Alternativet: Vi skal turde satse på fremtidens transportformer

DEBAT: Biltrafikken i de større byer bliver stadig tættere, og det går ud over klimaet, den rene luft og det grønne byliv. Heldigvis kan nye transportteknologier skabe gode alternativer til den dyre og forurenende privatbilisme, skriver Roger Matthisen (ALT).

Af Roger Matthisen
Transportordfører i Alternativet

I Alternativet vil vi sætte massivt ind for at reducere transportsektorens klimabelastning. Vi vil udfase salget af nye fossilbiler i 2025. Vi vil have omstillet toge, busser, færger og fly til grøn energi, indføre roadpricing osv. osv. Men disse ideer får vi nok ikke flertal for inden for en overskuelig fremtid.

I samtlige partier i Folketinget er vi dog enige i, at der skal ske noget, og at det skal ske snart. Vi har fra EU fået et mål om, at vi skal reducere vores drivhusgasudledning med omkring 39 procent fra den ikke-kvoteomfattede sektor (landbrug, transport og boligopvarmning) inden 2030.

Det mål når vi ikke uden massive indsatser i transportsektoren. Da elektrificeringen af bilparken -  som bekendt går usandsynligt langsomt (og da regeringen ingen planer har om at sætte ind i tilstrækkeligt omfang her) -  bliver vi nødt til at tænke ud af boksen.

Økosystem mellem transportformer
Derfor handler mit indlæg i dag om et koncept, som jeg håber kan samle en bred vifte af partier – ’Mobilitet som Service’ (MaaS).

Privatbilisme er forurenende, men bekvem, mens offentlig transport er miljøvenlig, men besværlig. Sådan tror jeg, mange bilejere tænker, og ofte betyder det desværre, at bilen bliver valgt frem for den offentlige transport – selv i de større byer, hvor infrastrukturen fungerer godt.

Resultatet er det, vi ser i dag: Stigende privatbilisme i de større byer, hvilket både betyder øget CO2-udledning, mere luftforurening og mindre plads til grønne områder i byerne.

Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Nye transportteknologier muliggør en offentlig transportsektor, der er langt mere fleksibel og serviceorienteret end den, vi kender i dag, og mange byer rundt om i verden eksperimenterer allerede med forskellige systemer.

Et koncept, der allerede er i fuld gang med at blive udviklet, er det, der kaldes ’Mobility as a Service’ (MaaS) - eller bare ’Mobilitet som Service’ på dansk. Kort sagt er det en form for økosystem mellem toge, busser, cykler osv., så en rejse med forskellige former for transport bliver billigere, nemmere, langt mere klimavenlig end privatbilismen og bedre tilpasset de individuelles behov.

Brug for at eksperimentere 
For mig at se, er MaaS en kæmpe gave til alle de byer, der kæmper med stigende privatbilisme, fordi kombinationen af ny teknologi og serviceudbud skaber muligheder for at skabe positive forandringer i vores transportmønstre, hvilket både er til gavn for mobiliteten, sundheden og ikke mindst klimaet. Hvem kan være imod det?

I nogle af byerne, som for eksempel Wien, Hannover og Montpellier, kommer MaaS-initiativet fra den offentlige transportsektor. I andre byer er det private bil- og IT-firmaer som Daimler, ejeren af Mercedes-Benz, og Ericsson, der udvikler nye, integrerede mobilitetsplatforme.

Jeg synes helt afgjort, at vi bør omfavne de muligheder, den nye transportteknologi skaber for os, og derfor mener jeg, vi bør skabe eksperimentalzoner i Danmark. Det kræver imidlertid også, at vi åbner lovgivningen op for eksperimenter som MaaS på nationalt og europæisk plan, så vi har mulighed for selv at udvikle dem og ikke kun lade udviklingen være op til Google, Uber og Microsoft.

Udfordringerne med infrastruktur og mobilitet er et samfundsprojekt med betydning for både vores klima, miljø og sundhed. Ved at skabe eksperimentalzoner kan vi udvikle fremtidens transportsystemer sammen – borgere, kommuner og stat – på de måder, der giver allermest mening for de enkelte byer.

Derfor skal vi udover koncepter som MaaS også eksperimentere med alt fra deleøkonomiske systemer, forskellige arbejdsmødetider og roadpricing med mobility rewards.

Der er masser af muligheder for en langt mere grøn, billig og fleksibel transportsektor, hvis vi har mod til at eksperimentere med forskellige systemer. Det mener jeg helt afgjort, at vi bør begynde på.

Forrige artikel ITD: Til kamp for en papirløs transportsektor ITD: Til kamp for en papirløs transportsektor Næste artikel Bondam: Tænk hvis hver kommune skulle finansiere sin egen motorvej Bondam: Tænk hvis hver kommune skulle finansiere sin egen motorvej
Aarhus-rådmand vil hellere udvide veje end bygge mere letbane

Aarhus-rådmand vil hellere udvide veje end bygge mere letbane

MOBILITET: En investering for milliarder er ifølge Aarhus Kommunes rådmand for miljø og teknik, Bünyamin Simsek (V), nødvendig for at bremse trængslen i byen. Han vil lægge det lokale flertals letbaneplaner i graven, hvis han kan.