Tidligere ansatte i Medicinrådet: Rådet er ikke bedre end de rammer og mandater, det bliver givet

Det er Medicinrådet, der beslutter, om danske patienter får adgang til nye behandlinger og hvornår. Foranlediget af lange sagsbehandlingstider, har Danske Regioner igangsat en analyse af Medicinrådet, som forventes meget snart.

Det er meget positivt, at Danske Regioner har iværksat en grundig evaluering af Medicinrådet. For alle parters skyld. Ikke kun for os i lægemiddelindustrien, der kan opfattes som brokkehoveder uden selvindsigt i datakvalitet eller pris, og med et fasttømret blik på, hvor mange dage Medicinrådet har været om at vurdere en sag.

Den tanke har vi selv haft, da vi sad på den anden side af bordet. Men som med mange andre ting, så bliver man klogere af at ”smage sin egen medicin”.

En evaluering er ikke mindst positiv for Medicinrådet, der ikke bliver bedre, end de rammer og mandater, der er givet til dem. Medicinrådets udfordringer med sagsbehandlingstiderne er, for os at se, symptomer på mere grundlæggende problematikker. Derfor vil vi gerne komme med en appel til Danske Regioner, om ikke at nøjes med at symptombehandle. Men gå et spadestik dybere. Her kommer tre bud.

Opstil målbare prioriteringsprincipper

Vi har i dag Folketingets syv overordnede principper for prioritering af sygehusmedicin i Danmark som eneste guidende ramme for Medicinrådet. Disse prioriteringsprincipper foreslår vi genbesøges, udbygges og gøres målbare.

Rådets sammensætning bør afspejle den sundhedsøkonomiske metode, som Medicinrådet bruger

Kirsten Holdt Henningsen og Madina Saidj, fhv. ansatte i Medicinrådets sekretariat

De bør defineres klarere, og der bør opstilles målbare indikatorer for hvorvidt principperne efterleves. Medicinrådet skal sikre ”mere sundhed for pengene”. Den raison d’être kan vi alle støtte op om. Men uden veldefinerede mål for det princip kan ingen konkludere om det lykkes.

Det er også i alles interesse at principperne behandles balanceret. Vi ser for eksempel, at især princippet om ”åbenhed” halter i beslutningsprocesserne. Ligesom princippet om ”hurtig ibrugtagning” også bør gælde behandlingsvejledninger. Her er der i dag ingen monitorering af den prioritering af områder der foretages.

Opdater sammensætningen

Det er positivt, at Rådet nu tilføjes én sundhedsøkonom mere, så der fremadrettet er to ud af 17 rådsmedlemmer, men der må flere sundhedsøkonomer til, ligesom vi foreslår, at Rådet tilføres biostatistisk og etisk faglighed.

Rådets sammensætning bør afspejle den sundhedsøkonomiske metode, som Medicinrådet nu bruger, og det samfundsperspektiv, som ligger til grund for vurdering og prioritering af nye lægemidler.

Det stiller krav til sammensætningen af Rådet så ikke blot lægefaglige, men også andre faglige perspektiver af værdi for borgere og patienter, afspejles i rimelig grad.

Definer mere tydelige mandater

Der bør skabes klarhed indadtil som udadtil om opgaver og roller. Medicinrådets flere end 400 fagudvalgsmedlemmer er grundstenen i den måde, som Medicinrådet er organiseret på. Det er læger, sygeplejersker, farmaceuter og patienter, der ved siden af deres daglige virke, lægger talrige arbejdstimer i Medicinrådet.

Vi hører fra fagudvalgene, at deres rolle i medicinrådsprocessen er blevet tiltagende uklar med implementeringen af QALY-metoden; hvad er deres opgaver og ansvarsområder i vurderingsprocessen? Og opleves arbejdet som værdiskabende? Der bør være klarhed over, hvem der vurderer hvad. 

Potentialet for et velfungerende Medicinråd er stort

Kirsten Holdt Henningsen og Madina Saidj, fhv. ansatte i Medicinrådets sekretariat

Denne klarhed, tror vi også, vil give Medicinrådets sekretariat bedre mandat til fuldt ud at kunne agere i deres rolle som proces- og metodeansvarlige. Til Rådets mandat synes vi, at man skal kigge mod det engelske prioriteringsinstitut, NICE.

Her bliver deres ”rådsmedlemmer” ansat til en opgave, der er en stillingsbeskrivelse og en klar vision for deres virke. Især de nye rådsmedlemmer, der træder ind i beslutningsrummet, skal klædes på til, hvad der forventes af dem, og hvad deres fælles opgave er.

Sidst, men absolut ikke mindst, så bør Amgros forhandlingsmandat beskrives. Lige nu virker det som om, at man har indsat et mellemled, hvor man som lægemiddelvirksomhed forhandler med en part uden reelt mandat.

Med på noderne

Medicinrådets kerneopgaver er at vurdere nye lægemidler og udarbejde behandlingsvejledninger. Men i praksis er vores oplevelse, at der bliver brugt lige så mange ressourcer på at svare på breve fra industrien, advokater, patientforeninger, aktindsigtsanmodninger og ikke mindst på at behandle et støt stigende antal henvendelser om revurderinger.

Et ufatteligt tids- og ressourcekrævende arbejde, som, vil vi påstå, ofte er resultatet af manglende transparens og forudsigelighed i proces, metodevalg og ikke mindst i beslutning om anbefaling. Vel at mærke "anbefalinger” som i praksis har effekt af beslutninger.