Underfinansieret og forhastet centralisering: Her er reaktionerne på sundhedsreformen

REAKTIONER: Regeringen og Dansk Folkepartis sundhedsreform møder stor kritik hos oppositionen og flere aktører. Udsigten til flere læger og tættere samarbejde med erhvervslivet roses dog af blandt andre Dansk Industri og Lægeforeningen. Få overblikket over reaktionerne her.

Efter lange forhandlinger præsenterede regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag deres sundhedsreform, der blandt andet indebærer et farvel til de fem regionsråd og oprettelsen af 21 nye sundhedsfællesskaber.

Få overblik over en del af reaktionerne her.

Danske Regioner
"Alle de gode tanker i aftalen kan sagtens realiseres med regionsråd. Der er simpelthen ikke saglige argumenter for at afskaffe regionsråd og dermed svække folkestyret. Derimod vil en afskaffelse af regionsråd skabe massiv uklarhed om, hvem der egentlig har ansvaret for sundhedsvæsenet," siger Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), og fortsætter:

"Al den snak om sundhedsreform har skabt usikkerhed i sundhedsvæsenet – ikke mindst for patienterne, medarbejdere og de pårørende. Senest har regeringen udskudt vigtige beslutninger om fremtiden for de allersvageste medborgere med handicap. Nu trænger vi til et valg og en afklaring."

Dansk Industri
"For virksomhederne har det været vigtigt, at sundhedsreformen skaber de rigtige rammer for at prioritere og udvikle det offentlig-private samarbejde i sundhedsvæsenet. Vi er glade for, at aftalen også har fokus på, at virksomhederne skal bidrage til at udvikle vores sundhedsvæsen," siger Tine Roed, direktør i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.

"Det afgørende for den enkelte patient er, at sundhedsvæsenet på tværs af landet kan levere høj kvalitet, sammenhæng og nærhed – og at det er gearet til at håndtere de udfordringer, som en aldrende befolkning bringer med sig. Det er derimod ikke afgørende, om det er opdelt i 13 amter, i 5 regioner eller i 21 sundhedsfællesskaber," lyder det videre fra Tine Roed.

Socialdemokratiet

Yngre Læger
”Vi mangler fortsat at se, hvordan aftalen konkret vil løse de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Derfor tager vi stadig skarpt afstand fra nedlæggelsen af regionerne og gennemførelsen af en reform for strukturernes skyld. Og samtidig er vi bekymrede over udsigten til så smalt et politisk mandat til en aftale om sundhedsvæsenet,” siger Yngre Lægers formand, Helga Schultz.

Lægeforeningen
”Det er helt rigtigt, at der skal uddannes mange flere praktiserende læger og satses på bedre, ensartet kvalitet i kommunerne. Det er en nødvendig styrkelse af det nære sundhedsvæsen til gavn for patienterne, som skal have ros. Men vi ser ikke noget behov for en stor og forhastet strukturændring, som aftalen nu lægger op til. Det bliver ressourcekrævende at gennemføre, og ingen ved, om det giver de ønskede forbedringer,” siger Andreas Rudkjøbing, formand i Lægeforeningen, og fortsætter:

”Hvis man skal have råd til at behandle det stigende antal patienter mindst lige så godt som nu og samtidig kunne bruge nye teknologier og behandlinger, som forbedrer og redder liv, men er dyre, så skal sundhedsvæsenets økonomi vokse med omkring 2 procent årligt. Det svarer til 3-4 milliarder ekstra om året frem til 2025. Det er mange penge, men det er faktisk, hvad det kræver. Her falder sundhedsreformen desværre igennem,” lyder det videre.

FOA
"Finansieringen af reformen har fra starten været uigennemskuelig og usikker. En sundhedsøkonom kaldte øvelsen 'tænk på et tal' og de 2,5 milliarder kroner, de nu har lagt til, virker også rigeligt luftige. Fakta er, at reformen, som den står nu, er underfinansieret," siger FOA's formand, Mona Striib, i en pressemeddelelse og tilføjer: 

”Forudsætningen for at styrke og udvikle det nære sundhedsvæsen er, at vi kan tiltrække folk til området. Allerede nu har over 70 procent af kommunerne svært ved at rekruttere uddannet social- og sundhedspersonale. Det er et problem, regeringen og DF ikke løser."

— FOA (@FOA_dk) 26. marts 2019

SF

"Man flytter streger på et kort i stedet for at investere de penge, der er så hårdt brug for. Alene den demografiske udvikling kræver, at vi investerer mindst 11 milliarder ekstra om året, så regeringens reform er altså voldsomt underfinansieret," siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, i en pressemeddelelse.

"Det holder ikke en meter, når Løkke forsøger at sælge denne her reform som en nærhedsreform. Løkkes reform er en centralisering, hvor man erstatter folkevalgte med lukkede embedsmands- og borgmesterfora."

Enhedslisten
"Det sidste, sundhedspersonalet har brug for, er at blive kastet ud i et reformkaos. Arbejdsmiljø og patientsikkerhed er i forvejen presset af, at der i årevis er blevet lagt flere opgaver ud, uden der er fulgt ressourcer med. Sundhedspersonalet drukner i administrative opgaver, som kvæler fagligheden. Der er brug for flere kolleger, både lægesekretærer, sygeplejersker, ergoterapeuter og andet støttepersonale. Der er brug for flere hænder, ikke flere møder og omstruktureringer," siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Radikale Venstre

Fagbevægelsens Hovedorganisationer

Socialpædagogerne
"Det er ganske enkelt uambitiøst. Jeg savner helt konkrete initiativer og solide tiltag med reelle ressourcer overfor for eksempel sårbare unge, så vi kan få brudt en uheldig fødekæde. Her afsætter man kun 10 millioner kroner om året. Og så savner jeg generelt at se en reel politisk vilje til at prioritere dette område med virkeligt mange syge mennesker, som i dag desværre ikke er godt nok hjulpet i systemet. Psykiatrien skal generelt prioriteres på fuldstændig lige fod med det almindelige sygehussystem. Vi har brug for, at politikerne tænker langsigtet og tør investere bredt, ikke bare i småprojekter," siger formand for Socialpædagogerne Benny Andersen i en pressemeddelelse.

Diabetesforeningen
"Diabetesforeningen er glad for løftet om, at ingen patienter fremover skal tabes mellem stolene. Det er på høje tid, der gøres op med kassetænkning mellem myndigheder og en sammenhæng, der halter. Vi taber livskvalitet og mister muligheden for en endnu bedre behandling, hvis der ikke gøres op med forskelle og et uklart ansvar," siger formand Truels Schultz i en pressemeddelelse.

PLO

HK Kommunal

Danske Handicaporganisationer
”Der er fine takter i reformen, men jeg savner mere ansvar og flere forpligtelser (...) I dag har mennesker med handicap pladser i regionernes patientinddragelsesudvalg. Jeg er bekymret for, at mennesker med handicap ikke bliver hørt om sundhedspolitik i den nye struktur. Det er nemlig uklart, hvad der skal ske med udvalgene,” siger formand Thorkild Olesen.

Dansk Sygeplejeråd

Pharmadanmark
"Det er skuffende, at reformen helt forbigår, at der er stort behov for at få styr på borgernes medicin. Fejlmedicinering og anden forkert brug af medicin er skyld i alt for mange sygehusindlæggelser og i dårligere livskvalitet for patienterne, men det forholder reformen sig desværre ikke til,” siger Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark.

Ældresagen
"Når en af de væsentligste årsager til sundhedsreformen er, at vi bliver flere ældre, der skal behandles i det nære sundhedsvæsen, så undrer det mig, at det tværgående arbejde for den multisyge patient er så usynligt i reformen," siger administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup og tilføjer:

"Det undrer mig, at der af Nærhedsfondens 8,5 mia. kr. ikke er afsat en eneste krone til at styrke sygehusenes medicinske afdelinger og bekæmpe overbelægning."

Bedre Psykiatri
"Aftalen om sundhedsreformen indeholder ingen svar på, hvem der skal hjælpe de mange tusinde psykisk syge, der skal flyttes fra behandlingspsykiatrien til psykologer og praktiserende læger. Og aftalen lever stadig ikke op til regeringens løfter om at give bedre hjælp til psykisk syge med misbrug. Det er de væsentligste mangler aftalen om sundhedsreform," lyder det fra generalsekretær for Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard.

Overlægeforeningen
"Partierne har med reformen ønsket et mere ensartet sundhedsvæsen, hvor behandlingen ikke afhænger af patientens postnummer. Det er absolut en god ide. Men jeg har svært ved at se, at det vil ske, når vi går fra fem regioner til 21 sundhedsfællesskaber med 98 kommuners forskellige krav og ønsker til, hvordan opgaverne konkret skal løses. De nationale kliniske retningslinjer er afgørende, men det kræver også, at der etableres ledelse på alle niveauer med tilstrækkelig stærk sundhedsfaglig viden,” siger Lisbeth Lintz, der er formand for foreningen, og uddyber: 

"Partierne bag aftalen vil give 120 mio. kr. til at styrke sygehusenes rådgivning af almen praksis og kommunerne. Det svarer til i gennemsnit 4,8 mio. kr. årligt i hver af de fem sundhedsforvaltninger, og det rækker ikke langt, især ikke fordi vi i den grad mangler speciallæger på de områder, hvor der er størst brug for rådgivning – bl.a. psykiatri, geriatri, lungemedicin og andre medicinske specialer.”

Dansk Erhverv
"Det er vigtigt, at hele sundhedsvæsenet, alle aktører, samarbejder om at udvikle og innovere. Det kommer alle til gavn. Det er for eksempel vigtigt, at sundhedshusene samarbejder med de private, så der også opstår sød synergimusik her,” siger Mette Feifer, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

KL
”En udbygning af det nære sundhedsvæsen er en bunden opgave, som Christiansborg er forpligtet til at løse snarest muligt. Vi påtager os rigtig gerne vores del af opgaven, men vi er bekymrede for, om Christiansborg har gjort sig klart, at det vil medføre en betydelig stigning i kommunernes udgifter til sundhed i de næste mange år, som skal prioriteres og dækkes, hvis det nære sundhedsvæsen skal styrkes,” siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard.

Danske Patienter
"De overordnede visioner i reformen er gode, men vi mangler fortsat svar på de store spørgsmål: Hvordan vil man for alvor skabe mere sammenhæng på tværs? Og hvordan vil man for alvor sikre den rette kapacitet i det nære sundhedsvæsen," spørger direktør Morten Freil og fortsætter:

"Lægemanglen er ikke løst med reformen – hverken på kort eller lang sigt. Vi ser ikke nogen løsning på, hvordan man vil rekruttere læger til de områder, hvor patienter i dag står uden læge."

,

Tema: Sundhedsreformen

Forrige artikel TV: Se regeringen og DF præsentere ny sundhedsreform TV: Se regeringen og DF præsentere ny sundhedsreform Næste artikel Løhde om nye patient- og pårørenderåd: Der er ikke tale om pyntedemokrati Løhde om nye patient- og pårørenderåd: Der er ikke tale om pyntedemokrati
Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.