Sundhedsaktører om regeringens life science-plan: For stort fokus på kommercielle interesser

Patienterne spiller andenviolin i regeringens nye life science-strategi, mener Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter. 

Der er mere erhverv end sundhed i regeringens nye life science-strategi, mener sundhedsaktører.
Der er mere erhverv end sundhed i regeringens nye life science-strategi, mener sundhedsaktører. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Det var ikke tilfældigt, at regeringens nye strategi for life science blev præsenteret i Industriens Hus, for strategien fokuserer i højere grad på industrien end patienterne.

Det mener Morten Freil, direktør i Danske Patienter. Ifølge ham er der i udspillet et alt for stort fokus på forskning i områder, hvor industrien har kommerciel interesse:

”Vi frygter, at man med udspillet øger den forskning, som er industriinitieret. Der er ikke uendelig forskningskapacitet i sundhedsvæsenet. Dermed er der stor fare for, at der bliver mindre plads til forskning i for eksempel sjældne sygdomme eller de mange vigtige forskningsprojekter, der ikke kan føre til nye produkter for industrien,” siger Morten Freil.

Danske Patienter er samlet set skuffet over strategiens massive fokus på at kommercialisere sundhedsforskningen.

”Ultimativt så kan det store fokus på industriens interesser i forskningen føre til overbehandling af patienterne, og at flere danskere unødigt bliver sygeliggjort,” siger Morten Freil. 

Delestillinger og papirarbejde
Et af strategiens fokusområder handler om rammerne for klinisk forskning. Her vil regeringen blandt andet afsætte midler til oprettelse af flere delestillinger, som muliggør delt arbejde mellem klinikken og forskning. 

Det hilser regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp-Andersen (S), velkommen:

"Vi kan se, at deltidsstillinger kan lave en vidensbro, som er til gavn for patienterne, så det er uhyre vigtigt for os og for vores sundhedspersonale, hvor mange brænder for forskning og udvikling," siger hun.

Hvis 50 procent af lægens tid bruges på forskning, forsvinder der jo tid til behandling af patienterne. Kan det blive et problem i specialer med lægemangel?

"Alternativet vil ofte være, at de læger eller sygeplejersker forsvinder helt ud af sygehusvæsenet og i stedet arbejder på universiteterne eller i industrien. Så deltidsstillinger er helt generelt set et rekrutteringsbarometer."

Hos Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) er man enige i at dele-stillinger kan sikre, at flere læger har tid til at forske.

Men ifølge Anders Perner, LVS-næstformand, findes der andre og mindst lige så effektive redskaber, der kan tages i brug, hvis man skal øge forskningskapaciteten i sundhedsvæsenet.

Politikerne kunne gøre alvor af deres løfter om mindre bureaukrati for de kliniske forskere.

”På trods af løfter om det modsatte, bruger forskere stadig mere tid på papirarbejde. Der er også mulighed for at sikre markant mere tid til forskning ved at lægerne får støttefunktioner til det administrative, og at der på hospitalerne er bedre infrastruktur til forskningsarbejde,” siger Anders Perner.

Hos LVS mener man ligesom Danske Patienter, at regeringens strategi har et alt for ensidigt fokus på den forskning, som industrien på kort eller lang sigt kan bruge til at udvikle nye produkter.

Dermed risikerer man, at den dybest set ikke kommer patienterne og dermed samfundsøkonomien til gavn, frygter Anders Perner:

”I dag er det sådan, at 20 til 30 procent af alt, hvad vi gør for patienterne, gavner dem ikke. Det spild risikerer at blive endnu større, fordi regeringen har så massiv fokus på, at forskningen skal skabe vækst,” siger han.

Ultimativt så kan det store fokus på industriens interesser i forskningen føre til overbehandling af patienterne, og at flere danskere unødigt bliver sygeliggjort.

Morten Freil, Direktør, Danske Patienter

Heunicke: Sundhedsdata ikke en fjende
Den nye strategi lægger også op til at fjerne barrierer for brug af sundhedsdata. Blandt de konkrete initiativer er, at Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet skal etablere et nationalt partnerskab med offentlig og privat deltagelse for bedre anvendelse af danske sundhedsdata til forskning og innovation.

Det kan bane vejen for lettere adgang til at forske i danske sundhedsdata for lægemiddel- og medico-virksomheder. Og det er til gavn for både patienter og eksport, understregede sundhedsminister Magnus Heunicke under præsentationen af planen:

"I debatten i Folketinget, så er det nogle gange som om, sundhedsdata er en fjende. Intet kunne være mere forkert," sagde han.

Partnerskabet skal blandt andet rådgive centrale myndigheder om behov, udfordringer og mulige initiativer, der kan understøtte bedre brug af sundhedsdata. Det forankres med sekretariatsbetjening i Sundhedsministeriet sammen med Erhvervsministeriet. For at bidrage til arbejdet skal den nye nationale klynge for life science, Danish Life Science Cluster, sætte en række analyser i gang.

Regeringen vil derudover prioritere midler til en styrket indsats for sundhedsdata i Sundhedsministeriet - herunder blandt andet en ny Statistikservice under Sundhedsdatastyrelsen som supplement til Forskerservice. 

Danske Patienters formand, Klaus Lunding, maner dog til ydmyghed:

"De her data kommer jo et sted fra. De kommer fra patienter. Og det er meget vigtigt, at patienter og patientforeninger bliver inddraget i, hvad man bruger deres data til. Ellers risikerer man at sætte tilliden og velviljen til at stille data til rådighed over styr," sagde han på formiddagens pressemøde.

Læs også

Ingen reform af tilskudssystem
I regeringens strategi er afsat 11,5 millioner kroner til en task force for indsatser målrettet kronisk sygdom og ulighed med inddragelse af sundhedsaktører og repræsentanter for life science-industrien.

Task forcen skal ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blandt andet have fokus på forebyggelse og kvalitet i behandling og samtidig understøtte sammenhæng på tværs af sektorer.

Den nye task force er en vigtig prioritering, som forhåbentlig kan blive en forløber for en egentlig kronikerplan, mener man i Danmarks største lægemiddelvirksomhed Novo Nordisk:

"Jeg er glad for, at regeringen tænker sundheds- og erhvervsområdet sammen og som en forløber for en kronikerplan vil nedsætte en ny task force, som skal se på, hvordan vi kan styrke indsatsen over de tusindvis af danskere, som har diabetes, gigt eller andre kroniske lidelser," siger Kasper Bødker Mejlvang, landechef i Novo Nordisk Danmark.

Det vækker til gengæld ærgrelse i Novo, at udspillet ikke lægger op til reformer af det nuværende tilskudssystem for primærsektor-medicin:

"Tilskudssystemet  bør moderniseres, så det i højere grad understøtter et innovativt hjemmemarked og dermed også dansk eksport," siger Bødker Mejlvang, som også gerne havde set mere fleksible rammer for prissætning på lægemidler i primærsektoren, for eksempel gennem muligheder for fortrolige rabatter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Perner

Klinisk professor, Københavns Universitet, overlæge, Intensivafdelingen, Rigshospitalet
cand.med. (Københavns Uni. 1993), ph.d. (Københavns Uni. 2000)

Morten Freil

Direktør, Danske Patienter og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet
cand.oecon. (Odense Uni. 1993)

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)