Debat

Præhospital direktør: Vi mangler elever og anerkendelse af uddannelse

Det er nødvendigt med flere hænder i faget og en nytænkning af paramedicinernes uddannelsessystem, hvis presset på det præhospitale område skal ned på et acceptabelt niveau, skriver Benny Jørgensen. 

Jeg er grundlæggende enig i, at indgangen til redderfaget skal ske via en erhvervsuddannelse, men redderne tiltrækkes af faglig udvikling, og det er der for ringe muligheder for i dag, skriver Benny Jørgensen. 
Jeg er grundlæggende enig i, at indgangen til redderfaget skal ske via en erhvervsuddannelse, men redderne tiltrækkes af faglig udvikling, og det er der for ringe muligheder for i dag, skriver Benny Jørgensen.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg mener, at der som minimum er brug for følgende to konkrete tiltag, hvis presset på det præhospitale område skal mindskes.

Temadebat

Hvordan håndterer vi presset på det præhospitale område?

Mængden af 112-opkald stiger, og det samme gør manglen på ambulancereddere.

Men hvordan kan politikere og ledelser lette presset? Og kan de gøre det uden, at det går ud over kvaliteten?

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og sundhedsaktører fra det præhospitale område vil diskutere, hvilke konkrete udfordringer der plager området, og hvor potentialet er i forhold til eksempelvis at forhindre unødvendige indlæggelser.

Du kan se det fulde debatpanel her.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til Mette Grube Condrup på condrup@altinget.dk for at aftale nærmere.
Vis mindre

Første tiltag handler om flere hænder i faget. Andet tiltag er, at paramedicineruddannelsen skal være en bachelor- eller diplomuddannelse.

Arbejdspresset er for stort

Lad mig lægge ud med en konklusion: Stort arbejdspres medfører et presset arbejdsmiljø.

Når snakken falder på presset i den præhospitale verden, er det første vi må kigge på redderne. Det er dem, der bliver presset til det yderste – og nogle gange længere. Jeg har stor respekt for deres arbejde, indsats og villighed.

Men presset på dem er steget. Over årene er antallet af ambulanceture vokset støt med 3,5 til 4,5 procent om året. Det har COVID-19 lavet om på, og de seneste to år er antallet af ture vokset ekstraordinært. I Region Sjællands akutberedskab har vi nogle måneder oplevet en vækst på op imod 30 procent på antallet af afviklede ture – billedet er det samme i andre regioner.

Fundamentet kan slå sprækker

Samtidig har antallet af reddere i Region Sjælland været stabilt på omkring 650 ansatte inklusiv elever. Selvom Region Sjælland er den region, der har størst krav til andelen af elever på hele ti procent, så har det ikke været nok.

For enhver kan sige sig selv, at når antallet af opgaver stiger, mens antallet af hænder til at tage fra ikke følger med, så skal de hænder, der er, pludselig til at løfte mere, end hvad de er beregnet til.

Ingen kunne have forudsagt, at COVID-19 og genåbningen af Danmark ville få så stor indflydelse på aktiviteten, som det har fået. Turene har taget længere tid end før COVID-19, fordi redderne har skullet passe ekstra godt på sig selv og borgerne. De har stået ansigt til ansigt med en potentielt dødelig virus, fordi deres arbejde er at hjælpe folk, der har brug for dem, og i den sammenhæng er nogle reddere selv blevet ramt.

Jeg er overbevist om, at de mest pressede perioder ligger bag os, og at vi er på vej mod mere normale tilstande

Benny Jørgensen, Præhospital direktør, Region Sjælland

Jeg er overbevist om, at de mest pressede perioder ligger bag os, og at vi er på vej mod mere normale tilstande. Men vi er blevet stillet overfor en opgave, som har vist sig at være så stor, at vi risikerer at vores fundament slår sprækker. Der skal simpelthen flere hænder til at løfte opgaven.

På nuværende tidspunkt er Region Sjælland i konstruktiv dialog med Falck omkring vores samlede evne til at ansætte op imod 25 procent flere elever de kommende år. Reddernes faglighed, tålmodighed og somme tider også sikkerhed er mere værd end det pres, de bliver sat til at arbejde under nu.

En uddannelse der kan bruges bredt

Jeg anser det som en kæmpestor udfordring, at reddere med status som paramedicinere ikke kan konvertere deres evner fra en grundig uddannelse og deres store erfaring til uddannelser, der kan bruges i andre dele af sundhedssektoren. Det kan aldrig være attraktivt for en ung nyuddannet paramediciner at vide, at han eller hun har nået sin slutstilling. Men som reddernes uddannelsessystem er bygget op i dag, kan man ikke komme videre.

Hvis vi ikke værner om og anerkender deres kompetencer, risikerer vi, at mange gode paramedicinere søger ud i andre stillinger, som ikke har med sundhedssektoren at gøre

Benny Jørgensen, Præhospital direktør, Region Sjælland

Derfor mener jeg, at paramedicineruddannelsen skal være en bachelor- eller diplomuddannelse med tildeling af vigtige ECTS-point, som paramedicinerne kan tage med sig, hvis de gerne vil arbejde et andet sted i sundhedsvæsnet.

Hvis vi ikke værner om og anerkender deres kompetencer, risikerer vi, at mange gode paramedicinere søger ud i andre stillinger, som ikke har med sundhedssektoren at gøre. Det sker allerede i dag.

Jeg er grundlæggende enig i, at indgangen til redderfaget skal ske via en erhvervsuddannelse, men redderne tiltrækkes af faglig udvikling og kompetenceudvikling, og det er der for ringe muligheder for i dag.

I Region Sjælland har vi forsøgt at imødekomme paramedicinernes lyst til at blive opkvalificeret ved at gøre det muligt for at gennemføre en tillægsuddannelse, så man bliver opkvalificeret til advanced paramedic. Det kvitterer redderne positivt overfor, men der skal mere til.

Jeg mener, at paramedicinernes uddannelse og erfaring skal anerkendes på lige fod med andre mellemlange uddannelse. Ellers risikerer vi, at faget mister kompetencer og dermed udviklingsmuligheder.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion