Debat

Medicoindustrien: Ny teknologi skal frigøre hænder, men sparekniv spænder ben for langsigtede gevinster

Enhver politiker med smag for en ekstra valgperiode på Christiansborg bør rette blikket mod, hvordan sundhedsvæsenet fremtidssikres, skriver Peter Huntley.

Smarte og innovative sundhedsløsninger fravælges alene på grund af prisen, selvom de rette investeringer kan give en bedre og mere effektiv behandling, skriver Peter Huntley.
Smarte og innovative sundhedsløsninger fravælges alene på grund af prisen, selvom de rette investeringer kan give en bedre og mere effektiv behandling, skriver Peter Huntley.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Peter Huntley
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med et folketingsvalg lige om hjørnet indtager kategorien ’hospitaler og sundhed’ førstepladsen på vælgernes dagsorden i en nylig måling foretaget af Megafon for TV2 og Politiken.

Det er et klart signal, som bør tages seriøst på Christiansborg. For valgkampen kommer, om man vil det eller ej, utvivlsomt til at stå i sundhedspolitikkens tegn, og udfaldet vil i høj grad afhænge af hvilke partier, der formår at præsentere en troværdig plan for et robust sundhedsvæsen.

Det er der akut behov for. Den kedelige kendsgerning er nemlig, at sundhedsvæsenet har det skidt.

Samtidig er fremtidsudsigterne dybt bekymrende: Lange ventetider, mangel på arbejdskraft og en gevaldig operationspukkel, blandt andet som følge af sygeplejekonflikten og Covid-19, fører til øget travlhed og pres blandt sundhedspersonalet. Det truer patientsikkerheden.

Indkøbsområdet har stort potentiale

Problemerne skyldes i høj grad, at man ikke for alvor formår at gribe de muligheder, som ny teknologi kan bibringe, blandt andet fordi de økonomiske rammer ikke tillader det.

Markedets bedste løsninger sorteres ofte fra og giver ikke den aflastning til personalet, som der reelt er potentiale for

Peter Huntley
Direktør, Medicoindustrien

Samtidig har man politisk alt for længe afholdt sig fra at tage fat om de strukturelle udfordringer, som sundhedssystemet hæmmes af.

Forårets sundhedsreform illustrerer desværre den uhensigtsmæssige sundhedspolitiske situation ganske godt.

Med optimistiske briller kan aftalen ses et skridt i den rigtige retning, fordi der med reformen blev afsat op mod fire milliarder kroner til oprettelsen af 25 nærhospitaler, herunder en særskilt delramme på 500 millioner kroner til investeringer i it, teknologi og udstyr.

Men i realiteten løser reformen næppe de alvorlige, strukturelle udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for på spørgsmål som robusthed, effektivitet og kronikerområdet, fordi reformen primært går på hensigter og ikke konkrete tiltag, der gør en forskel nu og her.

Der er derfor mere end nogensinde behov for at tænke nyt, og særligt indkøbsområdet i sundhedsvæsenet er relevant at sætte fokus på. Det besidder et stort potentiale.

Læs også

I den senest vedtagne indkøbsstrategi for regionerne er der lagt op til, at man årligt skal spare 200 millioner kroner på indkøb af udstyr til sundhedsvæsenet. Det kan lyde fjollet, når ny teknologi netop skal aflaste hænder i sundhedsvæsenet, men det er alligevel kendsgerningen.

For alle offentlige institutioner er det selvfølgelig hensigtsmæssigt at have øje for, om man kan finde relevante effektiviseringer, også i indkøb. Men her spares der på det forkerte område i en tid, hvor sundhedsvæsenet har brug for investeringer og ikke sparekrav.

Besparelsesmålene har konkret den effekt, at de smarte og innovative sundhedsløsninger fravælges alene på grund af prisen, selvom de rette investeringer kan give en bedre og mere effektiv behandling.

Kortsigtede sparetiltag er både dyrt og uhensigtsmæssigt

En afskaffelse af besparelseskravet er en forudsætning for, at der kan investeres i nye, mere værdiskabende sundhedsteknologier, der ikke alene kan lette hænder, men som også minimerer fremtidsudsigterne til sundhed gennem forebyggelse og en mere effektiv behandling.

Der er nok at tage fat på, når man efter et folketingsvalg igen skal diskutere, hvordan man styrker sundheds-
væsenet

Peter Huntley
Direktør, Medicoindustrien

Samtidig er det en kendsgerning, at man i regioner og kommuner ofte arbejder med etårige budgetter. 

Det betyder i praksis, at der mangler luft i budgetterne til at kunne investere i dyrere løsninger af højere kvalitet, som først tjener sig hjem over en flerårig periode – eller giver værdi i en anden sektor.

Sundhedsvæsnet står, som det er i dag, derfor i en situation, hvor markedets bedste løsninger ofte sorteres fra og ikke giver den aflastning til personalet, som der reelt er potentiale for.

Det er både en dyr og uhensigtsmæssig måde at drive sundhedsvæsenet på, fordi man gennem kortsigtede sparetiltag ender med at gå glib af de langsigtede gevinster, der kunne gøre den enkelte patient gavn, og som samtidig ville styrke samfundsøkonomien.

Eller sagt på en anden måde: Der er nok at tage fat på, når man efter et folketingsvalg igen skal diskutere, hvordan man styrker sundhedsvæsenet.

Vælgernes fokus på sundhed bør dog få de fleste partier til allerede nu at kigge på tiltag, der kan bidrage til et robust sundhedsvæsen, som ellers meget vel kan være på vej ud over afgrunden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Huntley

Direktør, Medicoindustrien, formand, National Association Council, bestyrelsesmedlem, MedTech Europe
civilingeniør (DTU 1982), ph.d. (DTU 1986), hd i finansiering (CBS 1988), young managers program (Insead 1991)

0:000:00