Nordic Medicare: Tre centrale emner skal på bordet, når partier afgør partnerskabsklinikkernes fremtid
Bedre lægedækning til gavn for patienterne, alternativer til arbejdsrammerne for familielæger og en forsvarlig samfundsøkonomisk ramme bør være centrale fokusområder i det kommende udvalgsarbejde om partnerskabsklinikker, skriver Christian P. Riewerts Eriksen.
Christian P. Riewerts Eriksen
Administrerende direktør, Nordic MedicareNår sundhedsordførernes udvalgsarbejde vedrørende partnerskabsklinikkerne går i gang, er det vigtigt at bevare fokus på tre væsentlige emner, nemlig 1) patienten, som ønsker permanent lægedækning af høj lægefaglig kvalitet, 2) de familielæger, som ønsker ændrede arbejdsrammer i almen praksis og 3) en forsvarlig samfundsøkonomisk ramme.
Sundhedsministeren, Venstre og Radikale anerkender vigtigheden af, at bibeholde den nuværende lovgivning, der tillader én læge at eje seks ydernumre. Dette er meget vigtigt, da den nuværende lovgivning er med til at sikre permanent lægedækning med højst mulig kvalitet og kontinuitet, til gavn for patienten, gode arbejdsvilkår til speciallægen i almen medicin samt en fornuftig samfundsøkonomisk ramme.
Almen praksis har brug for diversitet og udvikling, og det er nødvendigt, at der ikke spændes ben for løsninger, som partnerskabsklinikkerne, der dokumenteret er et vigtigt bidrag til almen praksis.
Kontinuitet kan ikke lovgives
Faglig kvalitet, bedømt af objektive sundhedsmyndigheder, bør præge debatten. For Danske Patienter ”er lægens organisatoriske tilhørsforhold ikke af afgørende betydning. Det, der betyder noget for brugerne er, at den samlede praksissektor udvikler sig i en retning, som giver dem værdi og kvalitet i behandlingen.”
Partnerskabsklinikkerne griber de speciallæger, som ikke ønsker at være selvstændig erhvervsdrivende, men fortsat gerne vil være familielæger.
Christian P. Riewerts Eriksen
Administrerende direktør, Nordic Medicare
Ikke desto mindre hviler fokus aktuelt på ejerskab. Kontinuitet er ingen selvfølge uagtet bagvedliggende organisering: Andelen af solopraksis er faldet fra 51,1 procent i 1977 til 21,1 procent i 2020. I samme periode steg andelen af kompagniskabspraksis, med flere læger, fra 48,9 procent til 78,6 procent. I 2019 blev 14,3 procent af alle lægepraksisser handlet. Antallet af sygeplejersker ansat i almen praksis er fra 2009 til 2018 steget med 19,2 procent. 15,9 procent af alle danskere flyttede adresse i 2020, heraf flyttede 6 procent mellem kommuner. Disse tendenser indikerer, at kontinuitet påvirkes af forskellige faktorer, der næppe kan lovgives imod.
En af partnerskabsklinikkens fordele er, at vi fastansætter familielæger, som friholdes fra ejerskab, hvilket letter rekrutteringen til Danmarks lægedækningstruede områder. Partnerskabsklinikkerne er derfor med til at opretholde kontinuiteten grundet dens bagvedlæggende organiserings- og rekrutteringsforhold.
Det er bekymrende, når PLO signalerer til deres medlemmer, at de ekskluderes fra PLO, såfremt de tager fastansættelse i en regions- eller udbudsklinik. Dette gør ikke udfordringen med rekruttering til yderområderne mindre besværlig. Mange PLO-medlemmer vil formodentligt påvirkes af PLOs trussel om eksklusion fra fællesskabet og derfor ikke forfølge de arbejdsrammer, der passer dem og deres familier bedst.
Fasthold alternativet til PLO’s model
I dag har cirka 800 speciallæger i almen medicin valgt ansættelse uden for almen praksis.
Partnerskabsklinikkerne griber de speciallæger, som ikke ønsker at være selvstændig erhvervsdrivende, men fortsat gerne vil være familielæger. Var disse 800 speciallæger forblevet i almen praksis, kunne de være familielæger for 1,28 millioner danskere, såfremt de arbejdede 37 timer ugentligt og hver havde 1.600 patienter tilknyttet.
Det er derfor vigtigt, at vi fastholder muligheden for alternativer til PLO’s model. Dette særligt fordi, at knapt 75 procent af kommende speciallæger i almen medicin udtrykker stor bekymring ved den arbejdsbelastning, der foreligger ved at være selvstændig erhvervsdrivende i en PLO-klinik.
38 procent af disse læger er tvivlere og nej-sigere i forhold til at være selvstændig erhvervsdrivende. Samtidigt viste en PLO-analyse i 2004, at 24 procent af PLO-læger følte sig moderat udbrændte. I 2016 var tallet desværre steget til 38 procent. Hele 11,4 procent af PLO-lægerne angav i 2016, at deres arbejdsbelastning var så stor, at det gik ud over den faglige kvalitet for patienterne. Dette indikerer, at både fremtidens og nutidens familielæger ønsker alternative arbejdsrammer til den klassiske PLO-model.
Partnerskabsklinikkerne er, ifølge PLO's egne data, med til at give det danske samfund en omkostningsbesparelse.
Christian P. Riewerts Eriksen
Administrerende direktør, Nordic Medicare
Partnerskabsklinikker sparer penge
Partnerskabsklinikkerne arbejder under PLO’s overenskomst, og er derfor hverken dyrere eller billigere for det offentlige. PLO’s egne tal fra 2019 viser, at udgiften per patient er 57 procent højere i regionsklinikker og 12 procent højere i udbudsklinikker end i lægeklinikker, der drives efter overenskomsten, som både PLO- og partnerskabsklinikkerne følger.
Partnerskabsklinikkerne er, ifølge PLO's egne data, med til at give det danske samfund en omkostningsbesparelse. For få måneder siden offentliggjorde Region Sjælland, at de nuværende partnerskabsklinikker i regionen havde sparet dem for en merudgift på estimeret 3,5-4,5 millioner kroner årligt sammenlignet med udbudsklinikker. En tilsvarende sammenligning med regionsklinikker havde givet Region Sjælland en potentiel merudgift på 16,6-21,4 millioner kroner årligt.
Det er vigtigt at huske på, at hverken patienter, familielæger eller politikere efterspørger midlertidige og omkostningstunge løsninger. Der er derimod behov for permanente lægeklinikker med kontinuitet og høj faglig kvalitet til patienten, et sundt arbejdsmiljø til familielægen og fornuftige økonomiske rammer omkring klinikken – netop det sikrer partnerskabsklinikkerne via den nuværende lovgivning.