Studerende: Kommercielle interesser skal ikke styre udvikling af vaccine

DEBAT: Det nuværende system for udvikling af medicin drives af økonomiske interesser og ikke af et sundhedsperspektiv. Men hvis en ny vaccine ikke bliver tilgængelig vidt og bredt, vil det være en katastrofe for den globale sundhed, skriver studerende fra Universities Allied for Essential Medicines Danmark.

Af Kristoffer Kjærgaard, Lene Thorup, Johannes Frasez Sørensen, Nynne Nørgaard-Christensen og Rebecca Margolinsky
Medlemmer af studenterforeningen Universities Allied for Essential Medicines Danmark (UAEM DK)

Det er endnu uklart, hvornår og hvordan den endelige genåbning af Danmark bliver gennemført.

Det står dog klart, at regeringen ser en vaccine mod covid-19 som den afgørende del, der skal bringe samfundet tilbage til dets normale tilstand.

Udsigterne til en færdig vaccine er dog lange, og størstedelen af det videnskabelige samfund, inklusive Statens Serum Institut, mener, at der vil gå mindst et år, inden en vaccine vil være bredt tilgængelig.

Problematikken omkring vaccineudvikling har tydeliggjort svaghederne i det patentbaserede system, der nu forsøger at levere på den globale efterspørgsel efter en vaccine mod covid-19.

På trods af en indkomst på 30 milliarder dollar fra salg af vacciner i 2019 er det dog ikke de store medicinalfirmaer, der har meldt sig på banen.

Derimod fører det offentligt finansierede Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI) an i forskningsindsatsen og beskrives af eksperter som det største håb for udviklingen af en vaccine.

Men håbet afhænger af finansieringen, og CEPI meldte 1. april ud, at de havde sikret en tredjedel af de to milliarder dollar, som det forventes at koste at udvikle og distribuere en vaccine.

Manglende incitamenter for vaccineudvikling
Covid-19 er således endnu et eksempel på medicinalindustriens manglende innovative kapacitet. I stedet er jagten på det næste monopol gået i gang. USA forsøgte for eksempel at opkøbe eksklusive rettigheder til en vaccine fra Tyskland.

Den danske forsker Ali Salanti fra Københavns Universitet, der er en del af et EU-finansieret konsortium og arbejder på udvikling af en vaccine, er ligeledes blevet kontaktet af flere private virksomheder med ønske om at opkøbe rettighederne til sin forskning.

Det nuværende system for udvikling af medicin drives af økonomiske interesser og ikke af et sundhedsperspektiv. Dette kan medføre, at en ny vaccine ikke bliver tilgængelig vidt og bredt, hvilket vil være en katastrofe for den globale sundhed.

Medicinalindustriens beskedne interesse i at bedrive forskning med udgangspunkt i globale sundhedsbehov er ingen overraskelse. Af samme grund er der for eksempel intet optræk til udvikling af nye antibiotika på trods af stigende resistens verden over.

Det, der dog kan overraske, er statens manglende efterspørgsel af strukturelle ændringer i en situation, hvor patentsystemet både udfordrer velfærdsstatens økonomi i "fredstid" og samtidig ikke formår at levere den vaccine, som verdens befolkning higer efter i krisetid.

Offentlige investeringer bør følges af betingelser
Hvis det offentlige skal være primus motor for finansiering i udviklingen af en vaccine mod covid-19, bør det offentlige også stille krav om rettigheder og medbestemmelse over slutproduktet.

Den danske regering såvel som det internationale samfund skal stille krav til virksomheder, der modtager offentlige midler.

Ethvert offentligt bidrag til udvikling af lægemidler i form af både direkte investeringer, skattefradrag og tilgængelighed af laboratorier eller personale bør være betinget af specifikke krav om tilgængelighed og prissætning.

For at sikre og fastholde overblikket over bidraget fra offentlige midler er gennemsigtighed afgørende. Ifølge Læger uden Grænser modarbejdede Danmark til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) generalforsamling i maj 2019 aktivt et forslag stillet af Italien og ti andre medlemslande.

Forslaget sigtede mod øget gennemsigtighed i offentlige bidrag til forsknings- og udviklingsomkostningerne af lægemidler. Hvorfor den danske delegation valgte at modarbejde et forslag, der ellers kunne have styrket statens forhandlingsposition ved indkøb af medicin, er fortsat uklart.

En global pandemi kræver en global løsning
Forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har tilkendegivet, at man fra regeringens side satser på en internationalt udviklet vaccine. Dette bør naturligvis fordre, at den viden, der udvikles for danske midler, kommer til gavn for den globale befolkning og ikke blot begrænses til verdens rigeste lande.

Dette er fuldt ud muligt inden for rammerne af samarbejdet i Verdenshandelsorganisation (WTO), hvor både licensing og pooling af intellektuel ejendomsret over medicinsk teknologi er mulige kunstgreb.

I et åbent brev fra en række ngo'er og sundhedsfaglige eksperter opfordres WHO's medlemslande til at støtte op om en global pooling-mekanisme (samling og deling af viden frem for monopolisering) for rettigheder til data, viden og teknologi, der kan benyttes til forebyggelse, diagnostik og behandling af covid-19.

Dette forslag møder nu også opbakning fra WHO's generaldirektør og den hollandske regering. Danmark bør, foruden at støtte op om opfordringen til WHO, ligeledes støtte op om initiativer såsom Medicines Patent Pool, der samler viden og data med henblik på at sikre generisk produktion og distribution af både vacciner og medicinsk udstyr, særligt til lav- og middelindkomstlande.

Det er påfaldende, at det frie marked igen og igen må bæres af offentlige midler, og den aktuelle covid-19-krise er ingen undtagelse; medicinalindustrien står med hænderne i lommerne, mens de offentlige institutioner kæmper for at finde et svar på pandemien.

I mange år er alle forsøg på at rette op på de systemiske fejl, som eksisterer i det patentdrevne system for forskning og udvikling af lægemidler, blevet mødt med udbredt politisk skepsis.

Særligt lande som USA, Danmark, England og Tyskland, der alle selv huser en stor medicinalindustri, har modsat sig reel forandring.

Tid til et opgør med patentsystemet
Covid-19-pandemien har for alvor tydeliggjort, hvordan patentsystemet ikke formår at levere på de mest essentielle udfordringer for den globale sundhed.

I sidste ende fordrer systemet, at medicinalindustriens udvikling og produktion rettes mod sygdomme, der sikrer maksimal økonomisk gevinst, hvilket desværre hverken gælder antibiotika eller vacciner.

Verdenssamfundet står i en hidtil uset situation, og der er ikke mange tidligere erfaringer at trække på. En pandemi berører os alle, og den danske stat har et moralsk ansvar for, at videnskabelige landvindinger udviklet på basis af offentlige midler ikke monopoliseres som en anden luksusvare.

Vi håber på, at en fremtidig covid-19-vaccine bliver bredt tilgængelig, og at udviklingen ikke stopper her. Der findes fortsat mange eksempler på sygdomme, der aktuelt ikke rummes af patentsystemet, hvilket efterlader tusindvis af syge mennesker verden over uden mulighed for behandling.

Lad os derfor gøre udviklingen af covid-19-vaccinen til startskuddet for en ny tilgang til udvikling, salg og prissætning af medicin.

Covid-19-pandemien understreger behovet for et nyt system for medicinsk innovation, hvor drivkraften er globale sundhedsmæssige behov frem for kommercielle interesser. 

Forrige artikel  Bioanalytikere: Styrelsens kommuni­kation om værnemidler er mangelfuld Bioanalytikere: Styrelsens kommuni­kation om værnemidler er mangelfuld Næste artikel Kronik: Rammer coronavirussen især indvandrere og fattige? Kronik: Rammer coronavirussen især indvandrere og fattige?
6 skarpe om årets økonomiaftale

6 skarpe om årets økonomiaftale

ØKONOMI: Med en smal S-regering er der en god chance for, at støttepartierne vil kræve penge til sundhed på årets finanslov. På den anden side er der formodenlig længe til næste valg. Sundhedspolitisk analytiker Ole Toft giver sin vurdering af årets økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner.