Her er regeringens og DF's aftale om en ny sundhedsreform

OVERBLIK: Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en sundhedsaftale, der erstatter regionsrådene med 21 nye sundhedsfællesskaber. Derudover vil man have flere læger i almen praksis, flere sygeplejersker og sikre et nyt landsdækkende lægevagtnummer.

Tirsdag formiddag kunne regeringen og Dansk Folkeparti efter mere end to måneders forhandlinger præsentere en aftale om en ny sundhedsreform.

Dermed fik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også landet den aftale, som han selv har sagt, skulle være på plads, før der vil blive udskrevet valg. Efter valget, som senest skal afholdes 17. juni, vil det vise sig, om der er et flertal til at vedtage reformen.

Hvis reformen bliver til virkelighed, vil de nuværende fem regioner blive erstattet med fem sundhedsforvaltninger, der skal ledes af en udpeget bestyrelse. Samtidig vil der blive oprettet 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor blandt andet et nyt patient- og pårørenderåd vil få indflydelse på udviklingen. Hele det nye sundhedsvæsen skal kontrolleres i den nye myndighed Sundhedsvæsen Danmark, som får sæde i Aarhus.

Det meste skal blive til virkelighed ved brug af den såkaldte nærhedsfond, som regeringen og Dansk Folkeparti afsætter 8,5 milliarder kroner til.

Nedenfor kan du få overblik over, hvordan regeringen og Dansk Folkeparti vil ændre sundhedsvæsenet.

Styrkede patientrettigheder

  • Bedre støtte og vejledning
    • Klart overblik over rettigheder med en ny patientrettighedslov
    • Et nyt fælles patientvejleder-telefonnummer
  • Patientrettighederne skal overholdes i hele landet
    • For at hjælpe med bedre implementering vil Sundheds- og Ældreministeriet udbygge vejledningen om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter.
    • Med udgangspunkt i en undersøgelse af potentielle barrierer skal det sikres, at borgere ikke forhindres i at vælge sygehus uden for egen region.
    • Den nye myndighed Sundhedsvæsen Danmark pålægges løbende at følge op på, om patientrettighederne implementeres korrekt i hele landet.
  • Oplysningspligt om alternativt behandlingssted
    • Sygehuse har fremover pligt til at oplyse om alternativt behandlingssted, som kan tilbyde hurtigere behandling, hvis sygehuset ikke selv har mulighed for at tilbyde behandling inden for 30 dage.
  • Udbredelse af patientrettigheder til speciallægeområdet
    • Der igangsættes derfor et udvalgsarbejde, som skal kigge på udformningen af patientrettigheder på speciallægeområdet. Der skal være fokus på at sikre en bedre fordeling af speciallæger i hele Danmark.
  • Ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel for førstegangsfødende
  • Flere muligheder for eksperimentel behandling ved livstruende sygdom
    • Sundhedsstyrelsens rådgivende panel om eksperimentel behandling skal styrkes, så patienterne får bedre mulighed for eksperimentel behandling ved livstruende sygdom.
    • Der skal desuden oprettes to nye centre for eksperimentel behandling inden for livstruende neurologiske sygdomme (fx ALS og sklerose) og livstruende hjertesvigt (fx ’kunstigt hjerte’).

Organisering af fremtidens sundhedsvæsen

  • Der laves en ny Nærhedsfond, der med 8,5 milliarder kroner i 2020-2025 skal understøtte udviklingen af et nyt sundhedsvæsen.
  • Etablering af 21 nye sundhedsfællesskaber, der forpligter aktørerne på at samarbejde om borgerne på tværs af sygehuse, praktiserende læge og kommunale sundhedstilbud.
  • Inden for hvert af de 21 sundhedsfællesskabers geografiske område skal vælges et patient- og pårørenderåd, som skal rådgive i forhold til den videre udvikling af sundhedsfællesskaberne. Medlemmer af patient- og pårørenderådet vælges som enkeltpersoner ved direkte valg.
    • Alle patienter og borgere, som har en interesse i det fælles sundhedsvæsen, vil få mulighed for at stille op og bidrage til arbejdet i sundhedsfællesskaberne uden at skulle have tilknytning til politiske partier, foreninger eller lignende.
    • Antallet af medlemmer i rådet kan differentieres i lyset af antallet af kommuner i sundhedsfællesskabet. Der skal vælges repræsentanter fra alle kommunerne dog således, at der er mindst 14 og maksimalt 30 repræsentanter i alt (for sundhedsfællesskabet på Bornholm dog minimum 7 repræsentanter).
  • Nye moderne sundhedshuse.
    • Der investeres med reformen cirka 5,3 milliarder kroner, hvoraf 4 milliarder kroner kommer fra Nærhedsfonden, mens de resterende 25 procent (cirka 1,3 milliarder kroner) kommer fra medfinansiering fra kommunerne. Det muliggør byggeri af for eksempel 35 store, komplette sundhedshuse med flerlægepraksis, kommunale funktioner og udgående sygehusfunktioner som for eksempel psykiatri og samtidig 120 nye flerlægepraksis.
  • Regeringen og Folketinget får styrkede kompetencer til at fastsætte retning for sundhedsvæsenet med en udviklingsplan.
  • Sundhedsforvaltninger erstatter regionerne og får en bestyrelse udpeget af kommunerne og patientforeningerne.
  • Der oprettes en ny myndighed Sundhedsvæsen Danmark med sæde i Aarhus, som skal sikre fremdrift i de fem sundhedsforvaltninger og udbrede de gode løsninger til hele landet.
    • Den vil få en bestyrelse udpeget af regeringen, hvoraf Formændene for de fem sundhedsforvaltninger er fødte medlemmer i bestyrelsen. Bestyrelsen vil herudover bestå af en formand, ét medlem udpeget efter forslag fra patientforeningerne samt fire øvrige medlemmer.

Flere hænder

  • Der skal arbejdes aktivt for at få besat stillinger i hele Danmark med for eksempel kombinerede ansættelser, hvor mindre søgte stillinger kombineres med mere søgte stillinger.
  • Igangsættelse af en analyse, der har til formål at se på, om der er områder, som i dag varetages af almen praksis, der mere hensigtsmæssigt kan håndteres et andet sted.
  • Der afsættes 140 millioner kroner årligt fra 2021 til at gennemføre en ophævelse af kravet om henvisning fra egen læge for adgang til tilskudsberettiget fysioterapibehandling fra 2021.
  • Det skal afdækkes, om der er opgaver som sygeplejersker og andre autoriserede sundhedspersoner, som for eksempel bioanalytikere, radiografer og jordemødre har relevante kompetencer til at udføre på egen hånd.
  • Flere læger og sygeplejersker
    • Flere hoveduddannelsesforløb i almen medicin: 160 nye forløb i 2019 og 2020.
    • Der afsættes 20 millioner kroner til en opstartspulje i 2019, der skal finansiere 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin.
    • Afskaffelse af seksårsfristen i den lægelige videreuddannelse.
    • Det er ambitionen, at sygeplejerskeuddannelsen skal øge sit antal af pladser med mindst 150 pladser frem mod 2022. Det skal give 2.000 flere sygeplejersker.
    • Der afsættes 15 millioner kroner til forsøg og kortlægning, der skal få flere sygeplejersker til at gå fra deltid til fuldtid.

Akutområdet

  • Aftaleparterne forudsætter, at allerede placerede beredskaber ikke flyttes de kommende år, så der ikke sker forringelse af dækningen i dele af landet.
  • Der etableres 20 nye akutberedskaber i de områder i landet, hvor der er særlige behov for at forbedre responstiderne.
  • Der fastsættes nationale, bindende retningslinjer om indretningen af akutområdet i hele landet.
  • Der indføres et fælles, landsdækkende lægevagtnummer: 113.

Psykiatri

  • Styrkelse af kapacitet og kvalitet for de mest syge psykiatriske patienter
    • Der afsættes 60 millioner kroner årligt fra 2021 til oprettelsen af nye intensive sengepladser i psykiatrien frem for opgradering af eksisterende senge.
  • Udbygning af behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge
    • Der afsættes 30 millioner kroner årligt fra 2021 til, at der kan oprettes flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien.
  • En særlig indsats for sårbare unge
    • Der afsættes 10 millioner kroner årligt fra 2020 til særlige indsatser for sårbare unge mellem 17 og 20 år for at sikre sammenhængende forløb i overgangen fra børne- og ungepsykiatrien til voksenpsykiatrien.

Foruden sundhedsområdet varetager de nuværende regioner en del andre områder. En del af den nye aftale handler derfor også om, hvem der skal overtage ansvaret for blandt andet miljø og kollektiv trafik, når regionerne erstattes med fem sundhedsforvaltninger.

Læs mere om det i den samlede aftaletekst lige her.

Forrige artikel Løhde om nye patient- og pårørenderåd: Der er ikke tale om pyntedemokrati Løhde om nye patient- og pårørenderåd: Der er ikke tale om pyntedemokrati Næste artikel ”Hvis Løkkes mål var at skabe kant til rød blok, må man sige, det er lykkedes” ”Hvis Løkkes mål var at skabe kant til rød blok, må man sige, det er lykkedes”
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.