Overlæge: Kommuner skal stoppe fejlmedicineringer på plejehjem

Af Søren Bøgevig
Overlæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital

Den rigtige medicin i den rigtige mængde på det rigtige tidspunkt og til den rigtige borger.

Det lyder simpelt, men virkeligheden på landets plejehjem er indimellem en anden.

Fejlmedicineringer i alle afskygninger medfører indlæggelser og dødsfald, og vi bør spørge os selv, om det personale, der håndterer de ældres medicin på plejehjem og i institutioner, er tilstrækkelig hjulpet af de elektroniske medicinsystemer, og om de har den nødvendige uddannelse.

Har de ansvarlige instanser for driften af vores plejehjem sikret dette, så fejlmedicineringer minimeres?

Omfang af medicineringsfejl er ikke kendt
Giftlinjen, der står for den nationale forgiftningsrådgivning, modtager flere hundrede opkald hvert år fra plejehjem og institutioner vedrørende borgere, der har fået medicin i den forkerte dosis, medicin på det forkerte tidspunkt eller en anden borgers medicin.

Kompleksiteten i mange ældres medicinering er høj.

Søren Bøgevig
Overlæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital

Men hvad er så forklaringen?

Er det et udtryk for en uundgåelig hændelse, fordi der er mennesker involveret, eller er der også andre faktorer i spil på landets plejehjem?

Ved henvendelse til Giftlinjen vil der blive ydet hjælp til en konkret risikovurdering, hvilket kan sikre, at den rette observation og eventuelle behandling bliver iværksat.

Men der er ikke ringepligt til Giftlinjen, og henvendelserne udgør efter bedste vurdering kun en brøkdel af de fejl, der samlet set sker.

Kompleks medicinhåndtering kræver fagkompetencer
Størstedelen af ældre på landets plejehjem modtager medicin.

Medicin, som er livsvigtigt at få korrekt doseret eller medicin, der ved forkert dosering kan nødvendiggøre indlæggelse og i værste fald kan koste patienten livet som følge af en forgiftning.

Overgang fra at være patient på et hospital eller en rehabiliteringsplads til at være borger på et plejehjem har til stadighed vist sig udfordrende for en korrekt medicindosering, blandt andet fordi de forskellige elektroniske medicinsystemer stadig ikke i 2019 taler sammen.

Men det er ikke kun her, at forklaringen skal søges.

Der sker også fejl, der tyder på, at personalet på landets plejehjem flere steder har fået et ansvar for medicindosering og medicinuddeling, uden at de tilsvarende har fået en uddannelse og træning heri, så det med rimelighed kan forlanges, at de kan løfte opgaven på sikker vis.

Fra hospital til plejehjem er en brat overgang
Dosering af medicin til hospitalsindlagte patienter sker i 2019 efter faste gennemprøvede strukturer af sundhedsfagligt uddannet personale – primært sygeplejersker.

Kompleksiteten i mange ældres medicinering er høj, og kompetencer til håndtering på sikker vis prioriteres i dag tilsvarende på landets sygehuse.

Men når patienten bliver til en borger på et plejehjem med samme daglige medicin, ændres dette forhold markant, og konsekvenserne er indimellem fatale.

Vi lader både borgeren og personalet på plejehjemmet i stikken ved ikke at sikre elektroniske løsninger, der virker, og ved at overse nødvendigheden af det rette uddannelsesniveau hos det personale, der – til tider uden egentlig sundhedsfaglig baggrund – har fået ansvaret for dosering og uddeling af medicin til de ældre.

Kommuner må få løst udfordringer
Kommunerne må aktivt søge at afdække problemet og løse disse udfordringer.

Specielt bør det sikres, at kompetenceniveauet hos personalet stemmer overens med den omfattende medicinering, der hos mange ældre borgere er blevet standarden.

Helt konkret kunne kommunerne sikre sig, at de personer, der doserer og uddeler medicinen på plejehjemmene, har klare retningslinjer at forholde sig til og ønskeligt har gennemført en certificeret medicinhåndteringsuddannelse.

Den rigtige pille til den rigtige borger i den rigtige mængde er en opgave, der kan gøres bedre. Det bør prioriteres.