Af Thorkild Olesen
Formand for Dansk Blindesamfund

Shared spaces, rundkørsler og fokus på bilers lydforurening er stigende udfordringer for blinde og stærkt svagsynedes muligheder for at færdes. Det bliver mere og mere livsfarligt, og vi bevæger os væk fra inklusionstanken og tilbage til særlige løsninger for blinde og svagsynede.

Kære læser. Forestil dig at du bliver placeret midt på en parkeringsplads, med bind for øjnene og en blindestok til at finde frem med. Du bliver herefter bedt om at finde indgangen til den lokale Kvickly-butik, mens biler af alle størrelser kører frem, bakker og vender rundt omkring dig. Det forekommer ikke særlig rart at tænke på, vil jeg tro.

Men det er de forhold, blinde og stærkt svagsynede medborgere i højere og højere grad må leve med. Det må vi, fordi kommunale politikere og byplanlæggere sværmer mere og mere for et koncept, der kaldes shared spaces.

I det koncept er alle niveauer fjernet, kørebaner, fortove, cykelstier og andre færdselsområder er markeret med striber eller farver. Det er simpelthen livsfarligt for os. Vi har ikke en chance for at kende forskel på, hvornår vi er på et fortov, eller hvornår vi bevæger os ud på kørebanen eller cykelstien. Dertil kræves kanter, der klart afgrænser de færdselsområder, man må være på som fodgænger, fra de færdselsområder, der er farlige at være på.

2,5 centimeter - en verden til forskel
Og nej, det betyder ikke, at blinde og svagsynede er i konflikt med vores kammerater i kørestole. Der er en forståelse mellem os om, at kanter på 2,5 centimeter er ok. 2,5 centimeter kan gøre en verden til forskel. Forskellen for vores førlighed.

Rundkørsler er også en smart løsning, der er vundet frem i de seneste mange år. De er flyttet fra at løse trafikale problemer uden for bymiljøerne til også at blive anvendt i byerne. Og det er en smart løsning, der sparer lyskryds, nedsætter farten og stadig sikrer en god afvikling af biltrafikken. Men for blinde og svagsynede er de runde hjørner et stort problem.

Du skal bruge hørelsen for at finde ud af, om der kommer biler, og eftersom du ikke kan høre nogen biler, går du ud på kørebanen. Desværre er en el-bil så lydsvag, at du ikke hørte den, men den slår akkurat lige så hårdt som en almindelig bil.

Thorkild Olesen
Formand for Dansk Blindesamfund

Når blinde færdes er vi nødt til at anvende rette vinkler for at komme lige over indkørsler, veje med videre. Vi har ikke synets hjælp til at følge et fodgængerfelt, der er skævt eller buet i samme grad som den rundkørsel, bilerne kører rundt i.

Behov for funktionelle løsninger
Resultatet af skæve eller runde fodgængerfelter er, at blinde og stærkt svagsynede let kommer til at miste orienteringen og går enten ud i rundkørslen eller ud på de veje, der fører hen til rundkørslen. Altså direkte ud i bilernes domæner, hvor det gør ondt for fodgængere at færdes.

Der er behov for, at ingeniører og politikere har fokus på, at rundkørsler ikke skal se smarte ud, men være funktionelle for alle borgere. Det løses ved, at man lader løsningerne være ensartede og retvinklede. Det ser måske ikke kunstnerisk ud, men det er mere sikkert for nogle borgere.

Og så er der elbilerne. Flere og flere kommuner vælger at indkøbe el-biler for at gå foran med et godt eksempel både miljømæssigt og for at nedbringe lydforureningen. Men, kære læser, prøv igen at forestille dig, at du skal krydse en vej med bind for øjnene og en blindestok i hånden.

Du skal bruge hørelsen for at finde ud af, om der kommer biler, og eftersom du ikke kan høre nogen biler, går du ud på kørebanen. Desværre er en elbil så lydsvag, at du ikke hørte den, men den slår akkurat lige så hårdt som en almindelig bil.

El-biler er smarte men livsfarlige
Jeg medgiver, at elbiler af mange grunde er en god ide. Men hvis ikke der er en eller anden form for lydgiver på elbilerne, så bliver det gradvist endnu mere livsfarligt for blinde og svagsynede at færdes i trafikken.

Elbiler skal efter EU’s regler leveres med lydgivere, men disse kan slukkes af føreren, hvilket er helt uansvarligt og uforståeligt. Skal det være sikkert at færdes i trafikken, skal den danske lovgivning og de danske kommuner gå foran og sikre, at lydgiverne altid er slået til.

Ovenstående er tre eksempler på løsninger, der tilsyneladende er smarte. De løser nogle problemer for en masse mennesker, men de skaber også livsfarlige situationer for andre.

Inklusion frem for særløsninger
Hvis ikke de politiske ambitioner om inklusion af alle borgere, også blinde og stærkt svagsynede, skal være andet end skåltaler, er der behov for, at landspolitikere, kommunalpolitikere, myndigheder og planlæggere tager inklusionstanken alvorligt og tænker trafiksikkerhed for alle.

Ellers er samfundet nødt til at etablere særløsninger, som hjælper os med at færdes i trafikken. Men det er ikke inklusion. Det er en knap så smart nødløsning.

Der findes skam inspiration, så planlæggere og politikere ikke behøver at lave forkerte løsninger. Dansk Blindesamfund har den 15. oktober 2015 udgivet webpublikationen ”Tilgængelighed for blinde og svagsynede”, hvor man kan læse om regler og løsningsmuligheder, der vil kunne inkludere os.

Publikationen findes på Dansk blindesamfunds hjemmeside www.blind.dk – brug den og undgå ikke-smarte nødløsninger.