FDM: Vi må ikke stirre os blinde på fartsænkninger i kampen mod trafikstøj

Trafik støjer. I takt med at trafikken er steget i omfang, og mange byer er vokset, også ud mod de større veje, er trafikstøj blevet et problem, der rammer stadig flere.

Ifølge Miljøstyrelsen er næsten 800.000 boliger belastet af støj over den vejledende grænseværdi – en stor del kommer fra trafikken.

Ud over at være en irritationsfaktor kan støj, navnlig om natten, være sundhedsskadelig.

Derfor skal trafikstøj tages alvorligt. Det kan den passende blive, når næste års finanslov skal forhandles på plads.

Den seneste tid har trafikstøj heldigvis fået stor politisk opmærksomhed.

I foråret sendte borgmestrene fra 12 omegnskommuner i hovedstadsområdet et fælles brev til regeringen med ønske om, at hastigheden på motorvejene omkring København blev sænket til 80 km/t. og til 50 km/t. på øvrige veje.

At nedsætte hastigheden er bare én måde, man kan reducere trafikstøjen på. Men den er ikke den eneste, og spørgsmålet er, om det samfundsøkonomisk også er den bedste måde?

I Infrastrukturplan 2035 blev der afsat tre milliarder kroner til bekæmpelse af vejstøj. I den første udmøntning er der afsat penge til seks projekter med nye støjskærme. Det er godt.

I udlandet er man kommet noget længere med støjskærme, end vi er her i landet, så FDM håber og forventer, at det bliver de nye og mere effektive typer støjskærme, der finder vej til de danske motorveje.

Støjdæmpende asfalt

En anden og måske mere oplagt måde at nedsætte vejstøjen på er at anvende støjdæmpende asfalt. I Danmark har vi imidlertid valgt ikke at anvende den mest effektive type, den såkaldt åbne drænasfalt.

I stedet har der de senere år været fokus på såkaldt ’klimaasfalt’, der har en lav rullemodstand, og som også i nogen grad kan reducere støjen.

En ekstra fordel ved drænasfalt er en bedre trafiksikkerhed, da den dræner vejen langt bedre for vand og nedsætter risikoen for akvaplaning

Torben Lund Kudsk
Afdelingschef, FDM

I forbindelse med forhandlingerne om den kommende finanslov opfordrer FDM regeringen og forligspartierne til at se nærmere på decideret støjdæmpende asfalt.

I Holland har man i mange år brugt den støjdæmpende drænasfalt og løbende udviklet teknologien.

Det betyder, at en ny type drænasfalt nu kan reducere vejstøjen med op til 4-6 dB.

Det lyder måske ikke af meget, men det er en støjreduktion, som svarer til, at man fjernede over 60 procent af trafikken.

En ekstra fordel ved drænasfalt er en bedre trafiksikkerhed, da den dræner vejen langt bedre for vand og nedsætter risikoen for akvaplaning.

Mange bække små

Levetiden er dog kortere – cirka 10 år mod 15 år på almindelig asfalt. Men spørgsmålet er, om det ikke er samfundsøkonomisk bedre at ofre lidt mere på asfalt end at øge rejsetiden i trafikken ved at nedsætte hastighedsgrænsen?

Selvom det kan lyde bagatelagtigt, at en bilist må bruge et minut eller to mere om dagen, har rejsetiden en meget stor værdi for samfundet, når det hele lægges sammen.

FDM mener, at der under alle omstændigheder skal sættes turbo på udmøntningen af støjpakken

Torben Lund Kudsk
Afdelingschef, FDM

Begrebet rejsetid og at reducere denne er jo begrundelsen for overhovedet at bygge veje. På finansloven kunne der også afsættes penge til at blive klogerere på det.

FDM har været i dialog med blandt andre Vejdirektoratet, som er i kontakt med myndighederne i Holland for at blive klogere på, om det nu også er fornuftigt at fravælge støjdæmpende drænasfalt i Danmark.

Bekymringen har hidtil været det koldere danske klima, og hvordan asfalten skal holdes ren, så den lyddæmpende effekt opretholdes. I Holland er man dog allerede kommet langt med nye typer, der bedre holdes rene.

FDM mener, at der under alle omstændigheder skal sættes turbo på udmøntningen af støjpakken, og både drænasfalt og bedre støjværn bør afprøves, før hastigheden nedsættes.

Mens vi venter på det, er der dog også nogle hurtige støjgevinster at hente. Flere steder i hovedstadsområdet er hastigheden på motorvejene nedsat for at dæmpe støjen – for eksempel på den inderste del af Holbækmotorvejen og Helsingørmotorvejen ved Gentofte nord for København.

Her ligger meget dårlig og støjende asfalt med tydelige og meget ’støjende ar’ fra tidligere vejarbejder og ændrede vognbanelinjer. Penge til ny asfalt på de strækninger bør ligge lige til højrebenet.