Gigtforeningen: Bindende kvalitetskrav skal være en hjørnesten i ny kronikerstrategi

Vi skal have en kronikerindsats i verdensklasse. For Gigtforeningen handler det om, at vi med en kommende kronikerstrategi og sundhedsaftale løfter det nære sundhedsvæsen med evidensbaserede indsatser og sikrer et mere helhedsorienteret blik på patienten. Det vil give de mange patienter med kroniske sygdomme mere livskvalitet og flere gode leveår med både familien og på arbejdsmarkedet.

Lad os starte med helhedsblikket. Patienter, pårørende og politikere – alle er vi enige om, at der er behov for mere sammenhæng i patienternes behandlingsforløb, og det er særligt vigtigt for kronikere. For eksempel har hele syv ud af ti gigtpatienter mere end én kronisk sygdom, der ofte behandles forskellige steder i sundhedsvæsenet. 

Udfordringerne med at koordinere på tværs af sygehusafdelinger er alt for store. Specialisterne er dygtige, men de fokuserer på hver deres område. Ingen ser hele patienten. Ingen tager ansvar for hele behandlingsforløbet, som det er i dag.

Men også manglende koordinering på tværs af primær og sekundær sektor halter. Gode behandlingsforløb går tabt på vejen fra sygehuset og ud til rehabiliteringen i kommunen. 

Det må løses i en kommende sundhedsaftale; også selvom det er svært. Patienterne peger nemlig på det opdelte sundhedsvæsen som et af de største problemer i sundhedsvæsenet. Og det er med god grund.

Manglende koordinering forstærker uligheden
Når behandling og medicin ikke er koordineret godt nok, rammer det patienten. Når symptomer ikke ses i en helhed, overses sygdomme, og når sygehuslægernes fund ikke bruges i den kommunale genoptræning, rammer det patienten. 

Det rammer patienter med kort eller ingen uddannelse hårdest og forstærker dermed uligheden i sundhed.

Trods mange gode intentioner mangler vi fortsat at bygge de nødvendige broer mellem specialer og sektorer. Vi bliver nødt til at nytænke systemet. Gigtforeningen vil i den kommende tid præsentere vores bud på initiativer, der skal sikre de kroniske patienter årlige helhedssamtaler og planer. Det skal bidrage til det overblik, mange patienter mangler i dag.

Kan en kommune ikke leve op til kvalitetskravene, må den tvinges til at indgå samarbejde med andre kommuner.

Mette Bryde Lind
Adm. direktør, Gigtforeningen

LÆS OGSÅ: KL: Kronikertaskforce skal fokusere på forebyggelse

Bindende standarder skal stoppe lotteriet
En anden hjørnesten i kronikerindsatsen er det nære sundhedsvæsen. Problemet er, at hjørnestenen står på et alt for usikkert grundlag. Derfor er det nødvendigt med klare mål og midler for det nære sundhedsvæsen.

Alt for mange gigtpatienter, særligt patienter med artrose (slidgigt), overlades i dag til sig selv og deres smerter. Men hvorfor sker det egentlig, når vi har sundhedsfaglige retningslinjer og evidens for, hvad der virker – endda lokalt og tæt på patienten?

Sagen er nemlig, at du som patient med den rette træning og patientuddannelse kan reducere dine smerter og funktionstab. Problemet er imidlertid, at tilbuddene i dag er ren postnummerlotteri. Du kan være heldig at bo i en af landets cirka 30 kommuner, der tilbyder behandling. Eller du kan være uheldig at bo i en af de resterende kommuner, hvor du er overladt til dig selv og din egen pengepung.

Gigtforeningen mener derfor, at en kommende sundhedsaftale må sikre ens tilbud i alle kommuner. Vi skal have bindende og ens kvalitetsstandarder, der sikrer træning og uddannelse i hele landet. Kan en kommune ikke leve op til kvalitetskravene, må den tvinges til at indgå samarbejde med andre kommuner.

Stiller vi ikke krav, får patienterne og samfundet ikke den ønskede kvalitet. Det er godt for både livskvalitet og økonomi, og så kan det udskyde – og i nogle tilfælde helt overflødiggøre – en operation i eksempelvis knæ og hofte. Pointen er derfor, at vi kan hjælpe flere og bedre og samtidig aflaste sygehusene ved at løfte gigtindsatsen i kommunerne.

LÆS OGSÅ: PLO: Sundhedsklynger kan blive et nybrud i kronikerindsatsen

Vi har brug for, at patientrettighederne til udredning og behandling bliver udrullet til de privatpraktiserende speciallæger.

Mette Bryde Lind
Adm. direktør, Gigtforeningen

Lange ventetider er et problem
Et andet problem i det nære sundhedsvæsen er de lange ventetider til de privatpraktiserende speciallæger. Alt for mange med smerter i ryg, muskler og led sidder eksempelvis fast på lange ventelister for at komme til en privatpraktiserende gigtlæge. Det duer ikke. I alt for mange tilfælde forværrer det bare sygdommen og fører til sygemeldinger.

Hurtig udredning og behandling er altafgørende for de inflammatoriske gigtsygdomme, der nedbryder leddene. Vi har derfor brug for, at patientrettighederne til udredning og behandling også bliver udrullet til de privatpraktiserende speciallæger.

Danmark kan mere, lyder det fra regeringen. Og et Danmark, der leverer behandling i verdensklasse af kroniske sygdomme, kan endnu mere. Vi kan med den rigtige indsats give de 1,5 millioner personer, der lever med kronisk sygdom i Danmark, mere livskvalitet og flere gode år med både familien og på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi i gang med at løfte kronikerindsatsen.