Krifa: Stop med at placere skyld - stress er alles ansvar

REPLIK: Vi skal turde tale om stress, og så skal vi tage fælles ansvar, hvis vi skal komme stress til livs på de danske arbejdspladser, skriver Søren Fibiger Olesen, formand i Krifa.

Af Søren Fibiger Olesen
Formand i Krifa

400.000 lønmodtagere har dagligt symptomer på stress. Op til 500.000 føler sig udbrændt på job, og 35.000 er dagligt sygemeldt på grund af stress. 

Tiden er ikke til mudderkast for at afgøre, hvem der bærer skylden for, at ansatte får stress. Det er tid til handling.

Vi bør erkende stress, italesætte stress og tage et fælles ansvar på alle niveauer i virksomheden for at mindske stress.

For stress er et problem, selvom Dansk Arbejdsgiverforening i debatindlægget i Altinget 21. november 2017 sætter spørgsmålstegn ved det reelle omfang af stress på arbejdspladserne.

Foreningen henviser blandt andet til Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2016 ”Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer”, som peger på, at stress kun i ”marginal grad” er årsag til både kort og langt sygefravær, mens faktorer som søvnbesvær, ensomhed og generel dårlig mental sundhed er de primære årsager.

Disse er netop symptomer på stress.  

Som Ledernes debatindlæg i Altinget 21. november 2017 nævner, er stress ikke forårsaget udelukkende af private forhold, men en kombination af arbejde og privatliv. 

Jeg er af den overbevisning, at vi er hele mennesker. Derfor lægger vi ikke vores privatliv fra os, når vi tager på arbejde, og omvendt er vi også farvet af vores job, når vi kommer hjem til familien.

Det afgørende første skridt for at komme stress til livs er, at vi tør tale om stress på arbejdspladsen.

Vi skal sætte ord på stress 
Forleden vakte det begejstring, da Ledernes undersøgelse viste, at 70 procent af de adspurgte ledere tilkendegiver, at der tales om stress på arbejdspladsen.

Det er selvfølgelig glædeligt, men hvad med de resterende 30 procent? 

Det er netop her, vi skal sætte ind – og det er ikke godt nok, før stress tages seriøst og italesættes på alle arbejdspladser.

Sidste år gennemførte Krifa en stress-undersøgelse. Til spørgsmålet ”Hvordan har du forholdt dig til dine tegn på stress pga. dit arbejde” svarer kun 34 procent, at de har talt med deres chef om det, og 33 procent, at de har talt med deres kolleger. 

Som Lederne fremhæver i debatindlægget 21. november, kan en mellemleder i en virksomhed have et begrænset råderum, og det kan netop være svært at have den gode dialog om stress med sine medarbejdere. 

Det er vigtigt for mig, at vi får skabt en målrettet indsats, og for at kunne give ledere såvel som ansatte et sprog til at italesætte stress har Krifa udviklet et konkret redskab, dialoghjulet, baseret på den viden, vi har fra Krifas Videncenter for God Arbejdslyst, eksperter og de mange stressramte medlemmer, vi dagligt er i kontakt med. 

På baggrund af vores mange erfaringer har vi også udviklet konceptet Stressfri, som er konkrete råd og øvelser til, hvordan den enkelte kan arbejde med stress, hvad end personen er stressramt, kender en stressramt eller ønsker at forebygge stress.  

Stress er vores alles ansvar
Det er ikke kun den ambitiøse, perfektionistiske og detaljeorienterede medarbejder, som bliver ramt af stress, sådan som man ellers ofte hører.

Alle kan blive ramt af stress, og derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi ser på stress som et fælles anliggende.

Det betyder, at alle niveauer i en virksomhed skal tage hånd om forebyggelse af stress. Det nytter ikke, at ansvaret udelukkende hviler på den enkelte leder, men det er hele virksomhedens ansvar.

Kolleger har dernæst også et ansvar over for hinanden.

Vores undersøgelse viste også, at 84 procent kender symptomerne på stress, men samtidig svarer 31 procent, at de har overset tegnene hos en kollega, der er blevet sygemeldt på grund af stress.

Har vi så travlt, at vi glemmer omsorgen for hinanden på arbejdspladsen? 

Vi skal investere i vores medarbejdere
At en medarbejder går ned med stress er dyrt for alle parter – både den enkeltes familie, virksomheden og samfundsøkonomien.

Derfor kan det undre, at virksomheder ikke gør mere for at undgå stress blandt de ansatte, for jo mindre stress, des bedre bundlinje – og dermed en større arbejdslyst. 

Konkret foreslår vi et ”kørekort i god ledelse”. Jeg undrer mig over, at det kræver et certifikat at køre gaffeltruck, mens man kan komme ind fra gaden og have ansvar for medarbejderes trivsel på arbejdet.

Med et kørekort i god ledelse kan ledere få undervisning i, hvordan man understøtter et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø som del af deres lederuddannelse.

Jeg håber, vi kan undgå, at en stresspolitik på arbejdspladser skal gennemføres på baggrund af et lovkrav, for jeg håber, vi kan motivere alle parter til at tage ansvar og se en mening i at skabe mindre stress og mere arbejdslyst.

Forrige artikel Overlæge: Regionerne skal ikke opfordre til alternativ behandling Overlæge: Regionerne skal ikke opfordre til alternativ behandling Næste artikel Debat: Tvangsindsamling af borger-DNA er et overgreb på retsprincipperne Debat: Tvangsindsamling af borger-DNA er et overgreb på retsprincipperne
  • Anmeld

    Hanne Koplev · dyrlæge

    Belastning med miljøgifte medfører også stress.

    I debatten om stress mangler både viden om og interessen for, at også belastning / forgiftning med diverse miljøgifte kan medføre stress.
    Dette skyldes, at diverse miljøgifte, f.eks. kviksølv, påvirker signalstofferne også kaldet neurotransmittorer.
    Signalstoffer er de stoffer, som skal sende et signal fra en nervecelle videre til den næste.