Movia: Halvdelen af vores busser skal køre på el i 2030

I de større købstæder og stationsbyer såsom Roskilde, Køge, Ringsted, Næstved og Hillerød kan BRT-inspirerede løsninger være med til at reducere trængslen og binde byer og baner sammen.

Kirsten Jensen
Bestyrelsesformand i Movia

Skærper ambitionen yderligere 
Den grønne omstilling af busser, lokaltog og flextrafikken står derfor højt på dagsordenen i Movias nye mobilitetsplan, der sætter politisk retning for udviklingen af den kollektive transport på hele Sjælland.

Movias ejere har siden 2016 haft som mål at gøre alle busser fossilfri i 2030. Det er et vigtigt mål, fordi over halvdelen af kunderne i den kollektive transport kører med bus.

I den nye mobilitetsplan for 2021 har kommuner og regioner på hele Sjælland skærpet ambition yderligere. De har sagt, at busserne ikke bare skal være fossilfri. Mindst halvdelen af de godt 1.300 busser skal køre på el i 2030.

Det vil sige, at busserne hverken kommer til at udlede CO2, NOx eller partikler. De støjer heller ikke. 

Et samlet BRT-netværk 
I Movia er vi allerede godt på vej. De første el-busser blev taget i brug i Roskilde Kommune i foråret 2019, og siden er antallet af el-busser i drift steget.

I år kører Movia med i alt 177 fossilfri busser, heraf 76 el-busser. Og flere el-busser er på vej, når vi inden for de næste år udvider med godt yderligere 100 nye el-busser.

Flextrafikken skal senest i 2030 køre på el, og her bliver der tale om en meget stor indsats, da omstillingen til el-biler vil kræve store ændringer i den måde, vi tilrettelægger flextrafikken.

Men der er flere veje til at nedbringe CO2-udledningen. Det kan gøres ved at forbedre den kollektive transport, og derfor foreslår Movia sammen med regionerne og kommunerne i Mobilitetsplan 2021 at omdanne de fire eksisterende S-buslinjer i hovedstadsområdet til BRT-linjer, der skal indgå i ét samlet BRT-net.

Et samlet BRT-net i hovedstaden vil få omkring 11 millioner flere passagerer, end S-busserne har i dag. Det svarer til en vækst på 80 procent.

Kan binde byer sammen 
BRT er tog på gummihjul. De er eldrevne, og derfor er de meget klimavenlige. De kører i egne vejbaner, og det giver kunderne kortere rejsetid.

BRT-stationerne er indrettet på samme måde som i metroen, så det er nemt at stå af og på. Og da der er mange afgange hver time, har BRT en høj kvalitet for de rejsende.

Kombineret med de planlagte forbedringer af jernbane, letbane og metroen, som allerede er sat i gang, vil BRT-nettet i hovedstaden skabe en væsentligt øget kapacitet og kvalitet af fossilfri, kollektiv transport.

Et BRT-net vil også give borgerne bedre mobilitet til og fra de store trafikknudepunkter. Det vil skabe bedre sammenhæng med den opgraderede baneinfrastruktur.

Borgere uden bil, og dem er der stadig rigtig mange af, får samtidig opgraderet deres mobilitet, og det kan øge mobiliteten på arbejdsmarkedet. BRT er altså på flere måder en socialt bæredygtig transportform.

I de større købstæder og stationsbyer såsom Roskilde, Køge, Ringsted, Næstved og Hillerød kan BRT-inspirerede løsninger være med til at reducere trængslen og binde byer og baner sammen.

Der er tiltag, som er nødvendige for, at den kollektive transport kan tage sin del af den forventede trafikvækst og på den måde bidrage til at nå klimamålene på transportområdet.