Ny kontraktform giver flere buspassagerer

BUSSER: Projektet "Bedre Bustur" mellem Arriva og Movia har givet 13 procent flere passagerer på to udvalgte ruter i hovedstaden. Arriva vil udbrede successen til hele landet, og Movia vil overføre projektet til flere operatører.
Et projekt mellem Movia, Arriva og københavnske kommuner kan vise vej for resten af landet
Et projekt mellem Movia, Arriva og københavnske kommuner kan vise vej for resten af landetFoto: Colourbox
Anne Bjerregaard

For alle andre buslinjer er det jo sådan, at når vi vinder en kontrakt, så er det næsten en belastning, at der er passagerer, fordi de sviner og forsinker bussen - vi har ikke nogen økonomisk interesse i, at de kommer ind i bussen. Så det er jo sund fornuft, at man vælger at ændre kontraktformen, så alle arbejder sammen mod det samme mål: at få flere passagerer i bussen.

Martin Wex
Pressechef, Arriva Danmark
Det har længe været kendt, at danskerne svigter den kollektive bustransport. Løsningen på problemet har dog glimret ved sit fravær, men nu spår Danmarks største busoperatør, Arriva, at de har fundet de vises sten. En treårig forsøgsordning mellem Arriva, Movia og udvalgte københavnske kommuner har allerede efter et halvt år givet en stigning i passagerantallet på to busruter på 13 procent.

Løsningen hedder flere afgange på tider med spidsbelastning, mere servicemindede chauffører og trådløs internetopkobling i bussen, og Arriva er begejsterede for det resultat, de har opnået som operatør for Movia:

"Vi synes, man skal udbrede det til alle busser i hele landet. Jeg kan ikke se nogen grund til, at man ikke skulle benytte sig af samme kontraktform alle mulige andre steder. Det er en enestående succes, og det er meget vigtigt, vi som operatører over for vores konkurrenter er motiverede for at få passagerer i bussen i stedet for bare at tænke i omkostningsbesparelser," siger pressechef i Arriva, Martin Wex.

Kontant udbetaling ved flere passagerer
Den nye kontraktform indebærer, at Movia betaler busoperatøren Arriva et lavere beløb end tidligere. Til gengæld får Arriva en bonus for hver af ny passager, der lokkes til. En bonus, hvor en del af den går direkte i lommen på chaufførerne. En incitamentskontrakt, som Arriva har forhåbninger til også uden for København:

0:000:00