Ny praksis for lokale løntillæg, officielle lønstatistikker og friere rammer: Her er Lønstrukturkomitéens 15 tiltag

Lønstrukturkomitéen præsenterer 15 konkrete udviklingsmuligheder for løndannelsen i den offentlige sektor.

Det fremgår af Lønstrukturkomitéens hovedrapport.

Efter lovindgrebet på sygeplejerskernes strejke i august 2021 fik Lønstrukturkomitéen til opgave at belyse mulighederne for at udvikle løndannelsen i den offentlige sektor.

Det har medført et samlet idékatalog med i alt 15 tiltag, der kan anvendes enkeltvis eller kombineres, afhængigt af hvilke behov der skal understøttes.

Lønstrukturkomitéen har således identificeret tre udviklingspunkter for transparens og forhandlingsgrundlag, lønstrukturer mellem personalegrupper samt lønstrukturer inden for personalegrupper.

Få overblikket over Lønstrukturkomitéens 15 udviklingsmuligheder her.

Transparens og forhandlingsgrundlag

Lønstrukturkomitéen har fundet en række udfordringer med opgørelser og sammenligninger af lønstrukturer i den offentlige sektor. Derfor er styrket indsigt i lønstrukturerne afgørende for drøftelser om løn og eventuelle behov for tilpasninger.

Af den grund kan transparensen omkring lønstrukturerne og løndannelsen styrkes ved hjælp af tre konkrete muligheder:

• Officiel lønstatistik og -rapporter kan udarbejdes for at sikre et formaliseret og styrket samarbejde om forhandlingsgrundlaget og drøftelser om lønstrukturer.
• Faste objektive indikatorer kan indføres for at understøtte parternes løbende afvejninger. Indikatorerne kan eksempelvis være for rekrutterings-, markeds- og produktivitets- eller efterspørgselsforhold.
• Grundlaget og processerne for den lokale løndannelse kan styrkes. Det kan eksempelvis være gennem gennemsigtighed i aftaleprocesserne og lige adgang til oplysninger og data om lokal løn inden for og mellem personalegrupper. Ligeledes kan tiltagene understøttes gennem et styrket samarbejde mellem tillidsrepræsentanter og ledelse.

Tilpasning af lønstrukturer mellem personalegrupper

Lønstrukturerne i den offentlige sektor skal løbende følge udviklingen og afspejle det øvrige arbejdsmarked. Således finder Lønstrukturkomitéen, at en ubalance i lønstrukturerne udgør en væsentlig udfordring i forhold til rekruttering og fastholdelse af personale i den offentlige sektor.

Således har Lønstrukturkomitéen fundet seks udviklingsmuligheder for at tilpasse lønstrukturen mellem personalegrupper:

• Større tværgående fokus i forhandlingerne i staten, kommunerne og regionerne giver mulighed for sammentænkning. Det kan bidrage til at drøfte behov samt løse rekrutteringsudfordringer og løndifferentiering mellem personalegrupper på tværs af sektorer.
• Reguleringsordningerne kan justeres med henblik på at understøtte tilpasningen af lønstrukturerne.
• Lønmidlerne ved de centrale forhandlinger kan fordeles mellem personalegrupperne efter specifikke hensyn.
• Fordelingen af lønmidlerne ved de centrale forhandlinger kan ses i sammenhæng med sammensætningen af personalegruppernes samlede lønpakke. Det kan sikre, at midlerne bruges der, hvor bedst muligt understøtte tilpasningsbehovet. Det kan eksempelvis være til typer af medarbejdere eller til løsning af opgaver, der er særligt efterspurgte.
• Beslutningsprocesserne kan justeres, så de understøtter forhandlingsbalancerne, der gør det muligt aktivt at tage stilling til lønstrukturerne. Det kan eksempelvis ske ved at justere afstemningsreglerne.
• Forhandlingsstrukturen kan justeres, så den understøtter aktiv stillingtagen til lønstrukturerne. Det kan eksempelvis ske ved i højere grad at opdele forhandlingerne for forskellige personalegrupper.

Tilpasning af lønstrukturer inden for personalegrupper

Lønstrukturen inden for personalegrupperne har betydning for, hvordan forskellige opgaver aflønnes, hvordan lønningerne udvikler sig samt lønforskelle fra medarbejdere til medarbejdere. I den forbindelse kan de centrale forhandlinger til nogen grad sikre balancerede lønstrukturer, men løndannelsen på de enkelte offentlige arbejdspladser skal ligeledes bringes i spil.

Derfor har Lønstrukturkomitéen identificeret seks udviklingsmuligheder for at tilpasse lønstrukturerne inden for personalegrupperne:

• Lønpakkernes sammensætning kan understøttes i overenskomsterne eller i de lokale løndannelser.
• En større del af lønmidlerne kan forhandles på den enkelte arbejdsplads. Det kan eksempelvis være gennem lokale lønpuljer eller ved at frigøre lønmidler, som er bundet op i overenskomsterne.
• Større helhedstænkning i den lokale løndannelse kan bringe de forskellige løn- og vilkårselementer i spil og tilpasses til lokale forhold. Løn- og arbejdstidsvilkår, kompetenceudvikling og vilkår for særlige medarbejdergrupper såsom seniorer kan blandt andet tænkes sammen i én samlet lokal løsning.
• Ny praksis for regulering af lokale løntillæg kan etableres. Den konkrete regulering kan dermed aftales på arbejdspladsen, mens lønreguleringen følger det centrale overenskomstforlig.
• Friere og enklere rammer på den lokale løndannelse kan understøtte et mere hensigtsmæssigt samspil mellem den centrale og lokale løndannelse.
• Individuelle og kollektive forhandlinger kan i højere grad anvendes i den lokale løndannelse afhængigt af opgaven og hvilken løndannelse, der understøtter opgaven.

Læs hele Lønstrukturkomitéens rapport her.