FDM: Blå bloks investeringsplan er et valgoplæg, som burde forhandles bredt

DEBAT: Blå bloks investeringsplan indeholder en række vejprojekter, der giver mobiliteten et tiltrængt løft, men finansieringen af planen rammer bilisterne på pengepungen, og det er ikke rimeligt, skriver Thomas Møller Thomsen

Af Thomas Møller Thomsen
Administrerende direktør i FDM

Det tog sin tid, men så kom den endelig: ’Aftale om et sammenhængende Danmark’. Regeringens og Dansk Folkepartis udspil om en investeringsplan for infrastrukturen.

Frem mod 2030 vil de investere 112 milliarder kroner i den danske infrastruktur. Det er godt og tiltrængt, for uden en tidssvarende infrastruktur går Danmark i stå – bogstaveligt talt. Selvom aftalen ikke er en decideret masterplan, udgør den en glimrende ramme for de næste mange års investeringer i infrastruktur.

Den indeholder en lang række vejprojekter, der hver især vil kunne give mobiliteten et tiltrængt løft. Kritikere hævder ganske vist, at det ikke nytter at udbygge vejene, som blot bliver fyldt op igen hurtigere, end asfalten kan nå at størkne. Men det er egentligt et underligt argument, for hvad er alternativet?

Ønsker man mindre transport, er der andre mere grundlæggende tiltag i samfundet, der må til − det nytter ikke bare at ville straffe private og erhvervslivet ved at lade dem holde i kø.

Når 90 procent af persontransporten sker på vejene, er det, fordi vejtransporten giver bilisterne og godstransporten den fleksibilitet, som jernbanen aldrig vil kunne tilbyde. Vejprojekter er derfor også oftest dem, der har den største samfundsøkonomiske værdi. Dermed ikke sagt, at vi ikke også skal investere i jernbanen. Det skal vi.

Ærgerlig finansiering
Selvom investeringsplanen indeholder stort set alle de vigtige vejprojekter, som FDM kan komme i tanke om, er udspillet desværre ikke uden knaster. FDM har navnlig ytret kritik af ét punkt i planen: finansieringen. En del af de mange nye veje og jernbaner tænkes nemlig finansieret ved endnu engang at trække penge ud af ikke bare Storebæltsbroen, men nu også Øresundsforbindelsen.

At det lige netop er bilisterne, som kører over Storebælt og Øresund, der skal bidrage til finansiering af anden ny infrastruktur, mener FDM ikke er rimeligt. Nu er taksterne tilmed låst fast til 2030, og tilbagebetalingstiden på broen er endnu engang udskudt.

Det er og bliver en dårlig og urimelig løsning i et land, hvor bilisterne i forvejen lægger over 50 milliarder kroner årligt i bilrelaterede afgifter. Her er det vores forventning, at vejene er gratis at benytte, og at det kun er i helt ekstraordinære tilfælde, at brugerbetaling anvendes som finansiering. Eksempelvis de helt store bro- og tunnelprojekter. 

Storebælt er en pengemaskine
Øvelsen med at hente penge fra de to broer understreger også, at forbindelserne er blevet præcis den pengemaskine, som FDM har advaret mod. Tilbage i 2009 blev man enige om at hente ni milliarder kroner fra Storebæltsbroen til andre vej- og baneprojekter rundt om i landet. Og senest i forbindelse med aftalen om at udbygge Den Fynske Motorvej blev der igen hentet penge fra Storebæltsbroen.

I forbindelse med præsentationen gik finansministeren dengang til bekendelse: Hvis broafgiften på Storebælt sænkes yderligere, vil det påvirke økonomien i negativ retning på den kommende Femern-forbindelse. Bilister vil ganske enkelt ikke betale for at bruge den nye forbindelse, hvis de gratis kunne køre over Storebælt.

Med andre ord: Da man besluttede Femern, udskød man derfor også reelt muligheden for, at bilisterne på Storebælt vil kunne få en markant lavere brotakst, når broen er tilbagebetalt. Det var der bare ingen politikere, der var klare i mælet om. Spørgsmålet kan i øvrigt blive relevant igen, hvis en Kattegatforbindelse en dag besluttes. Heller ikke den vil kunne konkurrere med en gratis Storebæltsbro.

Brede forlig er bedst
Én ting er at have en plan, noget andet er, om den føres ud i livet. I FDM's optik er der to meget afgørende udfordringer med regeringens og DF's investeringsplan. Den blev desværre fremlagt så sent i valgperioden, at der ikke kan nås at træffes beslutninger før et folketingsvalg. Den er heller ikke forhandlet med et bredt flertal i Folketinget, som det ellers oftest er tilfældet med så store planer.

Derfor er planen i virkeligheden mest af alt et valgoplæg, og det er derfor meget usikkert, hvilke elementer der i givet fald vil kunne realiseres efter et valg. Derfor havde FDM gerne set et bredt forlig for så vigtig en aftale med opbakning til en fremtidssikker investeringsplan med fokus på at løse trængselsproblemerne på vejene.

Forrige artikel Brancheformand: Blå trafikplan glemmer nødvendigheden af kollektiv transport Brancheformand: Blå trafikplan glemmer nødvendigheden af kollektiv transport Næste artikel S: Højrenationalisme vil hindre kampen mod social dumping i EU S: Højrenationalisme vil hindre kampen mod social dumping i EU
Banedanmark er storforbruger af Roundup

Banedanmark er storforbruger af Roundup

JERNBANE: Banedanmark er en af landets største forbrugere af den omdiskuterede sprøjtegift Roundup, og trods udsigt til et muligt forbud er brugen ikke faldet i en årrække. Støttepartier kræver handling fra minister.