Professor og DSR-næstforkvinde: Forskning er forudsætningen for en bedre psykiatri

Det skurrer i mange sygeplejerskers ører, når de møder formuleringen, at der mangler hænder i sundhedsvæsenet. Sygepleje er vidensbaseret og er ofte et højt specialiseret arbejde. Man kommer altså ikke langt kun med hænderne i dagens sundhedsvæsen.

Det gælder ikke mindst i psykiatrien, som har nogle af de mest udsatte og komplekse patienter og borgere. Skal vi udvikle og forbedre psykiatrien, skal det blandt andet drives af viden, forskning og faglig udvikling.

Vi ved, at der er mange ønsker til en tiårsplan. Alle er væsentlige i en psykiatri, der har været forsømt så længe, og som står med en kolossal opgave.

Hver fjerde dansker rammes af en psykisk sygdom, inden de fylder 50 år, og cirka 15 procent af børn og unge har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18. Dem skal vi hjælpe på bedste vis.

Forskning er ikke en ekstra luksus

I koret af anbefalinger og ønsker, vil vi fremhæve et område, som har det med at blive glemt. Nogle er måske ligefrem tilbøjelige til at tænke, at forskning er en ekstra luksus, som godt kan undværes i trange tider.

Middelmådighed kan umuligt være en ambition, når det drejer sig om samfundets mest sårbare

Dorthe Boe Danbjørg og Frederik Alkier Gildberg
Hhv. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd og professor i retspsykiatri

Og ja, forskning koster. Men forskning er nødvendig og er med til hele tiden at gøre behandlingen og plejen bedre.

For eksempel er det forskning, der har givet konkrete værktøjer til at vurdere, deeskalere, håndtere og intervenere i konflikter.

Det er værktøjer, som er udviklet sammen med praksis og nu bruges til at nedbringe den tvang, vi ved er enormt belastende for både patienter og medarbejdere, og som vi arbejder så hårdt for at undgå.

Et andet eksempel er det såkaldte PUF-program, som er en evidensbaseret metode til at opdage mental sårbarhed hos ni til ti måneder gamle børn.

Ved PUF-metoden, afdækker sundhedsplejerskerne systematisk hele spektret af mentale helbredsproblemer hos små børn og identificerer dermed børn, der er i risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer. Det er en metode, som 13 kommuner bruger i dag.

Det koster, men det virker

Forskning kan altså føre til meget konkrete forbedringer i plejen, behandlingen og ikke mindst opsporingen af psykiske lidelser.

Det fremhæves også i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en tiårsplan, hvor nogle af hovedudfordringerne i psykiatrien beskrives som ’utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og manglende prestige’.