den praktiserende læge eller kommunen og omvendt. Det er ikke løsningen.

Vi ser nemlig - ikke helt de samme - men dog lignende sygdomsmønstre blandt akutte patienter på hospitalernes akutmodtagelser og blandt dem, som indlægges via lægevagten eller 1813. For hver gang der er en person, der ringer 112, er der ni opkald til lægevagten/1813. Det samlede antal akutte patienter er altså stort.

Lær af succes fra akutte hjertesygdomme

Der må gang i forsøg på tværs. En læge til stede på 112-vagtcentralen kan ’se og høre med’ og tale med både patient og paramedicinere og hjælpe med at afklare de sværere tilfælde. Der er mindre forsøg, det kan gøres i større skala.

Eller gøre som i Norge, hvor ambulancer kører de mindst alvorligt akut syge patienter til konsultation i lægevagten i stedet for som her i landet, hvor eneste mulighed er at køre til hospitalet. Der skal være videnskabelig opfølgning, så vi får reel viden om, hvad der nytter.

De akutte patienter er mange, de er syge, de skal diagnosticeres og behandles. Man kan lære af den succes, der er for akutte hjertekarsygdomme, ved at fokusere på og skabe sammenhæng for alle akutte patienter og alle akutte indgange.