Lektor og speciallæge: Strukturkommissionen skal huske at se på kultur

Som man kunne forvente, er der store forskelle mellem aktørernes ønsker til rollefordelingen. Derimod virker det som om, at alle er enige om at pege på de samme tre hovedområder, der bør fokuseres på fremover: Styrkelse af ”det nære sundhedsvæsen”; bedre sammenhæng i patientforløb i hele sundhedsvæsenet; samt en stærkere og klarere prioritering af sundhedsvæsenets knappe ressourcer.

I forhold hertil bliver det interessant at se kommissionens analyse af behovene; hvilke områder, der bør styrkes; hvad, der bør ændres, og hvordan det kan ske. Kommissoriet forholder sig overvejende til sundhedsvæsenets overordnede struktur, sammenhæng og ledelse, men det mindre håndfaste begreb ”kultur” indgår også.

"Culture eats strategy and structure for breakfast”

I medierne og den løbende debat fylder den overordnede struktur mest, sammen med spørgsmålet om regionerne skal nedlægges. Betydningen af kultur og daglig driftsnær ledelse omtales sjældnere.

Uanset struktur og ændringer heri er der brug for at have fokus på kultur, samarbejde og daglig drift lokalt i praksis, på sygehusafdelinger og i kommuners sundheds- og socialvæsen

Hans Okkels Birk og Lars Onsberg Henriksen
Lektor og speciallæge samt fhv. koncerndirektør, Region Sjælland

Det fremføres ofte i debatten, at alle problemer kan løses med en ideél struktur, hvor de eksisterende regionale og kommunale opgaver samles under én hat med samme ledelse.

Det er her værd at være opmærksom på, at vi har haft sådan en struktur, da Københavns og Frederiksberg kommuner varetog både sygehusopgaver og socialområdet. Selv om man havde samlet kommunale og amtslige (nu: regionale) opgaver i én organisation, var der stadig snitflade-problemer som eksempelvis færdigbehandlede ventepatienter på sygehusene.

Det understreger, at uanset struktur og ændringer heri er der brug for at have fokus på kultur, samarbejde og daglig drift lokalt i praksis, på sygehusafdelinger og i kommuners sundheds- og socialvæsen.

Peter Drucker skrev, at ”Culture eats strategy for breakfast”. Han kunne også have skrevet, at ”Culture eats strategy and structure for breakfast”.

Ifølge vores erfaringer og forståelse har kulturen, professionsetik og den faglige identitet i sundhedsvæsenet meget stor betydning for aktørernes motivation og syn på sig selv; deres egen og den samlede daglige opgaveløsning – samt for deres syn på samarbejdspartnerne, samspil og ledelse. Derfor bør disse forhold tillægges en central rolle, når man analyserer sundhedsvæsenet og foreslår forandringer, hvor nye regler, strukturer og arbejdsformer kan udfordre den faglige kultur.

Nødvendigt at forholde sig til eksisterende kulturer

Gennemførelsen af den seneste strukturreform i 2007 bekræftede, at store organisationsændringer ikke kun berører det øverste ledelsesniveau. Alle ledelsesniveauer må forholde sig til nye samarbejdspartnere, nye samarbejdsformer og nye mål for succes, hvilket er en tidskrævende proces.

Det er også en proces, der udfordrer den eksisterende kultur og dermed skaber behov for at intensivere det løbende arbejde med arbejdstilrettelæggelse og samarbejdsformer. Samtidig risikerer man ved en større reform at rette alle ledelsernes opmærksomhed væk fra den daglige drift og i retning af de overordnede strukturer og rammer, og dermed udskyde og forsinke arbejdet med kultur og driftsnær ledelse. 

Selv om der er enighed om, at det nære sundhedsvæsen skal styrkes, er det tvivlsomt, om der også er enighed om, hvad det nære sundhedsvæsen er for en størrelse, og hvordan det bedst styrkes

Hans Okkels Birk og Lars Onsberg Henriksen
Lektor og speciallæge samt fhv. koncerndirektør, Region Sjælland

Selv om der er enighed om, at det nære sundhedsvæsen skal styrkes, er det tvivlsomt, om der også er enighed om, hvad det nære sundhedsvæsen er for en størrelse, og hvordan det bedst styrkes. Hvis man tager udgangspunkt i borgere med størst behov for ydelser, vil et sådant væsen især skulle betjene ældre, kronikere og psykiatribrugere og samtidig være let tilgængeligt for alle borgere.

Det kan være i form af fysisk nærhed og elektroniske løsninger, men skal samtidig også indeholde løsninger, der er udformet, så de er let tilgængelige for borgere med særlige behov.

Det vil indebære, at alle eksisterende tilbud i kommuner, praksissektor og regioner skal bidrage til det borgernære sundhedstilbud, og dermed er alle også i spil i forhold til vurderingen af behov for nye strukturer, ledelsesansvar og ejer- og overenskomstforhold.

Formålet med dette indlæg er ikke at pege på en særlig fremtidig struktur men derimod at fremhæve, at uanset struktur vil det også her være nødvendigt at forholde sig de eksisterende kulturer.

De digitale løsninger skal stadig være bærende

Et særligt opmærksomhedspunkt er den gennemgribende digitalisering, som sundhedsvæsenet har gennemgået og den kultur for samarbejde, der knytter sig hertil, samt til de sundhedsaftaler mellem de tre søjler, der beskriver opgavefordelingen.

Udviklingen fra amter og små kommuner til regioner og store kommuner har betydet, at personligt kendskab på tværs af sektorer som grundlag for godt samarbejde er afløst af digitale løsninger for meddelelser og samarbejde mellem borgere og de forskellige aktører i væsnerne.

Disse løsninger vil fortsat være bærende, også internt i den enkelte institution som eksempelvis mellem de forskellige afdelinger på sygehusene, blive videreudbygget og blive stadig mere sofistikerede.

Forudsætningen for et succesfuldt samarbejde om den enkelte borgers behov er betinget af den kultur, der udvikles i forbindelse med den digitale kommunikation

Hans Okkels Birk og Lars Onsberg Henriksen
Lektor og speciallæge samt fhv. koncerndirektør, Region Sjælland

Det bringer os igen til at fremhæve, at forudsætningen for et succesfuldt samarbejde om den enkelte borgers behov er betinget af den kultur, der udvikles i forbindelse med den digitale kommunikation; forståelse af ens egen og andres rolle i samarbejdet; forståelse for hvordan der kommunikeres og samarbejdes med borgeren, samt forståelse for at undgå at skubbe opgaver, som man kunne have løst selv, videre. Dette uanset eventuelle ændringer i den overordnede struktur.

Dermed bliver det også meget interessant at se, hvor stor vægt Sundhedsstrukturkommissionen tillægger de beskrevne forhold, der relaterer sig til kultur; hvad den når frem til med sine analyser, og hvordan dette udmønter sig i kommissionens forslag til det fremtidige sundhedsvæsen.

En aktuel udvikling i den faglige kultur er, at prioriteringsdebatten er blevet konkretiseret og hævet til et højere niveau end før via blandt andet Lægevidenskabelige Selskabers arbejde, som det er kommet til udtryk i ”Vælg Klogt” og det seneste årsmøde med overskriften ”Læger uden bremser”.

Det er nu blevet muligt at tale om at vælge fra og ikke kun til, hvilket kan blive en meget positiv drivkraft også i en eventuel kommende reform.

Det er således vigtigt at være opmærksom på, at tidskrævende ændringer både kan fremme og hæmme det faglige engagement og lysten til at udnytte sundhedsvæsenets ressourcer bedst muligt. Begge dele afhænger også af, hvilket fokus man har på kultur og inddragelse af og tillid til personalet.

I den sammenhæng er det eksempelvis værd at nævne, hvordan kræftlægers ønske om individuel, fagligt begrundet håndtering af tiden til udredning og behandling for at opnå bedre ressourceudnyttelse er i konflikt med de politisk fastlagte generelle patientrettigheder.

I den henseende forventer vi, at Sundhedsstrukturkommissionen indarbejder forslag til, hvordan man kan bevare, styrke og udnytte det beskrevne faglige engagement i sine forslag til sundhedsvæsenets fremtidige organisering og struktur.