Debat

Nye Borgerlige: Familiernes frihed er vigtigere end elbiler 

DEBAT: Danske familier har ikke brug for en elbil. De har brug for at have råd til en bil. Derfor ønsker vi at sænke, og gerne afskaffe, registreringsafgiften på alle biler, skriver Mette Thiesen (NB).

I en politisk prioritering om, hvorvidt vi skal have en kraftig CO2-reduktion, eller om vi skal have et land med sammenhængskraft og frihed til familierne, vil jeg prioritere familiernes frihed, skriver Mette Thiesen (NB).
I en politisk prioritering om, hvorvidt vi skal have en kraftig CO2-reduktion, eller om vi skal have et land med sammenhængskraft og frihed til familierne, vil jeg prioritere familiernes frihed, skriver Mette Thiesen (NB).Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Thiesen (NB)
Transportordfører

Bilkommissionen har netop fremlagt resultatet af det arbejde, den tidligere VLAK-regering igangsatte med at få én million elbiler på vejene i 2030. 

Det gennemgående tema for kommissionens rapport lader til at være, at det er urealistisk, det bliver alt for dyrt, og CO2-reduktionen vil være begrænset. 

I Nye Borgerlige mener vi, at danskerne selv skal bestemme deres bilkøb. For langt de fleste danskere har ikke råd til en elbil, og de finder heller ikke dens rækkevidde tilstrækkelig. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor ønsker vi at sænke registreringsafgiften på alle biler – og gerne afskaffe registreringsafgiften helt.  

Danmark skal være et samlet land, hvor man kan bosætte sig, hvor man vil og slå sig ned med sin familie – også uden for storbyerne.

Venstrefløjen forventer jeg intet af, men jeg håber inderligt, at Venstre, Det Konservative Folkeparti og DF kommer til fornuft og indser, at klimaloven er et fatamorgana, der vil skade vores vækst og velstand. 

Mette Thiesen (NB)
Transportordfører

Men for at det kan lade sig gøre, bliver man nødt til at have en bil – og for mange familiers vedkommende to biler. 

Langt til fornuft 
Men hvad gør politikerne så, når de skal opfylde deres CO2-reduktionsmålsætning på 70 procent?

Uanset, hvad de gør, bliver det dyrt. For flere partier ønsker desværre snarest helt at stoppe salget af benzin- og dieselbiler, så deres målsætning om en million elbiler i 2030 kan opnås. 

Bilkommissionen påpeger, at vil det koste 5.900 kroner ekstra om året for hver gennemsnitlig konventionel bil, en familie ejer.

Det betyder, at for en almindelig familie, der ikke har råd til store elbiler, men samtidig har behov for to konventionelle biler, vil der lande en ekstra årlig regning på 11.800 kroner. 

Læs også

Jeg mener, det er helt uacceptabelt at pålægge familierne en ekstra udgift for noget så almindeligt som en bil.

I en politisk prioritering om, hvorvidt vi skal have en kraftig CO2-reduktion, som ikke engang kan måles i atmosfæren, eller om vi skal have et land med sammenhængskraft og frihed til familierne, vil jeg prioritere familiernes frihed til at bosætte sig, hvor de vil. 

Helt skæv balance 
Det er kendetegnene for diskussionen om elbiler og klimapolitikken generelt, at der er en helt skæv balance mellem hensynet til familier, frihed og fædrelandets sammenhæng på den ene side – og så en feel good- politik, der ikke ændrer noget som helst på den anden side. 

Jeg vil insistere på, at vi bruger fornuften og spørger os selv, hvad landdistrikterne og familierne har brug for.

Og det er ikke en forceret brug af elbiler, som – hvis vi er tålmodige – kommer helt af sig selv med tiden. 

Det er markedet og teknologien, der skal afgøre, hvornår benzin- og dieselbiler udfases - ikke politikerne.  

I Nye Borgerlige var vi ikke med i aftalen om klimaloven tilbage i december, for vi vil ikke spænde danske familier og virksomheder hårdere for. 

Venstrefløjen forventer jeg intet af, men jeg håber inderligt, at Venstre, Det Konservative Folkeparti og DF kommer til fornuft og indser, at klimaloven er et fatamorgana, der vil skade vores vækst og velstand. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Thiesen

MF (DF)
lærer (N. Zahles seminarium 2008)

0:000:00