Lægevalg: "Vi skal have lavet en reform, hvor patienterne ikke længere bliver tabt mellem sektorer"

DEBAT: En reform skal sikre, at kommuner gnidningsfrit overtager opgaver, og at fagfolk let kan koordinere, skriver Joachim Hoffmann-Petersen, som stiller op som formand for Lægeforeningen.

Politikere har i en årrække postuleret, at man kan øge patientsikkerheden ved at jagte læger. Vi skal ændre politikernes fejlopfattelse, skriver Joachim Hoffmann-Petersen.Foto: Pressefoto/Heidi Lundsgaard

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Joachim Hoffmann-Petersen
Formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og uddannelsesansvarlig overlæge på intensiv- og anæstesiafdelingen på Odense Universitetshospital

Det skal være sikkert at være patient, men det skal også være sikkert at være læge. Ansvar skal placeres på det niveau, hvor det hører til.

Yngste mand skal ikke pålægges ansvaret for systemfejl. Vagthavende skal ikke hænge på ansvaret på grund af travlhed.

Politikere har i en årrække postuleret, at man kan øge patientsikkerheden ved at jagte læger – det kan man ikke. Vi skal ændre denne fejlopfattelse hos politikerne.

Vi skal have et offentligt tilbud, der kan måle sig med det private, således at det ikke er den personlige indkomst, der afgør kvaliteten af det tilbud, som man kan få, hvis man lider af psykisk sygdom.
Joachim Hoffmann-Petersen
Formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og uddannelsesansvarlig overlæge på intensiv- og anæstesiafdelingen på Odense Universitetshospital

Læger, som ikke er dygtige nok eller på anden måde har problemer, skal håndteres af deres ledelse. Ledelsen ser dem i dagligdagen og har alle muligheder for at skride ind.

Helst ved hjælp af dygtiggørelse eller omplacering.

Fortæl sandheden uden omsvøb
De sidste fem år har jeg deltaget aktivt i den offentlige debat – til tider meget aktivt.

I debatten om drengeomskæring fik jeg betydelig erfaring med håndtering af myndigheder og deres faglighed.

Som klummeskribent i Ugeskrift for Læger og diverse debatindlæg har jeg løftet emner som: Ytringsfrihed, selvmord, besparelser i sundhedsvæsenet og overadministration.

De seneste måneder har været en generalprøve på det mediepres, som formandskabet for Lægeforeningen medfører.

Som Dasaim-formand har man ikke nogen spindoktor, og min mediestrategi har derfor været ret enkel. Tag telefonen, når den ringer, fortæl sandheden uden omsvøb, indpakning eller udenomssnak.

Jeg er god til at formidle selv komplekse problemstillinger på en letforståelig måde. Såfremt jeg bliver formand for Lægeforeningen, vil man ofte se mig med en lidt mere diplomatisk stil, dog stadig med kant.

Mangel på praktiserende læger udfordrer
Jeg er bogstaveligt talt opvokset i almen praksis. Jeg løb rundt i min mors konsultationsrum i en gåstol i nogle måneder, da jeg var helt lille (barselsordningerne i 1980 var ikke så gode).

Jeg havde turnus i Lægehuset Them ved Silkeborg. Bagefter var jeg otte måneder i Norge i almen praksis. Siden har jeg vikarieret i praksis i Vestjylland og Norge.

Under mit formandskab for Lægeforeningen i Region Syddanmark håndterede vi en række problemstillinger omkring almen praksis. Lægedækning og rekruttering var det vigtigste emne.

Vi forsøgte at italesætte rekruttering som noget, som man politisk kunne prioritere og få gode resultater med i stedet for at tvangsudskrive yngre kolleger.

Jeg mener, at det faldende antal praktiserende læger er en af sundhedsvæsenets allerstørste udfordringer.

Læs også

Ny debat: Hvordan vil lægernes nye formand påvirke sundhedspolitikken?

Reform skal gavne patienterne
Vi skal have lavet en reform, hvor patienterne ikke længere bliver tabt mellem sektorer.

Hvor eksempelvis alle kommuner gnidningsfrit overtager genoptræningen efter et hospitalsophold. Hvor ansvaret er klart, og fagpersoner har let ved at koordinere med hinanden.

Hvor almen praksis får den plads som en hjørnesten i sundhedsvæsenet, som den rettelig bør have – og hvor der er tilstrækkeligt med praktiserende læger til at løse opgaverne.

Sundhedsvæsenet skal ikke være en bureaukratisk mastodont. Læren af coronakrisen er blandt andet, at når fagpersoner arbejder sammen med et fælles mål, kan man implementere ændringer meget hurtigt og effektivt.

Det vigtige bliver at få skabt nogle rammer, der sikrer de optimale rammer for godt tværfagligt samarbejde om hver enkelt patient.

For mig er almen praksis essentielt for, at hospitalerne fungerer.

Psykiatrien skal økonomisk ligestilles med somatikken
Det er væsentligt, at psykiatriens ligestilles med somatikken i forhold til økonomisk prioritering.

Det observerede jeg fra nærmeste hold, da jeg under og efter studiet var sammenlagt et år i psykiatrien som vikar.

Mennesker med psykisk sygdom har brug for individualiserede tilbud, hvor velkvalificeret personale har tid til både grundig udredning og behandling.

Behandlingstilbuddene i psykiatrien skal være fagligt funderede og gerne bestå af en pallette af forskellige tilbud, så man tager højde for patienternes kompleksitet.

Der skal tages højde for både psykologiske, somatiske og sociale problemstillinger, og det kræver en høj grad af tværfaglighed. Endvidere skal der også fortsat fokuseres på fastholdelse og rekruttering af alle relevante medarbejdergrupper.

Offentlige tilbud skal måle sig med private
Det handler langt hen af vejen om gode arbejdsforhold, hvor de enkeltes faglighed respekteres, og der er rammer for, at man kan gå på arbejde og udføre et velkvalificeret arbejde uden at gå på kompromis med egen faglighed og etik.

Psykiatrien skal fortsat forske, og man skal understøtte at relevante fund bliver implementeret i den kliniske praksis.

Og selvfølgelig skal helt basale ting være på plads såsom tilstrækkeligt med sengepladser og personale samt relevante tilbud efter udskrivelse fra sygehuset i form af en velfungerende socialpsykiatri.

Vi skal have et offentligt tilbud, der kan måle sig med det private, således at det ikke er den personlige indkomst, der afgør kvaliteten af det tilbud, som man kan få, hvis man lider af psykisk sygdom.

Desuden skal vi påvirke Folketinget til at opprioritere behandlingen af patienter med misbrug af alkohol og narkotika.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan vil lægernes nye formand påvirke sundhedspolitikken?

Lægeforeningens repræsentantskab skal vælge ny formand den 19. juni, og den nye formand skal forsøge at få indflydelse på fremtidens sundhedspolitik.

I den nuværende regeringsperiode vil det især komme til at handle om tiårsplanen for psykiatrien og en ny sundhedsaftale.

Hvad skal Lægeforeningen i formandskandidaternes øjne lægge særligt vægt på under drøftelserne af de to store politiske aftaler? Hvilke erfaringer vil kandidaterne hver især kunne bidrage med? Og er der politiske drøftelser ud over de to aftaler, som kandidaterne finder afgørende at påvirke?

Det spørger Altinget de seks kandidater, som indtil videre stiller op som lægernes nye formand, om.

Her er kandidaterne:

Camilla Rathcke, centerchef ved Center for Planlægning i Sundhedsstyrelsen og speciallæge i endokrinologi
Christina Frøslev-Friis, medlem af Lægeforeningens og Yngre Lægers bestyrelse og speciallæge i anæstesi og intensiv medicin
Helene Westring Hvidman, formand for Lægeforeningen Hovedstaden og læge på Gynækologisk og Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet
Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber og overlæge og professor på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet
Joachim Hoffmann-Petersen, formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og uddannelsesansvarlig overlæge på intensiv- og anæstesiafdelingen på Odense Universitetshospital
Pedram Kazemi-Esfarjani, medlem af Yngre Lægers repræsentantskab og traumekirurg.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Politik har aldrig været vigtigere