Novavi: Behandling af alkohol-afhængighed er afgørende i en krisetid

Af Mikael Jakshøj
Direktør i Novavi

Corona-virussen har for alvor revet tæppet væk under det danske samfund. Med ét raserer en sygdom, som vi kan forsøge at forebygge, men som potentielt kan ramme os alle. De daglige rutiner er skiftet ud med uvished, frygt for fremtiden og vores omstillingsparathed bliver for alvor testet.

Men særligt for udsatte og sårbare danskere er tiden skæbnesvanger. Hos os handler det om vores borgere, der slås med deres alkoholafhængighed, hvor isolation og meget lidt menneskekontakt per definition kan styrke drikketrangen.

Jeg er derfor også oprigtigt bekymret for om udsatte grupper, ikke kun vores misbrugsramte borgere, men alle udsatte, pludselig står alene i denne tid. Jeg kan se, at kommunerne agerer forskelligt, det er uhensigtsmæssigt, fordi vi risikerer at tabe nogle mennesker, der ellers med bare en lille indsats, kunne fastholde deres udvikling mod et bedre liv.

Under krisen kigges der dybere ned i flasken
Som privat leverandør af stof- og alkoholbehandling oplever vi et akut behov for, at vi fortsat leverer behandling under den nuværende krise.

Vores behandlere oplever blandt andet at afhængige særligt i disse dage bekymrer sig om: Bliver jeg fyret? Kan jeg betale næste måneds regninger? Går min ægtefælle fra mig? Er jeg en dårlig forælder? Og hvad vil børnene ikke sige, hvis de finder ud af mit misbrug?

Mange af bekymringerne er lig hr. og fru Danmarks, men mange alkoholafhængige håndterer dem desværre ofte ved at kigge dybere ned i flasken.  

Mikael Jakshøj
Direktør i Novavi

Mange af bekymringerne er lig hr. og fru Danmarks, men mange alkoholafhængige håndterer dem desværre ofte ved at kigge dybere ned i flasken.

Af den årsag har vi virkelig brug for, at landets politikere både kommunalt, regionalt og nationalt er vakse ved havelågen og insisterer på, at sundhedsfaglige og sociale indsatser skal fortsætte trods samfundets øvrige nedlukning. Vi må finde løsninger, der gør det muligt.

Alkoholmisbrug er en sygdom ligesom corona-virus. Vi kan forebygge den, men den kan potentielt ramme os alle. 147.000 danskere lider af alkoholafhængighed, men kun 15.000 er i behandling – det svarer til 10 procent. Hvert år dør knap 3.000 danskere af et overforbrug af alkohol.

Udsatte skal prioriteres politisk
Særligt i krisetider som disse ved vi, at et misbrug kan tage til og få fatale konsekvenser for den enkelte, familien og samfundet som helhed, hvis vi ikke fastholder vores forebyggende og ikke mindst behandlende indsats.

Et problem, vi hverken kan eller vil sidde overhørig. Vi må og skal aldrig stoppe med at tilbyde gratis og professionel behandling til danskere, der lider af alkoholafhængighed, i stedet for må vi tilpasse os og justere på vores professionelle rammer.

Politisk har man et stort ansvar for, at ingen efterlades midt i møget. Lige nu udstikkes der retningslinjer på dagsbasis for, hvordan stat, civilsamfund og marked skal agere. Jeg har tiltro til den overordnede styring af vores land, hvor kodekset hidtil har været, lad os hellere gøre for meget end for lidt, fordi vi har med danske liv at gøre.

Den analogi vil jeg gerne have overført til vores udsatte, hvor man med få ændringer i maskinrummet fortsat kan have et finmasket net, hvor ingen falder igennem. Men det kræver en politisk tydelighed omkring, at de udsatte skal prioriteres.

Kurven skal knækkes
Hos Novavi har vi helt konkret iværksat et beredskab af professionelle behandlere, der skal sikre, at alle danskere med et misbrug bliver hørt og rådgivet dagligt. Vi fastholder behandlingssamtaler over telefonen og digitalt. Behandlingsstederne holder åbent som normalt, og det er stadig muligt at møde op til afrusning samt få udleveret antabus.

Resultatet af det arbejde vil vi kunne aflæse i statistikkerne, når danskerne igen begynder deres sædvanlige rutiner, og corona-virussen er drevet over.

Vi har vores egen kurve, som vi skal knække. I denne svære tid.

Vi passer på, følger myndighedernes anbefalinger, og indtil videre, så fungerer det godt. Mange andre sundhedsfaglige og sociale indsatser kunne fortsættes på samme vis, hvis man politisk sagde, det vil vi. Det skal vi.