Debat

Danske Patienter: Regeringen vil hive tæppet væk under vores paraplyorganisation

Uden finansiering kan Danske Patienter ikke løfte den store administrative opgave med at finde de rette repræsentanter, tjekke habilitet, uddanne dem og sikre, at de kun taler i patienters og pårørendes interesser, mener organisationen.

Vi er uforstående over for, at regeringen præsenterer et sundhedsudspil med flotte visioner for det fremtidige samarbejde mellem myndigheder, politikere, fagfolk og brugere, mens de samtidig trækker den støtte, der gør det muligt for brugerne at indgå i praksis, skriver Klaus Lunding og flere andre.
Vi er uforstående over for, at regeringen præsenterer et sundhedsudspil med flotte visioner for det fremtidige samarbejde mellem myndigheder, politikere, fagfolk og brugere, mens de samtidig trækker den støtte, der gør det muligt for brugerne at indgå i praksis, skriver Klaus Lunding og flere andre.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen er tilsyneladende parat til at hive tæppet væk under Danske Patienter ved helt at fjerne paraplyorganisationens faste bevilling på 5,2 millioner kroner på finansloven for 2023.

Midler, der går til at løfte vigtige og lovregulerede opgaver for at sikre, at myndighederne kan opfylde sundhedslovens krav om, at udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet sker i dialog med brugerne.

En stor del af Danske Patienters arbejde for myndighederne er at udpege og uddanne repræsentanter til forskellige organer i sundhedsvæsenet, herunder flere lovbestemte udpegninger til for eksempel klage-, anke- og erstatningsnævn, disciplinærnævn og patientinddragelsesudvalg, hvor patienternes perspektiv er vigtig. De seneste år er antallet af udpegninger eksploderet, og Danske Patienter udpeger i gennemsnit en ny repræsentant hver anden dag.

Det er godt og nødvendigt, at brugerne spiller en stadigt større rolle i udviklingen af sundhedsvæsenet – og det er i øvrigt også helt i tråd med regeringens egne ambitioner for sundhedsvæsenet.

Afsenderne
  • Klaus Lunding, formand, Danske Patienter
  • John Hatting, næstformand, Danske Patienter og Bedre Psykiatri
  • Klaus Høm, direktør, Scleroseforeningen
  • Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen
  • Helen Bernt Andersen, formand, Kræftens Bekæmpelse
  • Malene Deele, landsformand, Nyreforeningen
  • Anne Brandt, direktør, Lungeforeningen.

Vi er derfor uforstående over for, at man med den ene hånd præsenterer et sundhedsudspil med flotte visioner for det fremtidige samarbejde mellem myndigheder, politikere, fagfolk og brugere, mens man med den anden hånd trækker den støtte, der gør det muligt for brugerne at indgå i praksis. For det bliver konsekvensen.

Uden finansiering kan Danske Patienter selvsagt ikke løfte den store administrative opgave med at finde de rette repræsentanter, tjekke habilitet, uddanne dem og sikre, at de udelukkende taler i patienters og pårørendes interesser.

Behov for fælles stemme

Patient- og pårørendeforeninger er katalysator for samskabelse med myndigheder til at finde løsninger, der imødekommer de massive udfordringer, som vi står over for.

I en tid, hvor medicinalindustrien og andre interesser i den grad opruster på pr-fronten – også i den direkte patientkommunikation – er det vigtigere end nogensinde før med et stærkt, demokratisk og uafhængigt fælles talerør for patienter og pårørende.

Danske Patienter repræsenterer 104 foreninger med til sammen 900.000 medlemmer og driver desuden et netværk med over 90 små foreninger. Hver dag arbejder paraplyorganisationen med at omsætte viden og erfaringer fra 200 foreninger og spille konstruktivt ind med patienter og pårørendes behov og ønsker på tværs af diagnoser. Fysiske som psykiske, hyppige som sjældne.

Fravælger vi den tilgang til indflydelse, risikerer vi at puste til ulighed mellem patientgrupper, hvor kun de største folkesygdomme eller foreninger med pengestærke firmaer i ryggen kommer til orde.

Det vil være ødelæggende for den fælles sag – nemlig at sikre bedre vilkår til de mange danskere, der har sygdom tæt inde på livet, uanset deres sociale baggrund og postnummer.

Det er et alvorligt slag mod patienter og pårørende, men også civilsamfundet som helhed, hvis politikerne hiver tæppet væk under de opgaver, som vi udfører

Forretningsudvalget i Danske Patienter

Offentlig støtte styrker civilsamfundet

Vi bryster os af at have et land, der er førende i samarbejdet mellem myndigheder, politikere og brugere.

Samtidig har regeringen igen og igen fremhævet, hvor vigtigt det er med et stærkt civilsamfund. Skal de ord være mere end en skåltale, må politikerne også forpligte sig til at understøtte samarbejdet med offentlige midler – akkurat som man fast og over en lang årrække har støttet paraplyorganisationer for handicap, kultur, idræt, ungdom og forbrugerinteresser.

Det er et alvorligt slag mod patienter og pårørende, men også civilsamfundet som helhed, hvis politikerne hiver tæppet væk under de opgaver, som Danske Patienter udfører på vegne af myndighederne i tæt samarbejde med medlemsforeningerne.

Vi opfordrer derfor indtrængende til, at regeringen sammen med Folketingets partier vil rette op på fejlen og prioritere de nødvendige midler, som det kræves at fortsætte en paraplyorganisation, der varetager interessen for en stor del af den danske befolkning på et vitalt samfundsområde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Lunding

Formand, Danske Patienter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)

John Hatting

Konstitueret (30/11-25) næstformand, Serviceforbundet
ba i European Social Work (Portsmouth Uni. 1997), socialpædagog, stud.scient.soc., Master of Public Administration (CBS)

Klaus Høm

Adm. direktør, Scleroseforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), master i offentlig ledelse (CBS 2006)

0:000:00