Handicaporganisation: Der er behov for regelmæssigt sundhedstjek

DEBAT: Vi skal sætte alt ind på at forebygge og opspore med det nære sundhedsvæsen - og undgå, at tvang bliver nødvendigt. Det skriver Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Når udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen barsler med sin rapport, håber jeg, at et regelmæssigt sundhedstjek til sårbare borgere vil være en af de sikkert mange anbefalinger.

For hvis der er ét område, hvor der er behov for at sætte ind, når det nære sundhedsvæsen skal styrkes, så er det her.

Markant overdødelighed og nedsat livskvalitet
Den gruppe, jeg har i tankerne, er mennesker med nedsat psykisk funktionsevne på grund af eksempelvis sindslidelse, udviklingshæmning eller alvorlig hjerneskade. Mange bor i botilbud, men der er også en hel del, der bor for sig selv - ofte med socialpædagogisk støtte.

De dør tidligere end resten af befolkningen, i gennemsnit 15-20 år tidligere. Og undervejs i livet kan der være mange leveår med sygdom og nedsat livskvalitet.

Årsagerne er mange og komplekse. Nogle har måske et ringe udviklet sprog og er ikke opmærksomme på - eller kan fortælle om - deres symptomer. De går ikke til lægen af egen drift. De skal have hjælp til at leve sundere, få bedre kostvaner og mere motion.

Forkert medicinering spiller også ind. Manglende viden om eller fokus på sundhed hos ledelse og det øvrige personale på botilbud kan også være en grund.

Prisbelønnet projekt: Sundhedstjek virker
De hidtidige erfaringer understøtter, at etablering af et landsdækkende tilbud om et regelmæssigt sundhedstjek til mennesker med nedsat psykisk funktionsevne vil have en god sundhedsmæssig effekt.

Et godt eksempel er botilbuddet Tangkær i Region Midt. Her er bor mennesker med psykiske lidelser samt mennesker med Huntingtons sygdom. Her har man siden 2011 udviklet en model med blandt andet at tilbyde et årligt sundhedstjek til beboerne, herunder en gennemgang af beboernes medicin.

Det har givet exceptionelt gode resultater: Markant mindre forbrug af medicin, færre indlæggelsesdage på sygehus, mindre vold og færre trusler mod personalet. Det er godt for beboere og personale – og så er der fede samfundsøkonomiske gevinster at hente oveni.

Det er fuldt fortjent, at Tangkær for et par uger siden modtog ‘Kommunal Sundhedspris’ Den Gyldne Tråd for dette vellykkede og veldokumenterede initiativ.

Andre eksempler kan nævnes. I Roskilde Kommune laver man forsøg med sundhedstjek til borgere med udviklingshæmning, der bor i eget hjem. Her er de foreløbige erfaringer også gode.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har sendt et lovforslag i høring, der vil gøre det muligt at anvende tvang over for inhabile patienter, der afviser at modtage behandling. Målgruppen for lovforslaget er nogenlunde den samme – mennesker med nedsat psykisk funktionsevne – som den jeg har beskrevet ovenfor.

Jeg er ikke imod lovforslaget. Det kan være nødvendigt at behandle med tvang, hvis alternativet er, at patienten lider alvorlig skade eller dør. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være skræmmende og efterlade varige ar på sjælen at blive behandlet mod ens vilje og uden at kunne forstå, hvad der sker.

Det vil være forkert, hvis magt bliver det eneste tilbud til de sårbare borgere. Hovedproblemet er, at sundhedsmæssige problemer ikke opdages i tide, og det løser man ikke med tvang, men med regelmæssige sundhedstjek, sådan som blandt andet Tangkær har vist. Tidlig opsporing og forebyggelse er nøgleordene.

Sundhedstjek til sårbare borgere
Derfor mener jeg, at vi skal sætte alt ind på at forebygge og opspore – og undgå, at tvang bliver nødvendig.

Mit budskab til både udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og Folketingets politikere er, at den kommende tvangsbehandlingslov ikke bør stå alene. Den bør følges op af tilbud om sundhedstjek til borgere med nedsat psykisk funktionsevne.

Forrige artikel Sundhedsøkonom: Flere ældre er ikke skyld i stigende udgifter Sundhedsøkonom: Flere ældre er ikke skyld i stigende udgifter Næste artikel Fysioterapeuterne: Alle skal have en praktiserende læge Fysioterapeuterne: Alle skal have en praktiserende læge