Løgn eller bullshit? Ni pointer om fakta og viden i den offentlige debat
FOLKEMØDE: Hvordan gør vi op med fake news og får fakta og viden tilbage i højsædet i den offentlige debat? Det kom de tre debattører Martin Ågerup, Vincent Hendricks og Lars Rebien Sørensen fredag med deres bud på.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørWorld Economic Forum har peget på misinformation som en alvorlig global udfordring. Hvem har ansvaret, og hvordan skal der tages livtag med den udfordring?
Det var emnet for en debat på Grønbechs Hotel på Folkemødet i Allinge, hvor tre forskellige aktører og debattører kom deres bud på, hvordan viden og fakta igen kan komme i højsædet i den offentlige debat.
Professor Vincent Hendricks, Cepos-direktør Martin Ågerup og Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand, Lars Rebien Sørensen, havde hver sin diagnose af problemerne, hvor førstnævnte var den største skeptikere, men de to sidstnævnte erklærede sig som optimister. Her kan du læse ni af de vigtigste pointer fra fredagens debat om misinformation.
Martin Ågerup, direktør for tænketanken Cepos
Om politikerløfter og mistillid
"Den voksende mistillid til institutioner og politikere skyldes i høj grad, at demokratiets og det politiske systems logik gør, at man bliver presset til at love ting, man ikke kan holde. Omkring halvdelen af BNP går gennem den offentlige sektor. Det betyder, at der er en forventning om, at de penge skal komme os til gode på en eller anden måde. Derudover har vi siden 80'erne set en tredobling af mængden af lovgivning i Danmark. Politik spiller dermed en større og større rolle i reguleringen af vores samfund, og der er en forventning om, at det er politikerne, der skal løse problemerne."
Om tonen på sociale medier
"Jeg tror, vi er i en overgangsfase, hvor vi alle sammen skal finde ud af, hvordan vi bruger de sociale medier. Vi er i Cepos begyndt at moderere vores Facebook-side. Der er meget arbejde i det, men vi kan se, at en af effekterne er, at når folk opdager, at tonen er blevet mindre hård, er der mange flere, som kommer ind og blander sig i debatten."
Om politisk regulering af sociale medieplatforme
"De sociale platforme regulerer lige nu sig selv, og det gør de ud fra en tanke om, at de vil have deres platforme til at fungere, sådan så folk kan lide at være på dem og bruger mest muligt tid på dem. Det er der nogle problemer med. Men jeg synes, det vil være meget farligt, hvis det bliver politikerne, der regulerer de sociale platforme. Så vil man se politikere i nogle steder af verden, der begynder at beslutte – i detaljer – hvad de opfatter som fake news. Og at der i hvert fald er nogen, man ikke må kritisere, og det er politikerne selv."
Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden
Om sortering af input i et midlertidigt kaos
"Der har været en demokratisering, der betyder, at mange flere kan deltage i debatten, og flere har mulighed for at komme med input. Det giver et midlertidigt kaos. Jeg tror, der kommer en periode, hvor vi får sorteret alle de her input. Jeg tænkte egentligt først, at der er sket en negativ udvikling, men jeg synes egentligt, vi skal se det som en positiv ting, at folk kan komme til orde. Hvis de siger noget sludder, skal vi bare lade være med at lytte til dem."
"Vi skyder ikke på medierne. Tværtimod. Vi savner medierne. Der er ingen chefredaktører på de social medier, som kuraterer alle de nyheder og indtryk, vi får. Det savner vi."
"En offentlig debat og en offentlig accept af nye videnskaber kan være altafgørende for, at vi kan skabe fremskridt. Et eksempel er indførelsen af gensplejsning i Danmark, både til industrielle formål og i forbindelse med lægevidenskaben. Vi fik en debat om det, og vi fik en offentlig forståelse, som kunne føre til lovgivning, som gjorde, at vi fik lov til at bruge de ting, som 99,5 procent af offentligheden ikke forstod. Det påhviler virksomhederne og forskerne at tale om tingene, så folk kan forstå det."
Vincent Hendricks, professsor på Københavns Universitet
Om misinformation som global udfordring
"Siden 2013 har World Economic Forum sagt, at misinformation skal ses som en global udfordring på lige linje med klimaforandringer og migration. Det er, fordi misinformation på nettet i sidste instans kan være med til at rokke ved en styreform, som vi sætter stor pris på, nemlig demokratiet. Globale udfordringer har den egenskab, at de ER globale. De løses ikke ved, at én aktør forsøger at løse dem alene. NGO'er skal med, politikere skal med, forskere skal med, fordi vi er nødt til at koordinere indsatserne for at komme misinformation og fake news til livs."
Om opmærksomhed som knap ressource
"Det er rigtigt, at vi alle sammen har fået en stemme. Men i en informationsrig verden kommer der til at være en knaphed af noget andet, nemlig opmærksom. Det betyder også, at det interessante i og for sig ikke er, om vi alle sammen har fået en stemme. Det er, om vi bliver hørt."
Om forskellen på løgn og bullshit
"Vi må have en definition af, hvad fake news er. Det kan man let definere. Fake news er enten løgn eller det, man kalder for 'bullshit' med et frivolt udtryk. En løgner accepterer, at der er et skel mellem sandt og falsk, for ellers kan man ikke definere, hvad en løgn er. En bullshitter er til gengæld en, der ikke accepterer, at der er et sådant skel. Det betyder, at man kan blande sandt og falsk efter forgodtbefindende. Fake news er enten løgn eller bullshit, men det simulerer journalistik og dermed sandfærdighed, og derfor er det et supergiftigt produkt."