Nordjylland: Provinsen skal også have adgang til god mobilitet

DEBAT: Danskere i provinsen skal også kunne være aktive medlemmer af samfundet. Det kræver, at der er adgang til god mobilitet for alle. Og det gælder både privat og kollektiv trafik, skriver Ulla Astman, regionsrådsformand i Nordjylland.

Af Ulla Astman (S)
Regionsrådsformand i Nordjylland

Der sker stadig en betydelig centralisering af bosætning i de større byer, og en fraflytning fra de mindre byer og landområderne.

Men skal vi afvikle eller udvikle Danmark udenfor de større byer? Jeg er ikke i tvivl. Der skal være sammenhæng, hvor man kan bo det sted, man ønsker, og stadig være et aktivt medlem af samfundet.

For at det skal være muligt, kræver det blandt andet, at der er adgang til god mobilitet for alle. Mobilitet handler selvfølgelig om gode vejforbindelser, men i høj grad også om en god og effektiv kollektiv trafik.

Ikke alle har bil og ikke alle medlemmer i en familie kan have rådighed over familiens bil på samme tid. Så for mange drejer god mobilitet sig også om tilgang til kollektiv trafik i bred forstand.

I gamle dage var kollektiv trafik noget med store busser. Busserne er gode til at transportere store grupper, der skal samme sted hen, for eksempel i skole eller på arbejde. Men efterhånden som behovet ændrede sig, blev busbetjeningen for dyr og for ufleksibel en løsning til at stå alene, og andre betjeningsformer opstod. Betjeningsformer, der bedre kunne tilpasses borgernes individuelle behov.

Udvikling i kollektiv trafik
Hvis jeg kigger på Region Nordjylland, så har den kollektive trafik hele tiden udviklet sig. Først med telebusser og teletaxi, der gik over i forskellige Flexordninger, hvor kørslen målrettes de enkelte passagerer. Nu arbejder Nordjyllands Trafikselskab på at videreudvikle dette, og tankerne er netop præsenteret i en ny mobilitetsplan, der integrerer alle de transportformer, der kan bruges til at bringe en passager fra A til B, uanset hvor man bor i landsdelen. Der skal ikke være forskel på, om man bor i en by eller ude på landet.

Et vigtigt element i mobilitetsplanen er skabelse af et nordjysk hovednet af tog- og busruter, med fast defineret serviceniveau i hele driftsdøgnet; kun herved kan der etableres et net, der er så attraktivt, at det kan konkurrere med bilen. Og dette gælder i særlig grad, når hovednettet kombineres med et tilbringernet af taxier, der mod en fast lav kollektiv trafiktakst kører alle, der ikke lige bor på hovednettet, frem til nettet.

Bestilling af en tur vil fremover ske på en ny såkaldt Nordjysk Rejseplanlægger, der giver rejseforslag, og endvidere kombinerer den traditionelle kollektive trafik med samkørsel, delebiler, taxa med videre.

Sammen med den kraftige udbygning af den regionale togtrafik i Nordjylland, som overtagelsen af ansvaret for den regionale togdrift til august 2017 medfører, vil de nævnte tiltag fremover være med til at sikre alle nordjyder en langt bedre mobilitet.

God mobilitet koster penge
Men gode visioner og innovative løsninger er ikke nok. Sikring af god mobilitet koster også penge!

Staten har været god til at stille puljer til rådighed til at støtte udviklingen af nye systemer og initiativer. Men det er den efterfølgende drift, der kræver finansiering hvert år, der volder problemer. For den regionale kollektive trafik finansieres driften over regionens budget for regional udvikling. Et budget, der er helt låst og under pres fra statslig side, specielt på grund af omprioriteringsbidraget.

Regeringens svar på dette har typisk været, at så må vi effektivisere noget mere og høste nogle produktivitetsgevinster på driften. Dette svar bunder ofte i manglende indsigt i området. For den kollektive trafik er allerede gennemrationaliseret. For det første gennem udbud af buskørslen, som via benhård konkurrence sikrer de laveste priser. For det andet gennem en meget fleksibel tilrettelæggelse af kørslen, som trafikselskabet har optimeret i ét fælles planlægningssystem. Kørslen kan derfor ikke billiggøres mere.

Skal der kunne tilbydes god mobilitet til alle, så vi kan sikre balancen mellem land og by, skal vi være klar til at investere i god mobilitet, i stedet for at se på den kollektive trafik som et besparelsesområde.

Vi skal sammen sikre balancen og udvikle de mindre byer og landområdet, i stedet for at afvikle.

Forrige artikel Hovedstaden: Sådan får vi flere til at vælge bus og tog Hovedstaden: Sådan får vi flere til at vælge bus og tog Næste artikel Direktører: Big data skal skabe effektiv infrastruktur Direktører: Big data skal skabe effektiv infrastruktur
  • Anmeld

    Harry Lahrmann · lektor

    Skal den kollektive trafik konkurrere med biler

    Mange gode tanker om den kollektive trafiks rolle i sikring af god mobilitet til alle, men når Ulla Astman skriver:
    "kun herved kan der etableres et net, der er så attraktivt, at det kan konkurrere med bilen"
    er et relevant spørgsmål: Er det et mål i sig selv at den kollektive trafik skal konkurrere med bilen? Den kollektive trafik skal prioriteres hvor den kan begrænse trængsel og give et positivt bidrag til CO2 reduktioner i transportsektoren og så skal den sikre god mobilitet for den del af befolkningen der ikke kan køre i bil fordi de er for unge, for gamle, handicappede eller ikke har råd til en bil.

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.