Transportminister: Vi kan lære om OPP fra byggeriet

Af Hans Christian Schmidt (V)
Transport- og bygningsminister

Når nu erfaringerne med OPP i byggeriet er gode, hvorfor så ikke bygge videre på disse, når vi kigger videre på muligheden for i højere grad at bruge OPP i infrastrukturen?

Hans Christian Schmidt (V)
Transport- og Bygningsminister

Det er regeringens klare holdning, at vi skal arbejde for at bruge mere OPP, når vi bygger infrastruktur som motorveje, jernbaner, broer og tunneler. 

Det skal vi, fordi OPP som organisationsform giver mulighed for at tænke langsigtet og giver et incitament til at løse opgaven rigtigt fra starten. Dette underbygges i en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der viser, at OPP-projekter generelt overholder tidsplaner og budgetter.

Arven fra SR-regeringen
Men OPP har også den store fordel, at det får flere private investorer på banen, som kan være med til at udvikle infrastrukturen og skabe bedre forhold for pendlere og erhvervsliv.

Det er lige nu meget relevant, for vi står som bekendt med en investeringsudfordring, vi har arvet fra den tidligere regering, som gør, at staten har svært at finde midler til ny infrastruktur.

Men til trods for de mange fordele ved OPP, som også er bredt anerkendt af de politiske partier, så er der p.t. meget få OPP-projekter i gang inden for infrastrukturområdet. Faktisk er motorvejen Kliplev-Sønderborg det eneste store OPP-vejprojekt, som står færdigt i dag.

Byggesektoren som forbillede
Men det er ikke tilfældet inden for byggesektoren, hvor man høster store fordele af OPP. I byggeriet forventes der samlet set at være 40 OPP-projekter – både afsluttede og igangværende – i perioden fra 2005 til 2017.

Derfor inviterede jeg for nylig byggebranchen til en åben høring. Formålet var at gøre os alle klogere på brugen af OPP i byggeriet ved at få indsigt i de konkrete erfaringer, en række aktører på markedet allerede har gjort sig.

Konklusionen var klar. OPP giver et stærkt incitament til at tænke langsigtet og til at sammentænke beslutninger i anlægsfasen med de fremtidige driftsomkostninger.

Når nu erfaringerne med OPP i byggeriet er gode, hvorfor så ikke bygge videre på disse, når vi kigger videre på muligheden for i højere grad at bruge OPP i infrastrukturen?

Infrastruktur er dyrere
I den forbindelse er det vigtigt at have øje for den væsentlige forskel, at infrastruktur typisk er relativt dyrere at anlægge end at drifte sammenlignet med byggeri.

Et infrastrukturprojekt er typisk også en større investering end et byggeri, og kravet til levetiden i infrastrukturprojekter vil ofte være længere end i byggeprojekter. OPP kan give mindre frihed for stat og kommuner, og lånene kan være dyrere. Totaløkonomisk kan OPP dog have klare fordele.

Jeg mener, at vi har en forpligtelse til nøje at overveje, hvordan vi får mest muligt ud af skatteborgernes penge. Hvis valg af en OPP-model kan være med til at sikre, at vi får mest muligt for vores fælles skattekroner, så skal vi naturligvis se positivt på det. Derfor har vi også skrevet det ind i vores regeringsgrundlag.

Lad samfundet få gavn af pengekasserne
For hvis nu vi kunne få flere pensionskasser til at bygge vores motorveje, jernbaner, broer og tunneler, ville samfundet få gavn af de store pengekasser. Til gavn for skatteborgerne og for os alle sammen, som er interesserede i at få en infrastruktur i særklasse.

Regeringen fortsætter arbejdet for at fremme OPP-projekter, fordi vi tror på, at det kan lykkes. Men vi kan ikke spille bolden alene. I al stilfærdighed vil jeg gerne minde om, at det er et fælles projekt, og at alle skal være indforståede med, at det er et partnerskab, og vi skal være villige til at tage risiciene.

Det er på tide, at vi giver debatten om OPP mere kød og blod. Vi skal være mere konkrete og forholde os til de barrierer, der kan ligge i vejen, så vi ikke snubler på halvvejen, når vi arbejder videre med OPP.