Debat

Havnedirektør: Nuværende havnelov er en tikkende bombe

DEBAT: En ny havnelov skal sikre lige konkurrencevilkår for danske havne. Sker det ikke, risikerer vi at få en EU-sag på halsen og ultimativt et enormt erstatningskrav, skriver administrerende direktør i Associated Danish Ports A/S Nils Skeby.  

Havneloven skævvrider konkurrencen i havnesektoren til skade for dansk erhvervsliv, mener administrerende direktør i Associated Danish Ports A/S Nils Skeby
Havneloven skævvrider konkurrencen i havnesektoren til skade for dansk erhvervsliv, mener administrerende direktør i Associated Danish Ports A/S Nils SkebyFoto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nils Skeby
Administrerende direktør i Associated Danish Ports A/S

Udover at skabe uens konkurrencevilkår i havnesektoren, er de nuværende regler også i strid med EU’s statsstøtteregler. 

Nils Skeby
Administrerende direktør i Associated Danish Ports A/S

Havneloven skævvrider konkurrencen i havnesektoren og hæmmer udviklingen i sektoren til skade for dansk erhvervsliv.

Politikernes fornemste opgave er nu at rette op på situationen og sikre, at den kommende revision af havneloven giver level playing field i havnebranchen.

Det skal ske ved at give alle havne – uanset organisationsform – adgang til de billige, kommunalt garanterede lån.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

De nuværende regler er en tikkende bombe, og en revidering er rettidig omhu.

Nils Skeby
Administrerende direktør i Associated Danish Ports A/S

Der skal rettes op på lånemuligheder
Danske erhvervshavne udgør en vital del af den danske infrastruktur.

Det er her, størstedelen af al gods kommer ind og ud af landet, og en velfungerende havnesektor er afgørende for at løse opgaven med at fragte de enorme mængder varer ind og ud af landet så effektivt og billigt som muligt.

Derfor er det et problem, at den nuværende lovgivning giver nogle havne adgang til billige, kommunalt garanterede lån, mens andre må på det private marked og lede efter investorer.

Det skævvrider konkurrencevilkårene og hæmmer udviklingen af de danske erhvervshavne.

Fremover bør alle havne have adgang til kommunalt garanterede lån, så vi får ensartede konkurrencevilkår i sektoren. Det vil give en mere effektiv havnesektor til gavn for dansk erhvervsliv.

Nuværende regler er en tikkende bombe
Udover at skabe uens konkurrencevilkår i havnesektoren, er de nuværende regler også i strid med EU’s statsstøtteregler.

I dag er det havnenes organisationsform, der bestemmer, om de kan få adgang til de kommunalt garanterede lån, som er en form for statsstøtte.

Det betyder, at kommunale selvstyrehavne kan få adgang til de kommunalt garanterede lån, mens aktieselskabshavne ikke kan.

Men ifølge EU’s statsstøtteregler, er det i virkeligheden typen af projekter, som lånene gives til, der skal afgøre, om der kan gives statsgaranti.

Der må nemlig kun gives statsstøtte til projekter, som har med selve havnenes infrastruktur at gøre. 

Men med udgangspunkt i de nuværende regler, er der i årevis uretmæssigt blevet givet kommunalt garanterede lån til projekter, som slet ikke har med infrastruktur at gøre.

Derfor skal der nu ryddes grundigt op i reglerne, så der sikres lige vilkår for adgang til lånene, samt at lånene kun gives til projekter, der udvikler havnens infrastruktur.

Bliver der ikke rettet grundigt op på reglerne nu, risikerer Danmark at få en EU-sag på halsen - og ultimativt et krav om et enormt erstatningskrav.

De nuværende regler er en tikkende bombe, og en revidering er rettidig omhu.

Lyt til ekspertudvalget
Forud for den kommende revision af havneloven er gået en lang proces, hvor et ekspertudvalg, nedsat af transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, har afleveret sine anbefalinger til, hvordan en revideret havnelov skal tage sig ud.

Anbefalingerne hviler på et meget grundigt analysearbejde, og selvom der kan være uenigheder blandt havnebranchens aktører om den praktiske implementering af ekspertudvalgets anbefalinger, fornemmer jeg, at der bred opbakning og støtte til anbefalingernes mål om at skabe fair og lige konkurrence i vores branche.

Det er derfor helt oplagt, at den kommende revision af havneloven tager udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00