Underfinansieret og forhastet centralisering: Her er reaktionerne på sundhedsreformen
REAKTIONER: Regeringen og Dansk Folkepartis sundhedsreform møder stor kritik hos oppositionen og flere aktører. Udsigten til flere læger og tættere samarbejde med erhvervslivet roses dog af blandt andre Dansk Industri og Lægeforeningen. Få overblikket over reaktionerne her.


Katrine Falk Lønstrup
Journalist og chef for research
Patrick Blåbjerg Thomsen
UniversitetspraktikantEfter lange forhandlinger præsenterede regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag deres sundhedsreform, der blandt andet indebærer et farvel til de fem regionsråd og oprettelsen af 21 nye sundhedsfællesskaber.
Få overblik over en del af reaktionerne her.
Danske Regioner
"Alle de gode tanker i aftalen kan sagtens realiseres med regionsråd. Der er simpelthen ikke saglige argumenter for at afskaffe regionsråd og dermed svække folkestyret. Derimod vil en afskaffelse af regionsråd skabe massiv uklarhed om, hvem der egentlig har ansvaret for sundhedsvæsenet," siger Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), og fortsætter:
"Al den snak om sundhedsreform har skabt usikkerhed i sundhedsvæsenet – ikke mindst for patienterne, medarbejdere og de pårørende. Senest har regeringen udskudt vigtige beslutninger om fremtiden for de allersvageste medborgere med handicap. Nu trænger vi til et valg og en afklaring."
”Forkert vej”🛑siger @stephanie_lose til @regeringDK og @DanskDf1995 #sundhedsreform-aftale. Folkevalgte politikere skal træffe beslutninger og stå til regnskab overfor vælgerne. Det gode i aftalen kan sagtens realiseres med regionsråd. #dkpol #sundpol https://t.co/S1MImq3RgB pic.twitter.com/rPvCjAxf0H
— Danske Regioner (@regionerne) 26. marts 2019
Dansk Industri
"For virksomhederne har det været vigtigt, at sundhedsreformen skaber de rigtige rammer for at prioritere og udvikle det offentlig-private samarbejde i sundhedsvæsenet. Vi er glade for, at aftalen også har fokus på, at virksomhederne skal bidrage til at udvikle vores sundhedsvæsen," siger Tine Roed, direktør i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.
"Det afgørende for den enkelte patient er, at sundhedsvæsenet på tværs af landet kan levere høj kvalitet, sammenhæng og nærhed – og at det er gearet til at håndtere de udfordringer, som en aldrende befolkning bringer med sig. Det er derimod ikke afgørende, om det er opdelt i 13 amter, i 5 regioner eller i 21 sundhedsfællesskaber," lyder det videre fra Tine Roed.
Socialdemokratiet
Løkkes sundhedsreform løser ikke problemerne.
— Socialdemokratiet (@Spolitik) 26. marts 2019
Omsorg kan ikke effektiviseres. Der er brug for mere tid. Ikke mere centralisering, som vi får med Lars Løkkes planer.
Danmark har brug for ny kurs. Danmark har brug for en ny regering 🌹#dkpol pic.twitter.com/Q0StIrRRHQ
Yngre Læger
”Vi mangler fortsat at se, hvordan aftalen konkret vil løse de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Derfor tager vi stadig skarpt afstand fra nedlæggelsen af regionerne og gennemførelsen af en reform for strukturernes skyld. Og samtidig er vi bekymrede over udsigten til så smalt et politisk mandat til en aftale om sundhedsvæsenet,” siger Yngre Lægers formand, Helga Schultz.
YL: Det er ikke en sundhedsreform, det er en strukturreform
— Yngre Læger (@YngreLaeger) 26. marts 2019
Godt med styrkelse af almen praksis og nye akutberedskaber, men de gode ting kan gennemføres uden nedlæggelse af det demokratiske lag, som regionerne repræsenterer. Ærgerligt, man ikke har lyttet til os! #sundpol #dkpol
Lægeforeningen
”Det er helt rigtigt, at der skal uddannes mange flere praktiserende læger og satses på bedre, ensartet kvalitet i kommunerne. Det er en nødvendig styrkelse af det nære sundhedsvæsen til gavn for patienterne, som skal have ros. Men vi ser ikke noget behov for en stor og forhastet strukturændring, som aftalen nu lægger op til. Det bliver ressourcekrævende at gennemføre, og ingen ved, om det giver de ønskede forbedringer,” siger Andreas Rudkjøbing, formand i Lægeforeningen, og fortsætter:
”Hvis man skal have råd til at behandle det stigende antal patienter mindst lige så godt som nu og samtidig kunne bruge nye teknologier og behandlinger, som forbedrer og redder liv, men er dyre, så skal sundhedsvæsenets økonomi vokse med omkring 2 procent årligt. Det svarer til 3-4 milliarder ekstra om året frem til 2025. Det er mange penge, men det er faktisk, hvad det kræver. Her falder sundhedsreformen desværre igennem,” lyder det videre.
Men vi ser ikke noget behov for en stor og forhastet strukturændring, som aftalen nu lægger op til. Det bliver ressourcekrævende at gennemføre, og ingen ved, om det giver de ønskede forbedringer #sundhedsreformen #sundpol #dkpol
— Lægeforeningen (@laegeforeningen) 26. marts 2019
FOA
"Finansieringen af reformen har fra starten været uigennemskuelig og usikker. En sundhedsøkonom kaldte øvelsen 'tænk på et tal' og de 2,5 milliarder kroner, de nu har lagt til, virker også rigeligt luftige. Fakta er, at reformen, som den står nu, er underfinansieret," siger FOA's formand, Mona Striib, i en pressemeddelelse og tilføjer:
”Forudsætningen for at styrke og udvikle det nære sundhedsvæsen er, at vi kan tiltrække folk til området. Allerede nu har over 70 procent af kommunerne svært ved at rekruttere uddannet social- og sundhedspersonale. Det er et problem, regeringen og DF ikke løser."
Aftalen ml. @regeringDK og @DanskDf1995 er underfinansieret, og bærer mere præg af en trang til at ændre strukturer, end om at løse problemerne i et hårdt presset sundhedsvæsen #dkpol #sundpol pic.twitter.com/U8EMhu2Tg7
— FOA (@FOA_dk) 26. marts 2019
— FOA (@FOA_dk) 26. marts 2019
Suk! Jeg savner fokus på faglighed & reelle investeringer i regeringen og DF's #sundhedsreform. Fakta er, at reformen er underfinansieret. Og det er et problem. Sundhedssystemet har ik brug for en forhastet & uigennemtænkt strukturreform. #sundpol #dkpol https://t.co/DyBqeWkH9c
— Mona Striib (@StriibMona) 26. marts 2019
SF
Vi skal have mere tid til pleje og omsorg af patienterne i vores fælles sundhedsvæsen. Tid til nærvær. Det løser Løkkes strukturreform på ingen måde. Trist for landets patienter #dkpol
— Pia Olsen Dyhr (@PiaOlsen) 26. marts 2019
"Man flytter streger på et kort i stedet for at investere de penge, der er så hårdt brug for. Alene den demografiske udvikling kræver, at vi investerer mindst 11 milliarder ekstra om året, så regeringens reform er altså voldsomt underfinansieret," siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, i en pressemeddelelse.
"Det holder ikke en meter, når Løkke forsøger at sælge denne her reform som en nærhedsreform. Løkkes reform er en centralisering, hvor man erstatter folkevalgte med lukkede embedsmands- og borgmesterfora."
Enhedslisten
"Det sidste, sundhedspersonalet har brug for, er at blive kastet ud i et reformkaos. Arbejdsmiljø og patientsikkerhed er i forvejen presset af, at der i årevis er blevet lagt flere opgaver ud, uden der er fulgt ressourcer med. Sundhedspersonalet drukner i administrative opgaver, som kvæler fagligheden. Der er brug for flere kolleger, både lægesekretærer, sygeplejersker, ergoterapeuter og andet støttepersonale. Der er brug for flere hænder, ikke flere møder og omstruktureringer," siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.
Sundhedsreformen fra @regeringDK og @DanskDf1995 sikrer langt fra midler nok til de stigende sundhedsudgifter. Reformen er stadig underfinansieret. Sundhedspersonalet, de fattigste kommuner og de ældre medicinske patienter kommer til at betale prisen.#sundpol #dkpol
— Peder Hvelplund (@pederhvelplund) 26. marts 2019
Radikale Venstre
.@venstre kaster patienter, pårørende og personale ud i komplet uvished ved i 11. time at indgå en smal aftale om at centralisere den politiske ledelse af sundhedsvæsenet og afskaffe regionerne. Nu ved ingen hvad deres skæbne er efter valget. Uansvarligt. https://t.co/SmDiIymLET
— Morten Østergaard (@oestergaard) 26. marts 2019
Sort på hvidt: Når regeringen taler om “nærhed” = tæt på @regeringDK og @DanskDf1995 😳 #dksund pic.twitter.com/veG2XRNYoR
— Lotte Rod (@LotteRod) 26. marts 2019
Fagbevægelsens Hovedorganisationer
.@regeringDK sundhedsudspil forringer den demokratiske kontrol markant. Med udspillet lægges magten primært hos bureaukrater. Patientråd er kun rådgivende. Godt at have ambitioner om at inddrage patienter. Men det er ingen erstatning for repræsentativt demokrati #dkpol #sundpol
— Majbrit Berlau (@MajbritBerlau) 26. marts 2019
Socialpædagogerne
"Det er ganske enkelt uambitiøst. Jeg savner helt konkrete initiativer og solide tiltag med reelle ressourcer overfor for eksempel sårbare unge, så vi kan få brudt en uheldig fødekæde. Her afsætter man kun 10 millioner kroner om året. Og så savner jeg generelt at se en reel politisk vilje til at prioritere dette område med virkeligt mange syge mennesker, som i dag desværre ikke er godt nok hjulpet i systemet. Psykiatrien skal generelt prioriteres på fuldstændig lige fod med det almindelige sygehussystem. Vi har brug for, at politikerne tænker langsigtet og tør investere bredt, ikke bare i småprojekter," siger formand for Socialpædagogerne Benny Andersen i en pressemeddelelse.
Sundhedsreformen øremærker kun 100 mio. kr. om året i 2021-25 til psykiatrien, som i forvejen er underfinansieret og udfordret: flere diagnoser, flere genindlæggelser og manglende sammenhæng. Vi har brug for en langsigtet plan og langt flere ressourcer! #dkpol #sundpol #dksocial
— Socialpædagogerne (@socialpaed) 26. marts 2019
Diabetesforeningen
"Diabetesforeningen er glad for løftet om, at ingen patienter fremover skal tabes mellem stolene. Det er på høje tid, der gøres op med kassetænkning mellem myndigheder og en sammenhæng, der halter. Vi taber livskvalitet og mister muligheden for en endnu bedre behandling, hvis der ikke gøres op med forskelle og et uklart ansvar," siger formand Truels Schultz i en pressemeddelelse.
Sundhedsreformens ambitioner kræver stort lokalt løft. Nærhed og kvalitet skal hænge sammen. Diabetesforeningen ser frem til stærke lokale løsninger med patienten foran systemet #sundpol #sundhedsreform
— Diabetesforeningen (@DiabetesDK) 26. marts 2019
PLO
1/2 Meget positivt at der med sundhedsreformen uddannes 100 flere spec.læger i almen medicin, og at reformen også indeholder tiltag, der styrker rekruttering og fastholdelse af læger på den korte bane. #sundpol https://t.co/LZIct16BmK
— PLO (@Plolaeger) 26. marts 2019
2/2 Man burde have afventet erfaringerne fra forsøgsordning i @RegionH, inden man indførte generel ordning med direkte adgang til fysioterapeut uden henvisning fra egen læge, mener @Plolaeger og @freitagplo #sundpol https://t.co/LZIct16BmK
— PLO (@Plolaeger) 26. marts 2019
HK Kommunal
Sundhedsreformen er en udemokratisk skrivebordsøvelse, der gør patienter og personale til kastebolde. Der er istedet brug for ro og ressourcer. #sundpol #dkpol
— HK Kommunal (@hkkommunal) 26. marts 2019
Danske Handicaporganisationer
”Der er fine takter i reformen, men jeg savner mere ansvar og flere forpligtelser (...) I dag har mennesker med handicap pladser i regionernes patientinddragelsesudvalg. Jeg er bekymret for, at mennesker med handicap ikke bliver hørt om sundhedspolitik i den nye struktur. Det er nemlig uklart, hvad der skal ske med udvalgene,” siger formand Thorkild Olesen.
Dansk Sygeplejeråd
Flere gode elementer i aftale ml. @regeringDK og @DanskDf1995. Ikke mindst uddannelse af flere sygeplejersker. Men aftalen løser ikke det grundlæggende problem: Skal vi sikre patienterne ordentlig kvalitet og medarbejderne rimelige vilkår, kræver det flere penge #sundpol #dkpol
— Dansk Sygeplejeråd (@Sygeplejeraadet) 26. marts 2019
Pharmadanmark
"Det er skuffende, at reformen helt forbigår, at der er stort behov for at få styr på borgernes medicin. Fejlmedicinering og anden forkert brug af medicin er skyld i alt for mange sygehusindlæggelser og i dårligere livskvalitet for patienterne, men det forholder reformen sig desværre ikke til,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark.
Ældresagen
"Når en af de væsentligste årsager til sundhedsreformen er, at vi bliver flere ældre, der skal behandles i det nære sundhedsvæsen, så undrer det mig, at det tværgående arbejde for den multisyge patient er så usynligt i reformen," siger administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup og tilføjer:
"Det undrer mig, at der af Nærhedsfondens 8,5 mia. kr. ikke er afsat en eneste krone til at styrke sygehusenes medicinske afdelinger og bekæmpe overbelægning."
Bedre Psykiatri
"Aftalen om sundhedsreformen indeholder ingen svar på, hvem der skal hjælpe de mange tusinde psykisk syge, der skal flyttes fra behandlingspsykiatrien til psykologer og praktiserende læger. Og aftalen lever stadig ikke op til regeringens løfter om at give bedre hjælp til psykisk syge med misbrug. Det er de væsentligste mangler aftalen om sundhedsreform," lyder det fra generalsekretær for Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard.
Hvad skete der med regeringens løfter om at give bedre hjælp til psykisk syge med misbrug? Vi ser vigtige fremskridt men stadig væsentlige mangler i aftale om #sundhedsreform. @ThorsteinT uddyber gerne vores kritik på 21241191. #dkmedier #sundpol #dkpol
— Bedre Psykiatri (@BedrePsykiatri) 26. marts 2019
Overlægeforeningen
"Partierne har med reformen ønsket et mere ensartet sundhedsvæsen, hvor behandlingen ikke afhænger af patientens postnummer. Det er absolut en god ide. Men jeg har svært ved at se, at det vil ske, når vi går fra fem regioner til 21 sundhedsfællesskaber med 98 kommuners forskellige krav og ønsker til, hvordan opgaverne konkret skal løses. De nationale kliniske retningslinjer er afgørende, men det kræver også, at der etableres ledelse på alle niveauer med tilstrækkelig stærk sundhedsfaglig viden,” siger Lisbeth Lintz, der er formand for foreningen, og uddyber:
"Partierne bag aftalen vil give 120 mio. kr. til at styrke sygehusenes rådgivning af almen praksis og kommunerne. Det svarer til i gennemsnit 4,8 mio. kr. årligt i hver af de fem sundhedsforvaltninger, og det rækker ikke langt, især ikke fordi vi i den grad mangler speciallæger på de områder, hvor der er størst brug for rådgivning – bl.a. psykiatri, geriatri, lungemedicin og andre medicinske specialer.”
Dansk Erhverv
"Det er vigtigt, at hele sundhedsvæsenet, alle aktører, samarbejder om at udvikle og innovere. Det kommer alle til gavn. Det er for eksempel vigtigt, at sundhedshusene samarbejder med de private, så der også opstår sød synergimusik her,” siger Mette Feifer, markedsdirektør i Dansk Erhverv.
KL
”En udbygning af det nære sundhedsvæsen er en bunden opgave, som Christiansborg er forpligtet til at løse snarest muligt. Vi påtager os rigtig gerne vores del af opgaven, men vi er bekymrede for, om Christiansborg har gjort sig klart, at det vil medføre en betydelig stigning i kommunernes udgifter til sundhed i de næste mange år, som skal prioriteres og dækkes, hvis det nære sundhedsvæsen skal styrkes,” siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard.
Danske Patienter
"De overordnede visioner i reformen er gode, men vi mangler fortsat svar på de store spørgsmål: Hvordan vil man for alvor skabe mere sammenhæng på tværs? Og hvordan vil man for alvor sikre den rette kapacitet i det nære sundhedsvæsen," spørger direktør Morten Freil og fortsætter:
"Lægemanglen er ikke løst med reformen – hverken på kort eller lang sigt. Vi ser ikke nogen løsning på, hvordan man vil rekruttere læger til de områder, hvor patienter i dag står uden læge."
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Mona Striib

Peder Hvelplund
