Rambøll: Masterplan skal være visionær og se 20-30 år ud i fremtiden

Af Jens Egdal
Seniordirektør for transport, Rambøll

Det har været ganske interessant og positivt at følge debatten om en masterplan for infrastrukturinvesteringer her på Altinget den seneste måneds tid. Flere forskellige aktører har givet udtryk for, hvorfor det er vigtigt med en masterplan, og hvilke mobilitets- og trængselsudfordringer den skal være med til at løse.

Flere har desuden peget på samfundsværdien af investeringerne, og hvordan de er med til at skabe vækst og arbejdspladser for landet. Det er vi hos Rambøll meget enige i.

Vi ved ikke, hvor vi skal hen
Som en rådgivervirksomhed synes vi, det er relevant at kaste lys over, hvor vigtigt det er, at en masterplan er visionær og som minimum har et 20-30-årigt perspektiv. Det vil betyde, at de private virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan udvikle viden og kompetencer, der skal skabe fremtidens intelligente, innovative og bæredygtige mobilitetsløsninger, og det vil styrke vores konkurrenceevne og understøtte samfundets fremtidige vækst og udvikling.

Som det er i dag, hvor vi mangler en vision, så ved vi ikke, hvor vi skal hen, og hvilken retning vi skal gå. Vi ser større infrastrukturprojekter blive diskuteret stykvis og isoleret i hver deres kommissioner uden en samlet plan, der binder dem sammen. Vi ser enkeltstående løsninger blive planlagt ad hoc uden tilstrækkelig tanke på de nationale og globale sammenhænge, de skal indgå i.

10.000 ingeniører og naturvidenskabelige mangler i 2025
Når vi mangler visionerne og et perspektiv at kigge ind i, så kan man spørge sig selv, hvorfor et ungt menneske skulle vælge at uddanne sig til for eksempel broingeniør? Og hvorfor skulle private virksomheder i rådgiver- og anlægsbranchen udvikle know-how på hjemmemarkedet, når de i stedet kan fokusere på udlandet?

Det kan få vidtrækkende konsekvenser for hele samfundet, hvis man halter så meget bagud på kvalificeret arbejdskraft, at vi taber størstedelen af opgaverne til konkurrenter i udlandet.

Jens Egdal
Seniordirektør for transport, Rambøll

En nylig prognose udarbejdet af Ingeniørforeningen IDA for Engineer the Future viser, at Danmark kommer til at mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025.

Det kan få vidtrækkende konsekvenser for hele samfundet, hvis man halter så meget bagud på kvalificeret arbejdskraft, at vi taber størstedelen af opgaverne til konkurrenter i udlandet. Det vil betyde, at vi mister know-how, som i stedet opbygges i udlandet, og det vil i sidste ende ramme vores vækst og udvikling i samfundet.

En masterplan giver mulighed for planlægning
En visionær og langsigtet masterplan kan derimod skabe en retning og et konkret perspektiv at kigge ind i for både de studerende og uddannelsesinstitutionerne samt gøre de private virksomheder bedre i stand til at planlægge og vurdere, hvilke kompetencer de skal udvikle. Det er især afgørende, når markedet er betinget af offentlige investeringer, som bruges til at regulere samfundsøkonomien, og der derfor kan være lange perioder med lav aktivitet.

Det er også nødvendigt med et løbende minimumsniveau af investeringer, så vi sikrer vedligehold af de projekter og fælles aktiver, som vi allerede har skabt. Det vil også betyde, at vi vil undgå at komme ud i en situation, hvor der kan komme et kapacitetspres, når investeringerne så pludselig rammer os som en ketchup-effekt.

Lad os igen blive gode til langsigtede visioner
Lad mig endelig slutte af med at understrege, at det her ikke handler om, at rådgiver- og anlægsbranchen skal kunne planlægge 20-30 år ud i fremtiden, for det vil vi heller ikke være i stand til i en tid, hvor digitalisering og disruption rammer alle brancher, herunder vores egen. Det handler i stedet om at have en fælles langsigtet vision for infrastrukturen på tværs af hele værdikæden af aktører, som baner vejen for udvikling af fremtidens kompetencer.

Det har vi historisk været gode til, hvor vi havde visionære og langsigtede planer i form af det store Motorvejs-H fra 50’erne, der senere førte til opførelsen af Storebælt og senere Øresundsbroen, ligesom vi også har gode erfaringer med Fingerplanen for Københavns Udvikling.

Nu er det på tide, vi får det igen.