Lektor: Danskere på landet skal også kunne lade deres elbil

DEBAT: Landbefolkningen har mindre mulighed for at skifte til elbil, fordi ladefaciliteterne nærmest er ikke-eksisterende, når man kommer væk fra områderne nær motorvejene, skriver Niels Agerholm fra Aalborg Universitet.

Af Niels Agerholm
Lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet

Nok hjulpet på vej af en usædvanlig varm sommer har både regering og opposition været i gang med at lave tiltag, der sætter fart i den grønne omstilling inden for transportområdet.

Det er både fornuftigt og betimeligt at få sat skub i den omstilling.

Til gengæld må det siges, at regeringens initiationer nok kunne gennemtænkes lidt mere, og det må man håbe, at den planlagte kommission vil gøre.

Intet alternativ til bilen på landet
Grundlæggende er vi et højmobilt samfund – og bor man uden for de største byer, er der intet alternativ til bilen – og den kører altså fortsat på benzin/diesel nogle år endnu.

Det giver desuden ingen mening at give skatterabat til en så stor gruppe af bilister (en million biler).

Gulerod (det vil sige skatterabat) kan man give til en mindre gruppe, eksempelvis nogle få tusinde biler, for at få sat gang i en eller anden proces.

Så snart målet er en større del af befolkningen, giver det ingen mening, for hvem skal betale? Det er der kun den samme befolkning til!

Det svarer lidt til, at vi alle giver hinanden en gave – vi bliver måske glade, men der er ikke en fungerende belønning fra det.

Brug stokken
Skal man have større befolkningsgrupper til at ændre transportvaner eller at skifte til lavemissionskøretøjer (det vil sige i praksis elbiler), er man nødt til at bruge stokken (det vil sige en form for afgift) for at blive ved med at bruge diesel/benzin.

En forøgelse af prisen for at køre med forbrændingsmotor vil dog ramme geografisk og socialt skævt.

Således vil lavtlønnede (der ikke har råd til en elbil, selv med skatterabat) være tvunget til at fortsætte med en dyr, forurenende transport.

Ligeledes vil landbefolkningen have mindre mulighed for at skifte til elbil, fordi ladefaciliteterne p.t. er nærmest ikke eksisterende, når man kommer væk fra områderne nær motorvejene.

En afgiftsstruktur, der favoriserer elbilerne i øjeblikket, vil således ramme socialt og geografisk skævt.

Caffe latte-segmentet skifter først
De, der først vil skifte til elbil, hvis prisen sættes ned, er, lidt sat på spidsen, caffe latte-segmentet i de største byer.

Det vil sige de, der kun bruger bilen i begrænset omfang og mest bruger cykler og kollektiv trafik, mens de, der kører mange kilometre i vores landdistrikter, vil skifte sidst, fordi de ikke har råd.

Således vil en reduceret beskatning af elbiler i større omfang, ud over at være en sikkert altid velkommen støtte til Tesla Motors med flere udviklingsafdelinger, være den dyreste måde at få færrest mulige kilometre flyttet fra benzin/diesel til el.

Vil man fra regeringens side gøre noget, så giver det derimod god mening at bruge (mange) ressourcer på at sikre en god og dækkende ladestruktur – så den er klar, når elbilerne bliver billige nok – cirka i 2022.

Dels for ikke at bremse omstillingen til den tid, men også for at nedbringe en af de største barrierer, som de fleste bilister har i forhold til elbilen – bekymringen for ikke at kunne få ladet op.

Forrige artikel FDM: Grøn omstilling i transporten kræver politisk vilje til nye afgifter FDM: Grøn omstilling i transporten kræver politisk vilje til nye afgifter Næste artikel Ida Auken: Selvfølgelig er en million elbiler muligt Ida Auken: Selvfølgelig er en million elbiler muligt