Debat

Psykoterapeuter: Ordningen om gratis psykologhjælp er et plaster på et åbent sår

Børn og unge med angst og depression lider under rekordlange ventetider på gratis psykologhjælp. Vi bør ligesom i Grønland prioritere en tidlig indsats i kommunerne og opkvalificere lærere og pædagoger i børnenes nærmiljø, skriver Pia Clementsen.

Sårbare børn og unge skal
tilbydes hurtig og effektiv hjælp i deres nærmiljø, når behovet melder
sig – eksempelvis i folkeskolen, skriver Pia Clementsen. 
Sårbare børn og unge skal tilbydes hurtig og effektiv hjælp i deres nærmiljø, når behovet melder sig – eksempelvis i folkeskolen, skriver Pia Clementsen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Pia Clementsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med dette års finanslov sikrede regeringen og partierne, at ordningen om gratis psykologhjælp blev permanent og udvidet, så den nu omfatter børn og unge i alderen seks til 24 år. Der var brug for en akut håndsrækning til de mange børn og unge, der hver dag kæmper med angst og depression.

Man kan kun glæde sig over politikernes gode intentioner om, at flere unge med behov for hjælp kan få den uden selv at skulle betale.

Især når vi ved fra verdenssundhedsorganisationen WHO, at halvdelen af alle psykiske lidelser opstår omkring 14-årsalderen.

Men når en ny rundspørge blandt landets psykologer viser, at ventelisterne er rekordlange, kan man spørge, om ordningen om gratis psykologhjælp egentlig er den rette løsning?

Børn og forældre skal vente på diagnose

Ventetiden er i særdeleshed skadelig for de unge, som ofte har brug for hjælp her og nu.

Derfor er det en katastrofe, at de unge skal vente op til fem måneder, før de får hjælp. Siden ordningen blev permanentgjort og udvidet, har vi kun set, hvordan ventelisterne hos landets psykologer er blevet længere og længere.

Med rekordlange ventetider og kravet om en diagnose er ordningen om gratis psykologhjælp altså ikke en del af den forebyggende indsats, som bør være af høj prioritet

Pia Clementsen
Formand, Dansk Psykoterapeutforening

Mens regionerne på den ene side påviser 28,5 ubrugte millioner til området, mener Dansk Psykolog Forening, at flere psykologer bør blive tilknyttet ordningen. Et kedeligt paradoks, som ikke bliver nemt at løse.

Den store udfordring med psykologordningen er imidlertid, at de unge skal have en henvisning fra egen læge med diagnosen let til moderat depression eller angst for at få tilbudt gratis hjælp.

Som forældre til et barn eller ung i mistrivsel er man dermed nødt til at vente til, at barnet har fået det så tilpas dårligt, at der kan sættes en diagnose på papir.

Med rekordlange ventetider og kravet om en diagnose er ordningen om gratis psykologhjælp altså ikke en del af den forebyggende indsats, som bør være af høj prioritet, hvis politikerne har ambitioner om at forebygge psykisk sygdom hos børn og unge. Ordningen er ikke en langsigtet og holdbar løsning. Den er snarere et plaster på et åbent sår.

Gode erfaringer med forebyggelse i Grønland

Derfor må vi i Dansk Psykoterapeutforening opfordre regeringen til at prioritere en tidlig indsats for børn og unge.

Indsatsen kan med fordel ske allerede i folkeskolen, så hjælpen til børn og unge bliver så nær og let tilgængelig som muligt.

I dag ved vi, at en forebyggende indsats kan forhindre, at problemer udvikler sig til sværere psykiske lidelser. Men det kan kun ske, hvis kommunerne får lov til at prioritere forebyggelse som en kerneopgave.

Det er de efteruddannede lærere, der tager sig af elevernes psykiske udfordringer som angst, selvskade og lavt selvværd, når behovet opstår, og i tæt samarbejde med forældre, lærere og PPR-personale

Pia Clementsen
Formand, Dansk Psykoterapeutforening

I øjeblikket følger jeg med stor interesse med i, hvordan man i Grønland arbejder på at afhjælpe psykisk mistrivsel hos børn og unge lokalt ved at give eksempelvis folkeskolelærere, pædagoger og socialrådgivere en efteruddannelse som psykoterapeuter.

Man opkvalificerer således personale, som i forvejen er en del af de unges nærmiljø, som kender børnene og de unge, og som de unge dermed kan føle sig trygge ved at opsøge hjælp hos.

Det betyder konkret, at man i den grønlandske folkeskole kan tilbyde hjælp og støtte til eleverne direkte på skolen. Det er de efteruddannede lærere, der tager sig af elevernes psykiske udfordringer som angst, selvskade og lavt selvværd, når behovet opstår, og i tæt samarbejde med forældre, lærere og PPR-personale.

Indsatsen blev sat på den grønlandske finanslov i 2016 – netop i erkendelsen af, at det ikke var muligt at løse mistrivslen blandt børn og unge med en psykologordning tilsvarende den, vi har i Danmark.

At man i Grønland vælger en langtidsholdbar model, hvor man forebygger ved at styrke eksisterende kræfter, bakkes yderligere op af resultaterne fra et forskningsprojekt fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 2014.

Forskningen viser, at dagtilbudspersonalets kvalifikationer er den vigtigste enkeltfaktor i dagtilbud, som kan gøre en positiv forskel for børns udvikling og trivsel.

Skal tilbydes hjælp i nærmiljøet

Forebyggende indsatser som dem i Grønland har vi også set inden for vores egne landegrænser i en række kommuner.

Udfordringen er blot, at indsatserne gang på gang bliver genstand for besparelser, når de rækker ud over kerneopgaven på området.

Det er uholdbart, når børn og unges mistrivsel er større end nogensinde før, og når antallet af patienter i børne- og ungepsykiatrien er steget voldsomt på bare få år.

Ordningen om gratis psykologhjælp vidner om gode intentioner fra politikerne. Men hvis vi for alvor skal forhindre udviklingen af psykiske lidelser, skal indsatsen ske langt tidligere og være lettere tilgængelig for de unge. Diagnose eller ej.

Derfor mener vi i Dansk Psykoterapeutforening, at børn og unge, der viser tegn på mistrivsel, skal tilbydes hurtig og effektiv hjælp allerede i deres nærmiljø, når behovet melder sig – eksempelvis i folkeskolen.

Men hvis det skal lykkes, kræver det, at kommunerne får nogle økonomiske rammevilkår, der gør det muligt at prioritere forebyggelse som en kerneopgave.

Det håber jeg, at regeringen, KL og regionerne vil tage med i arbejdet med den kommende tiårs plan for psykiatrien.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00