Debat

Hovedstadens Akutberedskab: Vi har en løsning, der kan fikse problemerne på hospitalerne

Vi skal gentænke patientforløbet fra begyndelsen. Når vi i Hovedstaden sender en præhospital visitator, bliver over en tredjedel af patienterne nemlig i eget hjem efter besøget. Den tilgang skal udvides til den telefoniske visitation og lægevagtsbesøgene, skriver Jonas Egebart. 

I Region Hovedstaden har vi i de seneste to år afprøvet sendt såkaldte ”præhospital visitator” på ambulancekørsler uden udrykning. Det betyder i praksis, at akutmodtagelsen ikke involveres, og at hele den akutte hændelseskæde ikke behøves at blive gennemført, skriver Jonas Egebart. 
I Region Hovedstaden har vi i de seneste to år afprøvet sendt såkaldte ”præhospital visitator” på ambulancekørsler uden udrykning. Det betyder i praksis, at akutmodtagelsen ikke involveres, og at hele den akutte hændelseskæde ikke behøves at blive gennemført, skriver Jonas Egebart. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jonas Egebart
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Region Hovedstaden begynder mange akutte patientforløb hos os i Region Hovedstadens Akutberedskab. Vi driver regionens lægevagt – for de fleste kendt som Akuttelefonen 1813 – den sundhedsfaglige visitation på 1-1-2 og regionens ambulancer. Vi har over 1 million borgerkontakter om året. På mange måder sidder vi med nøglerne til, om regionens hospitaler har en god eller hård vagt.

Når man ringer 1-1-2 fremfor Akuttelefonen 1813, ender det oftere med, at der sendes en ambulance. Og når Hr. Jensen så ankommer til en akutmodtagelse på en ambulancebåre med en nål i hånden og elektroder på brystet, ender han oftest på et leje og ikke i en stol. Derefter følger standardblodprøver, undersøgelser og patienttilsyn – og pludselig er tiden gået, og Hr. Jensen kan ikke sendes hjem midt om natten.

Og netop natten er svær. Både for patienten – men også for personalet på akutmodtagelserne.

Det er svært at få vagterne dækket, og det er ikke sundt at arbejde om natten – i hvert fald ikke på den lange bane. Men det er noget, vi gør, for vi kan ikke lukke sygehusvæsenet. Når det er akut, er både Akutberedskabet og akutmodtagelserne klar. I telefonen, med de blå blink og på hospitalerne.

Akutte forløb på en alternativ måde

Men hvad nu, hvis borgerens sygdom rent faktisk ikke var akut? Hvad nu, hvis det kunne løses i borgerens eget hjem – og måske endda om dagen? Hvis det er tilfældet, så bliver det umiddelbart svært at se meningen med at stå med en nattevagt, som både er sværere at bemande og trækker veksler på medarbejderes helbred. 

Kan vi løse patienternes problemer og bekymringer i deres eget hjem – så kan vi kigge ind i en god løsning på den travlhed, vi oplever i dag

 Jonas Egebart
Direktør, Region Hovedstadens Akutberedskab

Hvis vi kan lykkes med at begynde de akutte forløb på en anden og alternativ måde – hvis vi kan løse patienternes problemer og bekymringer i deres eget hjem – så kan vi kigge ind i en god løsning på den travlhed, vi oplever i dag.

Og denne argumentation er faktisk ikke helt skæv. I Region Hovedstaden har vi i de seneste to år afprøvet et ny koncept i Akutberedskabet. På de ambulancekørsler, der er uden udrykning, kan vi i stedet for en almindelig ambulance sende en såkaldt ”præhospital visitator”. Det er kort fortalt en ambulance uden båre, men bemandet med alt øvrigt udstyr og en paramediciner.

Når vi sender en præhospital visitator, bliver over en tredjedel af patienterne nemlig i eget hjem efter besøget. Vi finder en løsning på problemet/bekymringen sammen med den enkelte patient, og egen læge kan tage over den næste dag. Det betyder i praksis, at akutmodtagelsen ikke involveres, og at hele den akutte hændelseskæde ikke behøves at blive gennemført.

Læs også

Telefonisk visitation og besøg

Region Hovedstadens Akutberedskab har i dag to præhospitale visitatorer, og vi stiler efter en tredobling i 2023. Men vi vil gerne gå endnu længere ned ad den vej samtidig med, at vi gerne vil benytte tilsvarende muligheder i vores telefoniske visitation og lægevagtsbesøg.

Det vil kræve, at vi skal udbygge vores kapacitet, udvide vores faglighed og tilføje endnu flere muligheder i forhold til håndteringen af de akutte patientforløb. I den forbindelse er det alfa og omega, at vi har tilstrækkeligt af sundhedsfagligt personale – både flere ambulancereddere og sygeplejersker.

Så mens vi rekrutterer, uddanner elever og understøtter et godt akut arbejdsmiljø på en 24/7-arbejdsplads, er vi også klar til dialog, udvikling og initiativer på tværs af hele sundhedsvæsenet.

Det er ikke de mange ledige stillinger, der har bragt sygehusvæsenet i knæ. Det er årtiers effektivisering og specialisering. Og det har vi brug for nye løsninger på 

 Jonas Egebart
Direktør, Region Hovedstadens Akutberedskab

For der er ingen tvivl om, at særligt sygehusvæsenet har haft det svært de seneste år. Udrednings- og behandlingsrettigheder kan ikke overholdes. Nogle steder lægges der til puklerne i stedet for at tage fra. Mangel på fagpersonale – især sygeplejersker – fylder både i aviser og på dagsordener til direktionsmøder.

Det er dog ikke de mange ledige stillinger, der har bragt sygehusvæsenet i knæ. Det er årtiers effektivisering og specialisering, som vel har sikret mange behandlinger, men også har reduceret sygehusvæsenets robusthed. Og dét i en grad, så der er blevet nedsat en kommission, der skal se på netop denne robusthed. For det står klart, at selv 100 ledige stillinger blandt tusinder af medarbejdere udfordrer kabalen med vagtplanlægning og gør det svært at gøre det arbejde, som alle sundhedsprofessionelle gerne vil kunne gøre: At helbrede, lindre og trøste.

Det er derfor nærliggende at rette sit blik skarpt imod denne arbejdskraftsudfordring og tro, at udfordringerne vil forsvinde, når - (hvis) - vi får ansat det rette antal medarbejdere, og hullerne i vagtplanen forsvinder. Når man går ned ad den vej, ser vi på løn, attraktive arbejdsopgaver, udtynding af vagtforpligtelsen og bonus for ekstraarbejde. Det er kendte ingredienser, men det gårsdagens værktøjskasse.

Vi har brug for nye løsninger. Vi har brug for et nyt paradigme, og vi har brug for at kunne se og gentænke patientforløbet fra begyndelsen. Dette er et bud.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Egebart

Direktør, Sundhedsstyrelsen
cand.med. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00