Debat

PS: Vi kan sagtens frigøre midler i sundhedsvæsenet, uden det gør ondt på nogen

Sundhedsvæsenet står foran store udfordringer i de kommende år. Her er tre bud på, hvordan vi bør prioritere pengene, skriver direktør Inge Kristensen.

Ifølge OECD går 12 procent af sundhedsvæsenets udgifter til at håndtere fejl, spild og skader. Det er jo et kæmpe potentiale, skriver Inge Kristensen. Arkivfoto.
Ifølge OECD går 12 procent af sundhedsvæsenets udgifter til at håndtere fejl, spild og skader. Det er jo et kæmpe potentiale, skriver Inge Kristensen. Arkivfoto. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Inge Kristensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mindst én gang i et liv som leder og beslutningstager bør man besøge Sienas rådhus i Italien. Dér hænger Lorenzettis fresker, der viser allegorier over konsekvenserne af godt og dårligt lederskab.

Det dårlige lederskab betyder misvækst, armod og kriminalitet, det gode lederskab fører til trivsel, glæde og vækst.

Sådan var det i 1300-tallet, og sådan er det også i dag.

Bag det gode lederskab – nationalt og lokalt - ligger de syv kardinaldyder: Tro, håb, kærlighed, visdom, mod, tålmodighed og retfærdighed.

Der bliver brug for at tage alle disse i brug for at løse sundhedsvæsenets udfordringer i de kommende år.

Vi kan sagtens frigøre midler

Udviklingen i og af sundhedsvæsenet er resultatet af mange års udvikling og beslutning. Den knivskarpe specialisering, der har medført gode resultater i forhold til enkeltsygdomme kommer til kort, når multisygdom og ulighed skal bekæmpes og der skal tænkes på tværs.

Temadebat

Hvordan skal en ny regering prioritere på sundhedsområdet?

Danskerne har høje forventninger til sundhedsvæsenet, men de møder en virkelighed, hvor sundhedsvæsenet er presset helt i bund. Sundhedsvæsenet står nemlig i den alvorligste krise i 30 år, mener Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Altinget Sundhed sætter i en ny debatserie fokus på prioriteringer i sundhedsvæsenet, og spørger:

  • Hvilke områder er vigtigst at prioritere i sundhedsvæsenet for en kommende regering?
  • Hvilke mål og områder har den nuværende regering svigtet i sin regeringsperiode?
  • Og hvis der er sundhedsområder eller patientgrupper, som vi bør afsætte flere penge til, hvor skal pengene så skæres fra? 

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Alle henvendelser rettes til debatansvarlig Mathilde Brieghel på mathilde@altinget.dk.

Kampen står som oftest om penge og hvor de skal komme fra.

Men der ligger en mulighed for at frigøre midler fra områder, hvor det ikke gør ondt på nogen, og hvor indsatsen ovenikøbet er med til at skabe arbejdsglæde og patientsikkerhed: Spild, overbehandling og udbrændthed. Med små investeringer og en decentralisering af løsningerne kommer man langt.

Her er tre bud, der alle rummer sine spor af kardinaldyderne – og lidt til.

For det første reduktion af spild. Ifølge OECD går 12 procent af sundhedsvæsenets udgifter til at håndtere fejl, spild og skader. Det er jo et kæmpe potentiale. Det viser blandt andet et projekt fra Sønderborg Kommune, hvor ældreplejen har arbejdet med kvalitet og forenkling af dokumentation for at frigive tid til nærvær og pleje af ældre borgere.

Og de er lykkedes med det! 92 papirskemaer er fjernet, mængden af interne beskeder er tæt på halveret, væsentligt færre medarbejdere bruger tid på det samme, og der er skabt ny kultur og arbejdsgange omkring dokumentation, som alt sammen er med til at frigive tid og mindske risikoen for fejl. Det har krævet stort mod af ledere og medarbejdere, men kommer borgerne, medarbejderne og organisationen til gode.

Ret til at dø i fred og ro

For det andet er det værd at nævne reduktion af overbehandling.

Gennem de seneste år har Dansk Selskab for Patientsikkerhed sammen med en række samarbejdspartnere sat fokus på retten til at dø i fred og ro.

De sundhedsprofessionelle skal være ”klar til samtalen” med de ældste og mest syge, så der bliver så høj en grad af overensstemmelse mellem ønskerne og den behandling og pleje, der faktisk gives, som muligt.

Medarbejdernes mentale sundhed er afgørende for, at vi kan lykkes med at skabe et robust sundhedsvæsen

Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Det er tro, håb og kærlighed at lytte til deres ønsker. Og så er det med til at mindske overbehandling som bonus.

Mental sundhed afgørende for et robust sundhedsvæsen

For det tredje konkret at kunne øg arbejdsglæden. Arbejdsmiljø og patientsikkerhed hænger uløseligt sammen.

I sundhedsvæsenet kommer man som medarbejder ud for mange intense oplevelser og situationer. Det kan medføre stor mental belastning, der kan føre til dårlig trivsel, sygefravær, personaleflugt og risiko for patientsikkerheden.

Medarbejdernes mentale sundhed er afgørende for, at vi kan lykkes med at skabe et robust sundhedsvæsen.

Det er elementært, det er hverdagsvisdom. Det har de vist i et projekt på Herlev-Gentofte Hospital, hvor kollegiale samtaler er sat i system og øger arbejdsglæden. Det kan kopieres.

Alt det arbejde, der forestår, kræver visdom, mod, tålmodighed og en dyb retfærdighedssans. For det er nemt at fylde mere på, der hvor synligheden er størst.

Men det er tid at sadle om og fokusere på alt det, der går på tværs, på alt det, der får hverdagen til at hænge sammen og gøre de konkrete indsatser som de tre eksempler oven for, mulige at gennemføre. De syv kardinaldyders konkrete ord er måske ikke så vigtige, men det er vigtigt at fremme det lederskab, der gør det muligt at decentralisere løsningerne og centralisere problemerne og ikke omvendt, som det ofte ses nu.

De hurtige løsningers tid er slut. Så kære kommende Folketing – og alle andre: Måske skal næste studie(tog)tur gå til Siena.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inge Kristensen

Direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
cand.scient.pol., MPA