Barfoed: Ser først resultaterne om mange år

TRAFIKAFTALE: Lars Barfoed sikrede en bred aftale med ekstra penge til cykler og busser. Se hvordan de 94 milliarder skal bruges.
Foto: Ole Toft/Altinget.dk
Anders JerkingTorbjørn Næs Bertelsen
Trafikminister Lars Barfoed (K) havde en travl dag i går. Klokken 18 var han vært for den konservative debatkreds fra Fredensborg, som skulle debattere finanskrisen under overskriften "Et farvel til kapitalismen eller hvad?"

Men inden da nåede ministeren at lande en aftale om fremtidens transport til 94 milliarder kroner. Forhandlingerne var ellers gået i stå kl. 3 natten før, men i løbet af torsdagen lykkedes det at finde fire ekstra milliarder, der fik enderne til at mødes, så alle Folketingets partier minus Enhedslisten kunne give håndslag på aftalen, der rækker frem til 2020.

"Det er en bred aftale, der understøtter højere effektivitet, samtidig med at den er bæredygtig. Vi investerer massivt i kollektiv trafik og reducerer CO2-udslippet, så der er en klar grøn strategi," sagde ministeren.

Penge til cykler og busser 
De fire milliarder ekstra kroner går til en pulje, der skal sikre busfremkommelighed, en pulje til modernisering af togstationer, en ekstra halv milliard til cykler, en halv milliard til en letbane i Århus og halvanden milliard til en letbane eller en busløsning i Ring 3 i Storkøbenhavn.

SF og De Radikale måtte til gengæld acceptere, at der også blev penge til anden etape af Frederikssundsmotorvejen.

Langsigtede investeringer 
2/3 af de 94 milliarder er afsat til den offentlige trafik, og målet er at rykke passagerer fra bilerne over til busser og tog. Men Lars Barfoed understreger, at der vil gå mange år, før man se et resultat af investeringerne.

"Den store vækst ser vi først på den anden side af 2020. Investeringerne rækker frem til 2020, hvor vi begynder at se timeplanen materialisere sig. Det vil for alvor gøre en forskel. Fra 2015 etablerer vi den grønne af kørselsafgift, og sammen med parkeringsanlæg ved stationerne vil det også skabe incitament til at bruge den kollektive trafik mere. Men jeg tror, at vi skal frem på den anden side af 2020, før at det for alvor rykker. Det er langsigtede investeringer," siger Lars Barfoed og understreger, at han regner med en massiv forøgelse af passagertallet i den offentlige transport.

"Det skulle gerne betyde, at vi ikke ser den vækst i biltrafikken, som man ellers kan forudse, og at vi får en opbremsning i trængslen. Det er målsætningen, samtidig med at vi sænker CO2-udslippet."

 Flere partier havde ønsket, at aftalen kom til at indeholde bindende mål om trafikkens CO2-reduktioner. Men det vil først blive aftalt, når regeringen fremlægger en samlet klimahandlingsplan til efteråret, understreger ministeren.

"Men vi knækker CO2-kurven med denne aftale," siger han.

Letbane - måske 
Det lykkedes torsdag at finde penge til letbaner i København og Århus, men det er ikke en garanti for, at der bliver bygget letbaner, pointerer ministeren.

"I Århus giver vi forlods tilsagn om penge, men det er op til de lokale kommuner og regionen, om det kommer i gang. I Ring 3 ved København er der et kæmpemæssigt behov for at få bedre offentlig transport mellem fingrene. Jeg har selv været tilhænger af en letbane, men jeg er blevet overrasket over, hvor dyrt det er. Derfor er busser i deres eget spor et alternativ. Det må vi nu analysere, og så skal kommunerne jo være med," siger transportministen.

Han glæder sig over, at aftaleparterne ikke har drevet sognepolitik, men har været enige om at investere der, hvor det samfundsøkonomisk bedst kan betale sig.

Dokumentation

Sådan bruges pengene:

 

Foreløbig opgørelse over anvendelse af Infrastrukturfonden i transportaftalen

Transportudspillet, mia. kr.

(2009-priser)

Transportudspillet i alt 94,0

Infrastrukturfonden 93,0

Pulje til bedre adgang til den kollektive transport (finansieres af DSB) 1,0

Anvendelse af Infrastrukturfonden og DSB-finansiering

1. Igangværende vejprojekter 9,0

Bevilling i 2009 og frem til igangværende projekter1 9,0

2. Reinvesteringer i vejnettet 3,1

Afsat på FL09 - 255 mio. kr. i 2009 0,3

Basis 2010-2020, 255 mio. kr. årligt9 2,8

3. Igangværende baneprojekter 1,3

Bevilling i 2009 og frem til igangværende projekter3 1,3

4. Reinvesteringer i banenettet 2009-2020 15,1

Trafikaftale 2007, 2009-14 9,9

Fortsættelse af basisbevillingsniveau 2015-209 5,2

5. Principbesluttede og nye baneprojekter4 34,9

Nyt signalsystem på Banedanmarks net (2009-2020) 21,7

Udbygning af jernbanekapaciteten København-Ringsted (reserveret) 10,0

Opgradering af banen Ringsted-Odense (reserveret) 0,6

Opgradering af banen Hobro-Aalborg (reserveret) 0,2

Modernisering af Nørreport 0,2

Fremrykket opgradering af Sydbanen 0,2

Anlæg af dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød) 1,3

Etablering af dobbeltspor i Sønderjylland (reserveret) 0,7

6. Besluttede og nye vejprojekter 7,5

Silkeborgmotorvejen 6,3

Frederikssundsmotorvejen, 2. etape5 1,2

7. Bedre adgang til havnene 1,0

Bedre vejforbindelse til Esbjerg Havn 0,2

Opgradering til Kalundborg Havn (Holbækmotorvejen-Kalundborg) 0,2

VVM-undersøgelser af etablering af motorvej ml. Holbækmotorvejen og Kalundborg7 -

Udbygning af Jyske Motorvej mellem Nørresundby og Bouet (Aalborg Havn) 0,1

Etablering af bedre forbindelse mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3 (Københavns Havn) 0,2

Ramme til anlæg af omfartsvej ved Nykøbing Falster (Gedser Havn) 0,4

Opgradering af Kongevejen i Helsingør (Helsingør Havn)6 -

Bedre adgang til Rønne Havn6 -

Statsligt bidrag til anlæg af ny forbindelse over af Odense Kanal (Odense Havn)6 -

Forundersøgelse vedr. omfartsvej ved Grenå mellem rute 16 og Grenå Havn7 -

Forundersøgelse vedr. yderligere opgraderinger af rute 34 på strækningen mellem Herning og Skive

samt rute 26 mellem Skive og Hanstholm

-

VVM-undersøgelse af et slusespor ved vestenden af Kastrup station7 -

Etablering af nyt rangerområde og spor ved Hirtshals Havn8 -

8. Øvrige initiativer 2,4

Banedanmarks rådighedspuljer fra tidligere trafikaftale (2009-14) 0,8

Vejdirektoratets pulje "Anlæg til fremme af sikkerhed og miljø" (2009-12) 0,7

1-årig vejvedligeholdelsespakke samt konsulentundersøgelse (2009) 0,6

Grøn Transportvision DK: Forsøgsprojekter (2010-13) 0,2

Grøn Transportvision DK: Yderligere konkrete CO2-initiativer (2009-12) 0,1

9. Ekstrabevilling til igangsatte vejprojekter 3,6

10. Nye puljer 8,1

Bedre fremkommelighed for busser (2009-13) 1,0

Fremme af ordninger og projekter, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011) 0,3

Medfinansiering af færgeinvesteringer i kommuner med småøer og ø-kommuner (2009) 0,2

Fremme af kollektive trafikløsninger i Århus og i Ring 3-korridoren i hovedstadsområdet,

Side 2/2

heraf 0,5 mia. kr. til letbane i Århus 2,0

Stationsmoderniseringer (2009-14) 0,2

Nye teknologiske muligheder (2009-14) 0,6

Bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse (2009-14) 0,8

Mere cykeltrafik (2009-2014) 1,0

Bedre trafiksikkerhed (2009-14) 0,5

Fremme af gods på bane (2009-14) 0,2

Støjbekæmpelse (2009-14) 0,4

Forlængelse af pulje til fremme af sikkerhed og miljø (2013-14) 0,3

Forlængelse af pulje bedre sikkerhed ved overskæringer (2015-20) 0,2

Nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning (2009-14) 0,4

11. Pulje til bedre adgang til den kollektive transport (DSB-finansieret) 1,0

1.-11. I alt 87,0

Rest 7,0

Tabellen er baseret på aftalen af 29. januar 2009.

Noter:

1. Bevilling i 2009 og frem til igangværende projekter omfatter følgende vejprojekter:

- Ny motorvej, Vejle - Herning, etapen Riis - Ølholm - Vejle

- Anlæg af Herning N - Brande mellem Herning Ø og Snejbjerg

- Ny motorvej, Århus - Herning, etapen Bording - Funder

- Ny motorvej, Søften - Skejby ved Århus

- Ny motorvej, Vejle - Herning, Brande - Give N, 2. del

- Ny motortrafikvej, Bredsten - Vandel mellem Vejle og Billund

- Ny omfartsvej ved Sunds nord for Herning

- Ny motorvej, Odense - Svendborg

- Anlæg af niveaufri skæring ved Grenåvej i Århus

- Udbygning af Holbækmotorvejen, Fløng - Roskilde V

- Anlæg af Frederikssundsmotorvejen, Motorring 3 - Motorring 4

- Udbygning af Kongevejen i Helsingør

- Ny omfartsvej ved Gørløse på rute 6 mellem Helsingør og Roskilde

- Ny bro ved Skovdiget på Hillerødmotorvejen

- Ny omfartsvej ved Slagelse

- Ny motorvej Kliplev - Sønderborg

- Ny motortrafikvej Holbæk - Vig 2. og 3. etape

- Anlæg af Hundige - Greve S (Køge Bugt)

- Anlæg af Ønslev - Sakskøbing

- Anlæg af Brande - Riis, 1. etape

- Udbygning af E45 mellem Nørresundby og Bouet

- Ny motorvej, Skejby- Skødstup ved Århus

- Anlæg af diagonalvej syd om Give

- Udbygning af Motorring 3

2. Der vil blive truffet beslutning om det fremtidige bevillingsniveau for vejvedligeholdelsen, når beslutningsgrundlaget foreligger i efteråret 2009.

3. Bevilling i 2009 og frem til igangværende projekter omfatter følgende baneprojekter:

- KØR-projektet (kapacitetsf0rbedringer på strækningen København-Ringsted)

- Nye togradioer (GSM-R)

- Forberedelse af togkontrolsystem

- Etablering af fordelingsstation på Vestfyn

4. Under forudsætning af beslutning om gennemførelse af projekterne København-Ringsted, opgradering Ringsted-Odense, opgradering Hobro-Aalborg, som der ikke pt. skal tages endelig stilling til, da beslutningsgrundlaget ikke er færdiggjort.

5. Der afsættes i første omgang midler til anlæg af en 2. etape mellem Motorring 4 og Tværvej (1,2 mia. kr.) tættest på København, hvor trafikmængderne og trængselsproblemerne i dag er størst. Der vil i 2011 blive taget stilling til etablering af motorvejen på hele strækningen til Frederikssund.

6. Finansieres via puljen "Bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse".

Side 3/3

7. Finansieres via puljen "Nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning".

8. Finansieres via "puljen til fremme af godstrafik på bane".

9. Indgår ikke i aftalen.

 

Kilde: Transportministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Barfoed

Kandidat til Europa-Parlamentet (M), formand for Det Kongelige Teater, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester, selvstændig med Lars Barfoed & Company,, næstformand, By & Havn
cand.jur. (Københavns Uni. 1981), CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (2016), Harvard Kennedy School Executive Education (2017)

0:000:00