Lægevalg: "Psykiatrien har i mange år været underprioriteret. Der har været talt meget, men det er tid til handling"

DEBAT: Økonomien skal afspejle opgaverne for at styrke psykiatrien. Ret fokus på den generelle speciallægemangel, skriver Christina Frøslev-Friis, som stiller op som formand for Lægeforeningen.

Af Christina Frøslev-Friis
Medlem af Lægeforeningens og Yngre Lægers bestyrelse og speciallæge i anæstesi og intensiv medicin

Faglighed er hjørnestenen i en bæredygtig udvikling i sundhedsvæsenet. Derfor skal vi også i relation til fremtidige aftaler holde fast i det princip.  

En styrket psykiatri kræver ligesom for somatikken en økonomisk ramme, der afspejler de prioriterede opgaver. Der skal fokus på rekruttering og fastholdelse af speciallæger til området.

Der er generelt speciallægemangel i Danmark. Det er en udfordring, vi skal tage dybt alvorligt. Vi ser i disse år en stigning i andelen af børn og unge med psykiatriske diagnoser. Her er det vigtigt med en forebyggende indsats.

Det er helt essentielt, at kommunerne har bindende kvalitetsmål i forhold til håndteringen af denne patientgruppe. Vi skal samle misbrugsbehandlingen under regionerne, som vil styrke sammenhængen for patienter med en psykiatrisk diagnose kombineret med et misbrug.

Psykiatrien har i mange år været underprioriteret. Der har været talt meget, men det er tid til handling.

Nært sundhedsvæsen skal give mening
Sundhedsaftalen handler for mig om at bringe mange aktører tættere sammen.

Det er helt essentielt, at et ønske om sundhedstilbud nært ikke må gå på kompromis med kvaliteten. Vi skal flytte det nært, når det giver mening fagligt.

De praktiserende speciallæger kan udnyttes langt bedre, end i vi gør i dag. De kan varetage flere typer opgaver. De kan hjælpe med at uddanne næste generation af speciallæger.

De privatpraktiserende læger skal fortsat være anker i patientens forløb. Tovholder- og koordinatorfunktionen varetages bedst her.

De mest udsatte grupper i vores samfund skal hjælpes bedre, og her er almen praksis helt central. Samarbejdet mellem kommuner, specialister i praksis og på sygehusene skal styrkes.

Landets kommuner udgør også en stor del af indsatsen. Derfor er det også nødvendigt med bindende kvalitetsmål for kommunerne.

Som Lægeforeningens formand vil jeg arbejde for lighed i sundhed og en styrkelse af hele primærsektoren.

Innovation skabes langt væk fra klinikken
I den økonomiaftale, der lige er faldet på plads, er der fokus på det digitaliserede sundhedsvæsen.

Som formand for Lægeforeningens udvalg for digitalisering og IT ser jeg naturligvis positivt på det. Vi har i dag mange udfordringer med dårlige digitale løsninger. Det er som om, at ambitionerne for innovation skabes langt værk fra klinikken.

Jeg mener, at en af løsningerne for styrkelse af sammenhængen er forbedring af den digitale infrastruktur. Vi har aktuelt flere EPJ-systemer i for eksempel landets regioner, kommuner og praksis. Vi har FMK til fælles.

Derudover er det vanskeligt – til tider umuligt – at skabe sig et lægefagligt patientoverblik. Der er mange udfordringer, der kunne løses ved relevant deling af data.

It-systemer opbygget, så de understøtter den kliniske virkelighed og de arbejdsgange, der eksisterer. Krav om, at systemerne kan tale sammen. Krav om, at de skal understøtte patientsikkerheden. Mulighed for at filtrere data, så de passer til den kontekst, som man arbejder i.

Det handler om, at den digitale innovation skal udspringe af konkrete udfordringer i klinikken. Klinikken skal ikke følge den digitale udvikling.

Oplever organisatoriske barrierer
Jeg er dog også bekymret for, at det digitaliserede sundhedsvæsen øger uligheden i sundhed.

Vi skal som læger have fokus på de patienter, der ikke kan håndtere den stigende digitalisering. De har krav på samme kvalitet som alle andre. Her har vi en særlig opgave.  

Som formand for Lægeforeningen vil jeg kæmpe for lægers retssikkerhed. Jeg vil derfor fortsat prioritere, det arbejde, som jeg har nu som en af vores fire repræsentanter i arbejdet med journalføringsbekendtgørelsen, samt forfølge hele den lovpakke og de elementer, som vi ikke er i mål med i tillidspakken.

Jeg oplever dagligt i mit kliniske arbejde de organisatoriske barrierer. Mange af de vigtige sundhedspolitiske dagsordner har jeg arbejdet indgående med gennem flere år.

Klinisk kontekst og politisk indsigt skal anvendes sammen og skabe gode resultater til gavn for patienterne, sundhedsvæsenet og vores stand.

Forrige artikel Lægevalg: Lægevalg: "Vi har brug for en stærk samlet lægeforening med politisk fokus på en sundhedsreform" Næste artikel Konsulenthus: Vi har ikke råd til at sætte sundhedsinnovationen på pause Konsulenthus: Vi har ikke råd til at sætte sundhedsinnovationen på pause