Speditører: Ny transportpolitik står i vejen for vækst og beskæftigelse
DEBAT: Der er nødt til at være overnatningsmuligheder for chaufførerne på de danske rastepladser, før man begynder at kontrollere lastbiler, skriver Martin Aabak, administrerende direktør i Danske Speditører
Kirsten Ida Enemark
RedaktionsassistentAf Martin Aabak
Administrerende direktør, Danske Speditører
Hvorfor er vi stolte over Emma Mærsk, når hun har Kronborg ved styrbord og sejler med en besætning, der først og fremmest består af udenlandsk arbejdskraft?
Og alt sammen under en DIS-ordning, der sikrer særlige økonomiske rammevilkår som for eksempel konkurrencedygtig tonnagebeskatning og skattefritagelse for besætningsmedlemmerne?
Måske er kaptajnen norsk og ingeniøren dansk, men det tydeligste danske aftryk er Dannebrog, der stolt blafrer i bagstavnen.
Hvorfor forholder det sig præcis modsat, når lastbilchaufføren er rumæner, ungarer eller tysker, og der skal indføres parkeringsrestriktioner på danske rastepladser?
Eller når der på anden måde sættes begrænsninger op for anvendelse af den udenlandske kapacitet, selv om vi har så hårdt brug for den til eksempelvis at få udført den vejgodstransport, som er nødvendig for, at forbrugerne kan få varer i butikkerne?
Faktisk er den danske chaufførmangel ved at blive så stor, at alle og enhver må kunne indse, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis det for alvor lykkes at gøre livet surt for udenlandske vognmænds transportarbejde i Danmark.
Martin Aabak
Danske Speditører
Hvorfor er det et frit gode at føre abstrakt og virkelighedsfjern politik og lave politiske studehandler, som nu også sætter sine tydelige spor i den danske transportpolitik - uden at forholde sig til, hvad prisen bliver på bundlinjen?
Hvorfor interesserer politikerne og pressen sig ikke for substansen og rent faktisk overvejer konsekvenserne? Altså sætter fokus på, hvor meget vækst og beskæftigelse der vindes eller tabes på at lukke af for den udenlandske arbejdskraft?
Det kniber med beslutningstagernes forhold til virkeligheden ude på rastepladserne. Kan danske og udenlandske vognmænd og deres chauffører finde tilstrækkeligt mange egnede parkeringspladser andetsteds, når politikerne lige om lidt hamrer søm i de parkeringsrestriktioner, der er den logiske følge af, hvad der kom ind i sidste øjeblik i Finansloven for 2018?
Hvis det lykkes for dem at finde egnede parkeringspladser andetsteds, lykkes det så også for dem at finde frem til steder, hvor de kan tilbringe deres lovpligtige lange hvil, når nu det må stå klart for enhver, at dansk politi snart begynder at håndhæve det allerede eksisterende forbud?
Rastepladserne er ikke klar til nye regler
Listen over nødvendige relevante spørgsmål til de toneangivende danske transportpolitikere er deprimerende lang i betragtning af, at det er et faktum, at der i dag hverken er passende overnatningsmuligheder i nærheden af de danske rastepladser eller realistisk håb om, at der er vilje til at foretage de nødvendige investeringer.
Som det ser ud nu i februar 2018, bliver de danske rastepladser ikke udbygget – og de chauffører, der nu skal tilbringe det lange hvil uden for lastbilen, må i stort omfang spejde forgæves efter et alternativt opholdssted.
Faktum er også, at vi har brug for den udenlandske kapacitet, og at vi har et kæmpe problem med at rekruttere og fastholde danske chauffører.
Faktisk er den danske chaufførmangel ved at blive så stor, at alle og enhver må kunne indse, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis det for alvor lykkes at gøre livet surt for udenlandske vognmænds transportarbejde i Danmark.
Faktum er også, at det er den danske transportkøber og i sidste ende forbrugeren, der kommer til at betale dyrt for udelukkelsen af den udenlandske transportkapacitet.
Lykkes det at bygge hegn om Danmark og dermed holde den udenlandske kapacitet 100 procent ude, må spørgsmålet blive, hvor dyrt det i den sidste ende vil være at redde nogle få danske chaufførarbejdspladser.
Der bliver formentlig sådan, at 3F - og ikke mindst Dansk Metal og HK - samlet set kommer til at tabe mange flere arbejdspladser i forsøget på at redde et par enkelte danske chaufførarbejdspladser, hvor der i øvrigt ikke står nogen på spring for at overtage jobbet – nu eller i fremtiden.
Den realistiske løsning er i øvrigt selvkørende lastbiler, som allerede er ”lige om hjørnet”.
Der bør være samme vilkår i hele transportbranchen
Hvorfor er det ok, at et udenlandsk besætningsmedlem på et stort oceangående skib kan være væk i otte måneder om året i en lille kahyt?
Hvorfor er det ok, at folk, der er beskæftiget på en olieboreplatform, kan være væk i flere uger? Men når det kommer til betjening af de danske forbrugere med gods, som skal transporteres fra udlandet, så er udenlandsk arbejdskraft et skældsord.
Nu forholder virkeligheden sig således, at vi i Danmark har valgt at få en del af vores varer produceret i udlandet.
Produktionen er simpelthen flyttet ud af Danmark for at være konkurrencedygtig i den globaliserede verden, som vi er en del af. De varer skal transporteres tilbage, og her bliver forbrugeren betjent af det internationale transportmarked.
Når en polsk producent har produceret et forbrugsgode, som den danske forbruger efterspørger, ja, så er det vel naturligt, at det også kan bringe polsk arbejdskraft og en polsk vognmand i spil.
Vi kan glæde os over, at vi i Danmark faktisk har så mange dygtige speditører og vognmænd, der formår at organisere og udføre de transporter, der kun kan lade sig gøre med anvendelse af den udenlandske arbejdskraft.
Det er reelt den bedste vej til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.
Det må de danske transportpolitikere erkende og handle efter – i stedet for at møde os med en så massiv manglende forståelse for virkeligheden, der vil føre til en svækkelse af produktiviteten og konkurrenceevnen.
Lad ikke den danske transportpolitik være årsag til, at det danske opsving mister flyvehøjden. Det kan ende med et ordentligt brag!