Institut for Folkesundhed: Aldersgrænsen skal op, hvis de unge skal drikke mindre

I foråret vedtog et flertal i Folketinget beslutningsforslag, der skal få regeringen til at fremlægge en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug. Planen skal ifølge forslaget indeholde et ambitiøst mål om at sænke unges alkoholindtag, og den skulle efter sigende være på trapperne. Heldigvis. For behovet er uomtvisteligt.

Mange danske unge har en alkoholkultur, hvor de drikker store mængder alkohol ad gangen, når de drikker – oftest med formålet at blive fulde. Det er dokumenteret igen og igen i talrige undersøgelser og forskningsresultater, for eksempel i den nyeste ESPAD-undersøgelse, der placerer danske 9. klasseelever på en europæisk førsteplads, når det kommer til at drikke mest på én gang (8.8 genstande).

Blandt danske 15-16-årige har 40 procent været fulde inden for den seneste måned, mens det europæiske gennemsnit er på 13 procent. Danmark ligger altså ikke bare foran de andre lande, vi ligger langt, langt, langt foran.

Kan forebygge konflikter og ulykker

Det skal vi tage alvorligt, for når helt unge drikker sig så fulde, så har det konsekvenser. De kommer ud for ulykker og uheld, de har konflikter eller bliver indblandet i voldsepisoder, og de indgår i seksuelle aktiviteter, som de fortryder bagefter.

Det ligger lige til højrebenet at hæve aldersgrænsen og bringe os på linje med stort set alle andre europæiske lande, alligevel er der politisk modstand mod at bruge det redskab.

Morten Grønbæk
Formand, Vidensråd for Forebyggelse og direktør, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

I 2018 endte omkring 1700 unge mellem 15 og 24 år på hospitalet i forbindelse med indtagelse af alkohol, en tredjedel af dem som følge af alkoholforgiftning. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at i gennemsnit én ung dør hver måned som konsekvens af druk.

Det kan vi som samfund ikke sidde overhørig. Især ikke i lyset af, at det er ulykker, konflikter og dødsfald blandt unge skønne mennesker, hvoraf en stor del ville kunne forebygges.

På linje med andre europæiske lande

En højere aldersgrænse på 18 år for salg af al alkohol, som vel at mærke håndhæves, vil være et vigtigt skridt på vejen mod at nedbringe de unges meget store alkoholforbrug og dermed ændre deres meget fuldskabsorienterede alkoholkultur.

Det ved vi, fordi vi i Vidensråd for Forebyggelse forrige år udgav en rapport om unges alkoholkultur og i den forbindelse gennemgik forskningen og litteraturen på området. Lande med en høj salgsaldersgrænse og høje priser på alkohol har færre unge, der drikker ugentligt, og som har prøvet at være fulde, sammenlignet med lande med en lav aldersgrænse for køb og servering af alkohol. Det er veldokumenteret.

Danmark har – sammen med en lille håndfuld andre lande - en af Europas laveste aldersgrænser for salg af alkohol, hvor unge, fra de er 16 år, kan købe alkohol med en styrke op til 16,5 procent. Østrig har samme lave aldersgrænse, og her oplever man også, at mange unge drikker alkohol i store mængder med negative konsekvenser til følge.

Langt de fleste andre europæiske lande har en aldersgrænse på 18 år for salg af alkohol. Det ville altså på ingen måde være noget særsyn eller særlig rabiat at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol herhjemme.

Ligger lige til højrebenet

Vi har faktisk gode erfaringer med at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol hertillands. I 1998 indførte man en aldersgrænse på 15 år for salg af alkohol i detailhandlen i Danmark.

Før dette havde vi ikke haft nogen aldersgrænser for, hvor gammel et barn skulle være for at kunne købe alkohol. Efter introduktionen af den nye aldersgrænse var der et fald i børn og unges alkoholforbrug.

I 2004 hævede man aldersgrænsen med yderligere et år, og evalueringer af lovændringen viste endnu en reduktion i 15-åriges selvrapporterede køb af alkohol.

For mig at se ligger det lige til højrebenet at hæve aldersgrænsen og bringe os på linje med stort set alle andre europæiske lande, alligevel er der politisk modstand mod at bruge det redskab.

Ulykken er nok ikke så stor

Ét argument, jeg bliver mødt med, er: ”Skal en 17-årig tømrerlærling så ikke længere have lov til at købe en fyraftensbajer på vej hjem fra arbejde?”. Altså underforstået, at en selvstændig ung mand med et regulært arbejde skal vel kunne købe sine øl selv.

Ofte er en lovændring en forudsætning for, at der kan ske en kulturændring, og det bedste eksempel på dét er nok rygeloven fra 2007.

Morten Grønbæk
Formand, Vidensråd for Forebyggelse og direktør, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nej, med en hævet aldersgrænse vil denne 17-årige så ikke kunne gå i Netto på vejen hjem fra arbejde for at købe øl. Ligesom han heller ikke kan gå ind på en bar eller en café og bede om en øl, fordi han er under aldersgrænsen for udskænkning. Og ligesom han heller ikke kan tage et kørekort, købe tobak eller optage et lån i banken.

Men ulykken er såmænd nok ikke så stor, for med meget stor sandsynlighed bor den 17-årige tømrerlærling stadig hjemme hos sine forældre og kan formentlig tage sin fyraftensbajer i køleskabet, straks han kommer inden for døren. Aftaler mellem forældre og deres unge vil en højere salgsaldersgrænse nemlig ikke røre ved. Det vil fortsat stå enhver familie frit for, hvad de aftaler indbyrdes om den sag.

Hvad der sker på hans alderssvarende kammeraters gymnasium ved festlige lejligheder, vil en hævet aldersgrænse heller ikke påvirke. Gymnasier og uddannelsesinstitutioner regulerer selv deres alkoholpolitik uafhængigt af en hævet aldersgrænse for salg af al alkohol i butikker og på tankstationer. Dog er man over de senere år begyndt at arbejde med alkoholpolitik på ungdomsuddannelser, og det kan jeg naturligvis kun bakke op om.

Lovændring kan være forudsætning for kulturændring

De unge selv har også meldt sig ind i kampen – bakket op og finansieret af Bryggeriforeningen – og organiseret sig i et initiativ, der har til formål at skabe en kulturforandring. Det er positivt, men det er bare ikke nok.

De unge fremhæver blandt andet i deres anbefalinger, at fester skal holdes i trygge rammer, og at der skal være gode alkoholfrie alternativer til de unge. Det kan ingen være uenig i. Men disse supergode forslag får bare mere luft under vingerne, hvis de bakkes op af lovgivningen.

Ofte er en lovændring en forudsætning for, at der kan ske en kulturændring, og det bedste eksempel på dét er nok rygeloven fra 2007. Det er svært at forestille sig, at vi ville være, hvor vi er i dag, med røgfrie skoler, arbejdspladser, offentlige transportmidler, restauranter og caféer, hvis vi havde skullet vente på en kulturændring hos rygerne selv. I stedet valgte modige politikere at træffe modige politiske valg om at forbyde rygning alle disse steder, og dén lovændring førte til en gennemgribende kulturændring.

Det samme vil gøre sig gældende for de helt unges alkoholkultur, det er jeg slet ikke i tvivl om.