Movia og Region Hovedstaden: BRT skal få danskerne til at rejse sammen

DEBAT: I Movias nye mobilitetsplan er regionerne og kommunerne gået sammen om skarpe mål for grøn omstilling, som kan nås inden 2030. Et af midlerne er BRT, skriver Movia og Region Hovedstaden.

BRT-busser skal gøre den kollektive transport mere populær blandt borgerne i byerne, skriver Kirsten Jensen og Sophie Hæstorp Andersen (S). Her er vi Mørkhøj Station i København. — BRT-busser skal gøre den kollektive transport mere populær blandt borgerne i byerne, skriver Kirsten Jensen og Sophie Hæstorp Andersen (S). Her er vi Mørkhøj Station i København. Foto: Trafikselskabet Movia

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kirsten Jensen og Sophie Hæstorp Andersen (S)
Bestyrelsesformand i Movia og formand for Region Hovedstaden

Klimaindsatsen må ikke ske på bekostning af den sociale sammenhængskraft. Der er stadig mange, der ikke har bil eller ikke bare kan skifte den gamle bil ud med en elbil.
Kirsten Jensen og Sophie Hæstorp Andersen (S)
Bestyrelsesformand i Movia og formand for Region Hovedstaden

Klimakrisen er reel, og et bredt flertal i Folketinget bakker op om den nationale klimamålsætning med 70 procent reduktion af CO2-udledningen inden 2030.

Transportområdet står for en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledning og skal selvfølgelig levere sit bidrag til at nå 70 procent målet. Men det ikke en nem opgave.

Prognoser viser, at der frem mod 2030 vil komme op til 120.000 flere borgere i Hovedstadsområdet. Og alle, der har holdt i kø på de store indfaldsveje ind og ud af Københavnsområdet, ved, at presset på vejene allerede i dag er betydeligt.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er kritisk, for hovedstadsregionen står for 40 procent af Danmarks BNP og spiller derfor en central rolle for landets økonomi. Antallet af bilejere og kørte kilometer stiger år for år, og det vil spise C02-reduktionen fra den kollektive transport op. Så er vi desværre lige vidt.

Derfor er det positivt, at regeringen har meldt ud, at forhandlingerne om en ny statslig transportinvesteringsplan i dette efterår skal føre til en grøn infrastrukturaftale. For det er nødvendigt med markante investeringer for at nå i mål med den grønne omstilling.

Social balance
Klimamålsætningen skal gå hånd i hånd med de øvrige forventninger til statslige investeringer.

Der er allerede i dag trængsel på vejene, ikke mindst i hovedstadsområdet, og transportbehovet vil stige markant i de kommende år og det øger kravene til mobiliteten. Herudover skal infrastrukturinvesteringerne understøtte vækst og byudvikling, også uden for de største byer.

Klimaindsatsen må ikke ske på bekostning af den sociale sammenhængskraft. Der er stadig mange, der ikke har bil eller ikke bare kan skifte den gamle bil ud med en elbil. Dertil kommer, at hvis klimaudfordringen skulle løses alene med elbiler, skulle vi stort set holde op med at sælge benzin- og dieselbiler allerede om cirka to år.

Det kan vi ikke nå, fordi elbilteknologien ikke er klar, elbiler fortsat er dyre, og udviklingen er lige gået den modsatte vej, da mange på grund af corona har anskaffet sig en tre til fem år gammel brugt bil.

Så af sociale grunde og for at nå miljømålene er det helt nødvendigt, at en væsentlig del af den stigende trafik flyttes fra biler til fossilfri kollektiv transport. Ellers når vi ganske enkelt ikke i mål med den nationale 2030-målsætning for klimaet. Halvdelen af alle familier i hovedstadsområdet har ikke en bil og har brug for kollektiv transport.

Klimaindsatsen skal derfor gå på tre ben: Mest klima for pengene, styrket mobilitet og erhvervsudvikling samt en socialt bæredygtig klimaindsats. Det vil derfor være en god idé, hvis det i den grønne infrastrukturaftale prioriteres, at en væsentlig del af de kommende års trafikvækst skal ske i den kollektive transport og på cykel. Vi har ideer og muligheder klar.

Læs også

Nye Borgerlige: Familiernes frihed er vigtigere end elbiler

Debat

Tog på gummihjul
KKR Hovedstaden har sammen med Region Hovedstaden vedtaget en række fælles infrastrukturprioriteringer, hvor man blandt andet vil prioritere en forbedring af kystbanen, automatisering af S-tog og at udbygge metroen yderligere.

Et andet eksempel er Region Hovedstadens hurtige S-busser, der målrettet bringer pendlere på tværs af hovedstadsområdet til og fra arbejdspladserne i korridorer, hvor der også kører mange biler. I 2019 var antallet af passagerer i alle S-busserne på 28 millioner.

Movia foreslår sammen med regioner og kommuner i den fælles mobilitetsplan, at fire nuværende S-buslinjer fremover skal køre som BRT-linjer. Det vil betyde et samlet BRT-net i hovedstaden, som på de fire linjer vil få omkring 11 millioner flere passagerer, end der i dag kører med S-busserne. Det svarer til en vækst på 80 procent.

BRT kan bedst beskrives som tog på gummihjul, de er eldrevne og derfor meget klimavenlige. De har egne vejbaner, det giver kunderne kortere rejsetid. Indstigningen er indrettet på samme måde som i metroen, det gør det nemt at stå af og på, og med mange afgange hver eneste time har BRT en høj kvalitet for de rejsende.

Kombineret med de forbedringer af jernbane, letbane og metroen, som allerede er sat i gang, vil BRT-nettet i hovedstaden skabe en væsentligt øget kapacitet og kvalitet af fossilfri, kollektiv transport.

I de større købstæder og stationsbyer såsom Roskilde, Køge, Ringsted, Næstved og Hillerød kan BRT-inspirerede tiltag være med til at afhjælpe trængslen og binde byer og baner sammen.

Alt sammen tiltag, som vil være nødvendige for, at den kollektive transport kan tage sin del af den forventede trafikvækst – og samtidig bidrage til at nå klimamålene på transportområdet.

Samspil mellem aktører
Det kræver et samspil mellem staten, regionerne og kommunerne, så BRT prioriteres økonomisk i infrastrukturaftalen, og så de lovgivningsmæssige rammer er på plads, så det er muligt for parterne at planlægge, investere og bygge i fællesskab.

Hvis vi beslutter os nu, kan BRT-nettet stå klar inden 2030 med eldrevne busser. Dermed kan BRT-nettet levere et klimavenligt alternativ til biltrafikken på strækninger i hovedstadsområdet med megen trængsel. De foreløbige beregninger viser, at dette kan spare CO2 langt billigere, end hvis elbiler indføres i stort tal, før batterierne er kommet ned i pris.

Samtidig kan BRT understøtte erhvervsudvikling og beskæftigelse ved at modvirke trafikstigning og trængsel på de store veje og ved at være katalysator for byudvikling, som Ballerup Kommune planlægger det i erhvervsområdet Lautrup.

BRT kan selvfølgelig ikke alene løse transportens klimaudfordring. Men det er et godt eksempel på, at vi kan nedbringe klimabelastningen markant med metoder, som er kendte, hvis vi sikrer en samfundsmæssig investering i det.

I dette tilfælde med hensyntagen til både den sociale sammenhængskraft og virksomhedernes udvikling.

Politik har aldrig været vigtigere