Vive: Buurtzorg-modellen er en udviklingsopgave med mange ubekendte

KRONIK: Buurtzorg-modellen udfordrer ældreplejens organisering. Beslutningstagere skal være opmærksomme på væsentlige forskelle på historik og kontekst, skriver Vive-forsker Martin Sandberg Buch.

Debatten om Buurtzorg-modellen bærer præg af, at et fælles vidensgrundlag at basere dialogen på mangler, skriver Vive-forsker.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Sandberg Buch
Projektchef, Vive

"Først kaffe, så pleje og omsorg."

Mottoet fra den hollandske leverandør af hjemmesygepleje og hjemmepleje, Buurtzorg, udtrykker i en nøddeskal organisationens overordnede mål om, at hjælpen skal tage afsæt i borgerens ønsker og ressourcer.

Samtidig skal borgerne møde færre forskellige medarbejdere, og det skal gøre dem mere tilfredse med den hjælp, som de modtager.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Midlet er en række selvstyrende teams med udstrakt ansvar for (selv)ledelse og organisering internt. Samtidig har Buurtzorg skåret ned på ledelse, administration og dokumentation – både som følge af en bevidst filosofi og som følge af det vidstrakte ansvar, der ligger i de selvstændige teams.

Non-profit organisationen Buurtzorg har på blot ti år oplevet en succes, der har givet dem en dominerende position på det hollandske marked for hjemmesygepleje.

Gennemgangen af internationale erfaringer viser, at der er overraskende lidt tilgængelig viden om, hvordan Buurtzorg kan fungere i sundhedsvæsener, hvis struktur og organisering minder om den danske.
Martin Sandberg Buch
Projektchef, Vive

Udfordrer ældreplejens organisering
De seneste år er der også kommet international opmærksomhed på mulighederne for at overføre modellen til andre lande og kontekster.

En række danske kommuner har de seneste år været på Buurtzorg-studieture, men indtil videre er Ikast-Brande Kommune den eneste, der har valgt at sætte et konkret forsøg i gang.

Det afspejler, at mens mange kommuner og aktører på den ene side forholder sig positivt til Buurtzorgs idealer om afbureaukratisering, personkontinuitet og øget borgerinvolvering, har de fleste også svært ved at se, hvordan organiseringen med selvstyrende teams kan passes ind i en dansk kontekst, hvor ældreplejens organisationer er vidt forgrenede, hierarkiske og politisk styrede.

Buurtzorg udfordrer med andre ord den danske måde at organisere ældreplejen på, og derfor er der også delte meninger om modellens relevans og anvendelighed i en dansk kontekst.

Hvad kan vi lære af internationale erfaringer?
Debatten om Buurtzorg har indtil nu båret præg af, at der har manglet et fælles vidensgrundlag at basere dialogen på.

Vive har derfor udarbejdet en rapport, der giver overblik over den tilgængelige viden om Buurtzorgs organisering og resultater i en international kontekst samt de muligheder og udfordringer, der vil være ved at introducere modellen i den dansk ældrepleje.

Gennemgangen af internationale erfaringer viser, at der er overraskende lidt tilgængelig viden om, hvordan Buurtzorg kan fungere i sundhedsvæsener, hvis struktur og organisering minder om den danske.

De få evalueringer af Buurtzorg-afprøvninger, der er fundet, giver på den ene side indikationer på, at offentlig hjemmesygepleje og hjemmepleje leveret med afsæt i Buurtzorgs principper understøtter de faglige og borgerrettede målsætninger.

På den anden side fremgår det også, at afprøvningerne befinder sig på et meget indledende stadie, samt at det har været svært at introducere Buurtzorgs selvstyrende grupper som afgrænsede enheder i den eksisterende organisering.

Læs også

Sygeplejerske: Fagbosser skal adoptere hele ideen med omsorgsguldmine

Debat

Beslutningstagere skal være opmærksomme
At indføre Buurtzorg i en dansk kontekst er derfor en udviklingsopgave med mange ubekendte.

Fraværet af velbeskrevne og evaluerede eksempler på, hvordan Buurtzorg kan udmøntes, understreger også behovet for afprøvninger, der opnår driftsstatus og mulighed for mere systematisk evaluering af både organisation, resultater og omkostningseffektivitet.

Hvis danske beslutningstagere på nationalt eller lokalt niveau ønsker at afprøve af Buurtzorg, er det vigtigt, at de er opmærksomme på en række væsentlige forskelle på Buurtzorgs historik og kontekst i forhold til den danske ældrepleje:

Buurtzorg er udviklet af en driftig og karismatisk grundlægger, der fra starten har haft et tæt samarbejde med eksterne eksperter, som i hele processen har tegnet organisationen indad- og udadtil.

Det udgangspunkt vil være vanskeligt at genskabe i en dansk kontekst, hvor Buurtzorg vil komme som et alternativ til den eksisterende måde at gøre tingene på.

Derfor vil det være vigtigt, at eventuelle danske afprøvninger har en solid ledelsesmæssig og politisk forankring i de involverede organisationer, samt at der er en klar vision for, hvorfor afprøvningen sættes i gang.

De juridiske og økonomiske rammer er anderledes
Buurtzorg-modellen er udviklet på et reguleret, men konkurrencepræget marked med mange aktører, og markedsmekanismer, der har muliggjort Buurtzorgs vækst og resultater.

I Danmark har vi en langt lavere grad af markedsorientering i ældreplejen, så hvis private udbydere skal byde ind, vil det være vigtigt at afklare de juridiske og økonomiske rammer, herunder hvordan afregning og kvalitetssikring håndteres i et set-up, hvor udførelsen af hjemmepleje og sygeplejeydelser er integreret.

Buurtzorgs medarbejdere har i Holland selv opsøgt organisationen og dens måde at arbejde på, hvormed de i udgangspunktet har et stort ejerskab til organisationens værdier.

Erfaringerne fra de få internationale afprøvninger viser, at sygeplejersker, som er uddannet og formet i den eksisterende organisation, ikke per automatik tiltrækkes og trives i et selvstyrende team med lav grad af specialisering, fladt fagligt hierarki og en bred opgaveportefølje, der inkluderer "hjemmeplejeopgaver".

Derfor vil det i en dansk kontekst være vigtigt med en grundig forventningsafstemning, faglige udviklingsmuligheder og ikke mindst et eksplicit fokus på oplæring i de kompetencer og samarbejdsrelationer, der kræves i et selvstyrende team.

Rutiner skal understøtte den valgte organisering
Buurtzorg har udviklet sin egen it-platform, der understøtter organisationen og det faglige arbejde i ét sammenhængende system.

De selvstyrende teams og de enkelte medarbejdere bliver desuden løbende monitoreret og målt på produktivitet, økonomi og kvalitet. I tilfælde af vedvarende udfordringer bliver teamet lukket.

De internationale erfaringer viser tydeligt, hvor udfordrende og ineffektivt arbejdet i selvstyrende teams bliver, hvis it-platform og dokumentationsredskaber ikke matcher organiseringen, og medarbejderne dermed skal planlægge og dobbeltdokumentere deres arbejde i flere forskellige systemer.

Ved afprøvning i en dansk sammenhæng vil det derfor være vigtigt med en it-platform, som understøtter den valgte organisering.

Forsøg i Ikast-Brande kan levere manglende viden
Den foreløbig eneste danske afprøvning af Buurtzorg-modellen er Ikast-Brande Kommunes pilotafprøvning, der løber frem til 2022.

Afprøvningen er designet på en unik måde, der gør den velegnet til at høste vigtige erfaringer om at udbrede modellen til andre lande og systemer.

Designet er tro over for Buurtzorgs samlede organisation og forretningsmodel. Samtidig har man rekrutteret erfarne medarbejdere, der ønsker at afprøve Buurtzorgs arbejdsform.

Dertil kommer et fokus på at komme hurtigt i stabil drift med en længerevarende tidshorisont, og endelig indeholder afprøvningen en systematisk evaluering.

Dermed har pilotprojektet i Ikast-Brande Kommune potentiale til at levere en væsentlig del af den viden, der aktuelt mangler om Buurtzorg-modellen i en dansk kontekst, hvis det lykkes at gennemføre og evaluere projektet som planlagt.

Politik har aldrig været vigtigere