Debat

Hjerteforeningen: Politikerne skal sikre ensartet behandling på akutmodtagelserne

Uden for de store byer kan hjertepatienter ikke vide sig sikre på, at der er fagspecifikt personale i vagt, hvis de kommer ind på en akutmodtagelse på skæve tidspunkter. Politikerne skal sætte sig i spidsen for at sikre kvaliteten over alt i landet, skriver Anne Kaltoft. 

Problemer med at rekruttere speciallæger betyder, at nogle hospitaler uden for storbyerne ikke kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet, skriver Hjerteforeningens direktør.
Problemer med at rekruttere speciallæger betyder, at nogle hospitaler uden for storbyerne ikke kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på akutområdet, skriver Hjerteforeningens direktør.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Anne Kaltoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det kræver hverken en doktorgrad eller en fancy titel for at kunne se, at akutområdet er under et gevaldigt pres.

Fakta

Hvordan håndterer vi presset på det præhospitale område?

Mængden af 112-opkald stiger, og det samme gør manglen på ambulancereddere.

Men hvordan kan politikere og ledelser lette presset? Og kan de gøre det uden, at det går ud over kvaliteten?

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og sundhedsaktører fra det præhospitale område vil diskutere, hvilke konkrete udfordringer der plager området, og hvor potentialet er i forhold til eksempelvis at forhindre unødvendige indlæggelser.

Du kan se det fulde debatpanel her.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til Mette Grube Condrup på [email protected] for at aftale nærmere.
Vis mindre
 

Telefonerne i alarmcentralerne bimler og bamler, og flere steder har man udfordringer med at leve op til de ønskede responstider og samtidig fastholde sundhedspersonalet. Personalet på akutmodtagelserne og sengeafsnittene løber hurtigere, end hvad godt er, så det er svært at fastholde og motivere det personale, som er tilbage.

Et pres, der i sidste ende kan gå ud over patienterne, som er så afhængige af, at vores sundhedspersonale har de optimale betingelser for at kunne gøre en forskel.

Tiden er afgørende

Når det kommer til vores fælles akutområde, fylder hjertepatienterne rigtig meget. Faktisk er det knap 30 procent af alle akutte medicinske indlæggelser, der har en baggrund i hjerte-kar-sygdomme. Og vi ved, at for netop hjertepatienter er tiden oftest meget afgørende – jo kortere tid fra sygdommen indtræffer, til man får den rette behandling, desto færre mulige mén for patienten. 

Derfor er vi i Hjerteforeningen meget glade for, at vi her til lands har stort fokus på at uddanne borgerne, så der i mange tilfælde er et civilt responssystem, inden ambulancen ankommer. Blandt andet har flere end 90.000 danskere allerede taget et af Hjerteforeningens gratis kurser i basal genoplivning, hvilket er med til at sikre, at flere kan træde til, hvis uheldet er ude.

Men det er nødvendigt at slå fast: Et civilt responsnetværk er ikke nok, hvis vi skal mindske dødeligheden, når det kommer til hjerte-kar-sygdom. For selvom fire gange flere overlever et hjertestop i dag sammenlignet med i 2001, så får de fleste personer varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for cirka 10 minutter. 

Læs også

Udnyttelse af alle diagnostiske muligheder

For at minimere tiden fra patienten får symptomer, til den rette behandling igangsættes, er der vigtigt at udnytte muligheden for præhospital diagnostik. At man udnytter alle diagnostiske muligheder og inddrager telemedicin, så en samlet vurdering, umiddelbar diagnosticering og visitering af de akutte hjertepatienter gennemføres så hurtigt som muligt.

Med den rigtige præhospitale visitering til hospitaler med de rette kompetencer vil man kunne sikre en hurtig udredning og den rette behandling

Anne Kaltoft
Administrerende direktør, Hjerteforeningen

Akutte hjertepatienter skal køres til det nærmeste sygehus, der har de nødvendige faglige kompetencer til endelig diagnosticering og behandling af patienten.Det betyder, at patienten skal køres enten direkte til et hjertecenter eller til en akutmodtagelse, hvor der er adgang til ekkokardiografi, og hvor de nødvendige speciallægekompetencer er tilgængelige døgnet rundt.

Med den rigtige præhospitale visitering til hospitaler med de rette kompetencer vil man kunne sikre en hurtig udredning og den rette behandling, så patienter ikke unødigt optager sengepladser og kapacitet. Sådan er det desværre ikke alle steder i dag. 

Alle led skal være velfungerende

I dag er der mange steder store udfordringer med at rekruttere speciallæger til hospitalerne uden for storbyerne. Det betyder, at man som hjertepatient ikke kan vide sig sikker på, at fagspecifikt personale er i vagt, hvis man kommer ind på en akutmodtagelse på skæve tidspunkter – heller ikke selvom det fremgår ganske tydeligt af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det er ikke godt nok.

En samlet akutindsats kræver, at alle led i kæden er velfungerende, og derfor skal hele systemet ses igennem, og kæden skal smøres godt og grundigt

Anne Kaltoft
Administrerende direktør, Hjerteforeningen

Som minimum bør enhver akutmodtagelse, der modtager akutte hjertepatienter, kunne leve op til styrelsens anbefalinger. En samlet akutindsats kræver, at alle led i kæden er velfungerende, og derfor skal hele systemet ses igennem, og kæden skal smøres godt og grundigt.
 
Uanset hvor man befinder sig i landet, skal man være tryg ved, at man får den rette og nødvendige behandling inden for en overskuelig tid. Men det kræver, at man fra politisk hold tør sætte sig i spidsen for at sikre et ensartet tilbud til hele landet, der sikrer kvaliteten.

Det er ikke simpelt, men forhåbentlig kan den længe imødesete sundhedsaftale være med til at gøre op med nogle af de uligheder, vi ser på tværs af kommune- og regionsskel. Et postnummer må aldrig være afgørende for det sundhedstilbud, der tilbydes.

En ny sundhedsaftale bør modigt turde tage ansvar for at sikre alle akutte patienter i landet et ensartet tilbud. Vi glæder os i hvert fald til at høre mere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Kaltoft

Adm. direktør, Hjerteforeningen
master i public management (Syddansk Uni. 2016), ph.d. i medicin (Aarhus Uni. 2003), speciallæge i kardiologi, cand.med. (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00