Lægevalg: "Vi skal have lavet en reform, hvor patienterne ikke længere bliver tabt mellem sektorer"

DEBAT: En reform skal sikre, at kommuner gnidningsfrit overtager opgaver, og at fagfolk let kan koordinere, skriver Joachim Hoffmann-Petersen, som stiller op som formand for Lægeforeningen.

Af Joachim Hoffmann-Petersen
Formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og uddannelsesansvarlig overlæge på intensiv- og anæstesiafdelingen på Odense Universitetshospital

Det skal være sikkert at være patient, men det skal også være sikkert at være læge. Ansvar skal placeres på det niveau, hvor det hører til.

Yngste mand skal ikke pålægges ansvaret for systemfejl. Vagthavende skal ikke hænge på ansvaret på grund af travlhed.

Politikere har i en årrække postuleret, at man kan øge patientsikkerheden ved at jagte læger – det kan man ikke. Vi skal ændre denne fejlopfattelse hos politikerne.

Læger, som ikke er dygtige nok eller på anden måde har problemer, skal håndteres af deres ledelse. Ledelsen ser dem i dagligdagen og har alle muligheder for at skride ind.

Helst ved hjælp af dygtiggørelse eller omplacering.

Fortæl sandheden uden omsvøb
De sidste fem år har jeg deltaget aktivt i den offentlige debat – til tider meget aktivt.

I debatten om drengeomskæring fik jeg betydelig erfaring med håndtering af myndigheder og deres faglighed.

Som klummeskribent i Ugeskrift for Læger og diverse debatindlæg har jeg løftet emner som: Ytringsfrihed, selvmord, besparelser i sundhedsvæsenet og overadministration.

De seneste måneder har været en generalprøve på det mediepres, som formandskabet for Lægeforeningen medfører.

Som Dasaim-formand har man ikke nogen spindoktor, og min mediestrategi har derfor været ret enkel. Tag telefonen, når den ringer, fortæl sandheden uden omsvøb, indpakning eller udenomssnak.

Jeg er god til at formidle selv komplekse problemstillinger på en letforståelig måde. Såfremt jeg bliver formand for Lægeforeningen, vil man ofte se mig med en lidt mere diplomatisk stil, dog stadig med kant.

Mangel på praktiserende læger udfordrer
Jeg er bogstaveligt talt opvokset i almen praksis. Jeg løb rundt i min mors konsultationsrum i en gåstol i nogle måneder, da jeg var helt lille (barselsordningerne i 1980 var ikke så gode).

Jeg havde turnus i Lægehuset Them ved Silkeborg. Bagefter var jeg otte måneder i Norge i almen praksis. Siden har jeg vikarieret i praksis i Vestjylland og Norge.

Under mit formandskab for Lægeforeningen i Region Syddanmark håndterede vi en række problemstillinger omkring almen praksis. Lægedækning og rekruttering var det vigtigste emne.

Vi forsøgte at italesætte rekruttering som noget, som man politisk kunne prioritere og få gode resultater med i stedet for at tvangsudskrive yngre kolleger.

Jeg mener, at det faldende antal praktiserende læger er en af sundhedsvæsenets allerstørste udfordringer.

Reform skal gavne patienterne
Vi skal have lavet en reform, hvor patienterne ikke længere bliver tabt mellem sektorer.

Hvor eksempelvis alle kommuner gnidningsfrit overtager genoptræningen efter et hospitalsophold. Hvor ansvaret er klart, og fagpersoner har let ved at koordinere med hinanden.

Hvor almen praksis får den plads som en hjørnesten i sundhedsvæsenet, som den rettelig bør have – og hvor der er tilstrækkeligt med praktiserende læger til at løse opgaverne.

Sundhedsvæsenet skal ikke være en bureaukratisk mastodont. Læren af coronakrisen er blandt andet, at når fagpersoner arbejder sammen med et fælles mål, kan man implementere ændringer meget hurtigt og effektivt.

Det vigtige bliver at få skabt nogle rammer, der sikrer de optimale rammer for godt tværfagligt samarbejde om hver enkelt patient.

For mig er almen praksis essentielt for, at hospitalerne fungerer.

Psykiatrien skal økonomisk ligestilles med somatikken
Det er væsentligt, at psykiatriens ligestilles med somatikken i forhold til økonomisk prioritering.

Det observerede jeg fra nærmeste hold, da jeg under og efter studiet var sammenlagt et år i psykiatrien som vikar.

Mennesker med psykisk sygdom har brug for individualiserede tilbud, hvor velkvalificeret personale har tid til både grundig udredning og behandling.

Behandlingstilbuddene i psykiatrien skal være fagligt funderede og gerne bestå af en pallette af forskellige tilbud, så man tager højde for patienternes kompleksitet.

Der skal tages højde for både psykologiske, somatiske og sociale problemstillinger, og det kræver en høj grad af tværfaglighed. Endvidere skal der også fortsat fokuseres på fastholdelse og rekruttering af alle relevante medarbejdergrupper.

Offentlige tilbud skal måle sig med private
Det handler langt hen af vejen om gode arbejdsforhold, hvor de enkeltes faglighed respekteres, og der er rammer for, at man kan gå på arbejde og udføre et velkvalificeret arbejde uden at gå på kompromis med egen faglighed og etik.

Psykiatrien skal fortsat forske, og man skal understøtte at relevante fund bliver implementeret i den kliniske praksis.

Og selvfølgelig skal helt basale ting være på plads såsom tilstrækkeligt med sengepladser og personale samt relevante tilbud efter udskrivelse fra sygehuset i form af en velfungerende socialpsykiatri.

Vi skal have et offentligt tilbud, der kan måle sig med det private, således at det ikke er den personlige indkomst, der afgør kvaliteten af det tilbud, som man kan få, hvis man lider af psykisk sygdom.

Desuden skal vi påvirke Folketinget til at opprioritere behandlingen af patienter med misbrug af alkohol og narkotika.

Forrige artikel Lægeforening: Paradoksalt at regeringen underfinansierer sundhedsvæsenet Lægeforening: Paradoksalt at regeringen underfinansierer sundhedsvæsenet Næste artikel Lægevalg: Lægevalg: "Store sundhedspolitiske temaer står og blinker i lysende neon og venter på politisk handling"