Debat

Tandplejere: Nye sundhedsfaglige grupper på hospitalerne kan aflaste læger og sygeplejersker

Vi skal kigge mod andre sundhedsfaglige grupper for at aflaste de klassiske hospitalsansatte, når opgaverne skal løftes. Det kan være vejen frem, hvis vi vil forhindre, at der kommer til at mangle endnu flere sundhedsprofessionelle på hospitalerne, skriver Elisabeth Gregersen.

Selvom læger, sygeplejersker og sosu'er de seneste år har fået nye kolleger, er de stadig langt de største sundhedsfagrupper på hospitalerne, skriver Elisabeth Gregersen.<br>
Selvom læger, sygeplejersker og sosu'er de seneste år har fået nye kolleger, er de stadig langt de største sundhedsfagrupper på hospitalerne, skriver Elisabeth Gregersen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Elisabeth Gregersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er stærke vaner og traditioner i det danske sundhedsvæsen for, hvilke sundhedsprofessionelle patienterne møder på hospitalerne – og der er mange grunde til, at det har været sådan. Men der er endnu flere gode grunde til, at det er nu, vi skal gentænke de vaner og traditioner.

For det er en del af problemet, at man per automatik tager udgangspunkt i, at opgaverne løses ved at få flere af de faggrupper, man allerede har, fremfor at skele mod andre sundhedsfaglige grupper.

For selvom mange læger, sygeplejersker og sosu’er de seneste år har fået nye kolleger, som er farmakonomer, ergoterapeuter, bioanalytikere, fysioterapeuter, tandplejere og så videre, så er læger, sygeplejersker og sosu’er stadig langt de største sundhedsfaggrupper på hospitalerne.

Der er stadig et stort potentiale for at inddrage andre faggrupper i behandlingen af patienterne på hospitalerne

Elisabeth Gregersen
Formand, Danske Tandplejere

I følge tal fra Sundhedsdatastyrelsen udgjorde læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i 2013 cirka 80 procent af det sundhedsfaglige personale på de danske hospitaler. På kanten til 2023 udgjorde samme faggrupper 77 procent.

Så nok er der sket en udvikling, men det er slet ikke nok, og der er stadig et stort potentiale for at inddrage andre faggrupper i behandlingen af patienterne på hospitalerne.

Tandplejere kan reducere genindlæggelser
Et godt eksempel på gentænkning af sundhedsvæsenet, som politikerne efterspørger, er implementeret på en afdeling på Rigshospitalet, hvor farmakonomerne står for medicinhåndteringen og på den måde aflaster afdelingens sygeplejersker.

På samme måde kan man lade tandplejere på hospitalerne få ansvaret for patienternes mundpleje ved indlæggelse og ansvaret for, at plejepersonalet er rustet til at indtænke mundpleje som en del af plejen for de indlagte patienter på eksempelvis hjerte- og lungeafdelingerne.

For en del patienter er tandbørstning ikke det, man har mest i fokus under en indlæggelse. Men det kan være livsvigtigt for nogle patienter at holde styr på tandbørstning og mundsundhed for at undgå, at infektioner i munden spreder sig til andre steder i kroppen. Og samtidig kan færre infektioner reducere indlæggelsesforløb og måske endda forhindre genindlæggelser.

Læs også

Men de i alt cirka 20 tandplejere, som i dag er ansat på hospitalerne og sygehusene i Danmark, udgør kun et fåtal, og i gennemsnit er der end ikke én tandplejer per dansk hospital. På de hospitaler, hvor der er tandplejere, har de fleste deres opgaver på mund- og kæbekirurgiske afdelinger, så det kan tælles på én hånd, hvor mange tandplejere, der arbejder direkte med patienternes mund- og tandsundhed.

Potentialet i at bruge tandplejere til at tage hånd om de indlagte patienters mund og tænder er derfor stort. Alt for ofte bliver opgaven placeret hos faggrupper, som i forvejen er belastede af mange opgaver og uden den tandfaglige ekspertise, fordi man hyrer, som man plejer.

Alt for ofte bliver opgaven placeret hos faggrupper, som i forvejen er belastede af mange opgaver og uden den faglige ekspertise, fordi man hyrer, som man plejer

Elisabeth Gregersen
Formand, Danske Tandplejere

Vi skal tænke nyt og fordomsfrit
Det kræver en vis portion politisk mod og vedholdenhed at insistere på en større bredde i faggrupperne på hospitalerne, men selvfølgelig kan det lade sig gøre.

Vi har set flere eksempler på, at der tænkes nyt og ud over fagtraditionerne. Det viser blandt andet eksemplet fra afdelingen på Rigshospitalet, ligesom der på Regionshospitalet i Hjørring arbejder bioanalytikere sammen med patologerne for at analysere patienternes vævsprøver.

Det giver mening for alle, ikke mindst de patienter, som hurtigere får en diagnose, men også for de speciallæger i patologi, der bliver aflastet, og de bioanalytikere, hvis kompetencer kommer mere i spil. På Aarhus Universitetshospital arbejder tandplejere for, at blandt andre patienter med neutropeni ikke får infektioner, som kan være alvorlige for deres sygdomsforløb og som kan betyde længere indlæggelser end ellers nødvendigt. De slags tiltag skal vi have mange flere af.

Sundhedsprofessionelle som tandplejere, bioanalytikere og farmakonomer kan i langt større omfang være dem, der tager sig af patienternes tand- og mundpleje, vævsprøver, medicindosering og så videre. Det vil være et nødvendigt skub for, at patienterne i fremtiden er sikret adgang til kompetente sundhedsprofessionelle på hospitalerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elisabeth Gregersen

Formand, Danske Tandplejere
tandplejer (1979), bachelor i Sundhedspædagogik (2010), master i Professionel Kommunikation (Roskilde Uni. 2013)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024