Brancheforening: Problemer i danske havne – risiko for ulovlig statsstøtte

DEBAT: Der er brug for en ny lov, som løser de seks største problemer i danske havne – blandt andet ulovlig statsstøtte. Ekspertudvalg har leveret anbefalinger, men debatten undgår at drøfte løsningerne. Branchen venter på høring, skriver Danske Havnevirksomheder.

Af Klaus G. Andersen
Formand for Danske Havnevirksomheder, administrerende direktør i Fredericia Shipping A/S

Der er et stort og presserede behov for at ændre den danske havnelov. Det mener Danske Havnevirksomheder, som repræsenterer de mange private virksomheder, der driver forretning på de danske erhvervshavne.

Der er mere end 20.000 arbejdspladser i de private servicevirksomheder på havnene og yderligere mere end 20.000 i de private produktionsvirksomheder i havneindustrien. Dem skal vi udvikle og værne om.

Ulovlig støtte skal tilbagebetales ved klager
Men den nuværende havnelov fra 2012 er blevet et problem. Det skyldes en række forhold, som har ændret sig siden vedtagelsen i 2012:

1) EU's statsstøtteregler er blevet præciseret for havneområdet (GBER-forordningen).

Det indebærer, at der nu sondres mellem havneinfrastruktur (kajer, bassiner, moler, veje med videre) og havnesuprastruktur (kraner, maskiner, bygninger, ramper med videre), hvor førstnævnte kan modtage statsstøtte, mens sidstnævnte ikke kan.

Det er et problem for Danmark, eftersom den nuværende havnelov tillader kommunalgaranterede lån til både havne-infrastruktur og havne-suprastruktur for de havne, der er organiseret som kommunale selvstyrehavne og en udbredt skattefrihed til alle kommunalt ejede havne.

Problemet vokser dag for dag, for statsstøtten akkumulerer, og man risikerer, at ulovligt udbetalt støtte skal tilbagebetales, hvis nogen klager til EU-systemet.

Ulige konkurrence i havnen og interessekonflikt
2) En række sager om offentligt opgavetyveri har udstillet, at den nuværende havnelov har et problem med en uklar rollefordeling mellem de private havnevirksomheder og de offentlige havneadministrationer.

Havneloven giver de kommunalt ejede havneadministrationer en række kommercielle frihedsgrader til at konkurrere med private virksomheder, hvilket både er uhensigtsmæssigt ud fra konkurrenceretlige perspektiver, og ligeledes sker det på et helt ulige grundlag på grund af de ovennævnte statsstøtteforhold samt de offentligt ejede havnes mulighed for krydssubsidiering af aktiviteter og interessekonflikter herom.

Gråzoner og ny EU-havneforordning
3) Der er også vedtaget en ny EU-havneforordning, som især vedrører havnetjenester og finansiel gennemsigtighed, som havneloven bliver nødt til at forholde sig til.

4) Den nuværende havnelov rummer en række store gråzoner for eksempel i forhold til havnenes bygningsmasse, som kan tolkes på tre forskellige måder i den nuværende lov.

Havneudvidelser med kommunegaranti
5) Loven åbner for ”organisationsforms-shopping”, idet den giver kommunerne mulighed for at vælge den organisationsform, som passer bedst til deres øjeblikkelige situation.

Eksempelvis er havne organiseret som A/S havne blevet tilbageført til kommunal selvstyreform – blot for at opnå kommunegaranteret belåning af en havneudvidelse. Dette har aldrig været meningen med loven. I øvrigt er det problematisk, at havneudvidelser sker med kommunegaranti, for det fjerner enhver kritisk vurdering af projektet fra långivers side.

6) Klagesager har også vist, at den nuværende havnelov er helt utilstrækkelig i forhold til at sikre lovens overholdelse. Der mangler effektive klagebestemmelser, sanktioner og tilsyn.

Ekspertudvalg anbefaler løsninger
Alle disse seks problemstillinger skaber usikkerhed i branchen, især på den private side, som altså står for størstedelen af beskæftigelsen og investeringerne, men også internt mellem de danske havne, som mere end nogensinde befinder sig i indbyrdes konkurrence.

Forholdene bør rettes op gennem en ny lov hurtigst muligt. Ekspertudvalgets anbefalinger løser fem af de seks problemstillinger, men lader delvist problem 2, ”offentligt opgavetyveri”, stå uløst.

Dette er et kardinalpunkt for Danske Havnevirksomheder. Der bør være en helt klar rollefordeling mellem offentlig havneinfrastruktur og private tjenesteydere.

Smæk lovforslaget på bordet, lad os få en høring
I forhold til den igangværende proces vil det være gavnligt at få et lovforslag på bordet for eksempel i form af et høringsudkast, da dette vil konkretisere diskussionen om løsningerne på de ovennævnte problemstillinger.

Et udkast i høring vil give erhvervet, havneejerne og andre parter mulighed for at forholde sig konkret til forslaget, herunder at lægge alternativer på bordet. I øjeblikket ser vi i den offentlige debat om havneloven en klar undvigelse af drøftelsen af de konkrete og helt nødvendige løsninger på de seks ovennævnte problemstillinger.

Danske Havnevirksomheder bakker i det store hele op om ekspertudvalgets anbefalinger, men ønsker en klarere rollefordeling og mindre offentligt opgavetyveri. Vi lytter gerne til andre forslag, der kan løse problemstillingerne.

Forrige artikel FDM: Transportministeren har sikret bedre vilkår til danske billister  FDM: Transportministeren har sikret bedre vilkår til danske billister Næste artikel Miljøorganisationer: Regeringen og DF kører DSB ud på et sidespor Miljøorganisationer: Regeringen og DF kører DSB ud på et sidespor