Professor: OPP kan måles på mange kriterier

Af Carsten Greve
Professor, Copenhagen Business School, CBS Public Private Platform

Der er næppe tvivl om, at der i disse år, er stor fokus på også den symbolske del af infrastrukturpolitikken. Tænk på det netop overståede præsidentvalg i USA, hvor et af temaerne var, hvordan USA's transportinfrastruktur kan blive mere moderne.

Carsten Greve
CBS

Offentligt-Private Partnerskaber (OPP) på transportområdet er på dagsordenen i Danmark. Men hvornår ved man, om de er en succes eller ej? Ny forskning viser, at der kan være mange forskellige succeskriterier.

Sammen med den australske professor Graeme Hodge har jeg i artiklen ”On Public-Private Partnership: A Contemporary Review” i tidsskriftet Public Works Management & Policy fra 2016 undersøgt succeskriterier for OPP-projekter. Lad os se på nogle af kriterierne.

Fornuftig planlægning
Den mest almindelige form for succes er, at projekterne leveres til tiden og inden for de økonomiske rammer, der er aftalt. Det kriterium er i princippet forholdsvist enkelt at opnå, hvis OPP-projekterne planlægges fornuftigt og rationelt, og alle tidsplaner overholdes.

Som professor Bent Flyvbjerg fra Oxford Universitet har påvist mange gange, så er planlægning og tidsplaner ikke altid udført optimalt. Faktisk langt fra, da mange såkaldte ”megaprojekter” overvurderer den tid, projekter tager, og de omkostninger, der er forbundet med projekterne.

Value for Money
Det næste anvendte kriterium er, at det bliver skabt ”Value for Money”, hvilket vil sige, at investeringerne kan betale sig og giver værdi for beslutningstagerne og borgerne i samfundet.

”Value for Money” bliver ofte anvendt som mål for succes, men det er ikke altid anvendt på samme måde. Man skal derfor kigge godt efter i de enkelte landes måde at opgøre "Value for Money” på.

Gavn for samfundet
Går vi bredere til værks kan man opstille demokrati-kriterier: Lever OPP-projekterne op til de politiske mål, der er sat for OPP-projekterne, og tilgodeser de en bred skare af borgere?

Er den infrastruktur, der leveres, til gavn for samfundet som helhed? Her går man bort fra det mere snævre projektniveau og ser på kvaliteten og nytten af den infrastruktur, der leveres.

Politisk håndsrækning til erhvervslivet
Nogle gange kan succeskriteriet også være af mere politisk karakter. Regeringer kan signalere til finansmarkederne, at regeringen påtænker at optage lån fra den private sektor i stedet for selv at garantere lånene.

I Storbritannien i 1990’erne brugte Tony Blairs regering OPP-projekter til at signalere overfor finansverdenen i City of London, at Blairs regering var venlig stemt overfor erhvervslivet.

Succeskriteriet er her, at OPP-projekter tjener et decideret politisk formål.

Når Kina i disse år meget stærkt går ind for deres version af OPP-projekter, så er det for at vise handlekraft og interesse for megaprojekter på infrastrukturområdet.

OPP-projekter i Kina handler også om symboler og om at give eksempler på innovation i infrastrukturprojekter.

De enkelte projekter tæller stadig, men det er det samlede billede, der er vigtigt. Kina har i løbet af de seneste år iværksat 2000 OPP-projekter, så her går udviklingen stærkt. Dermed handler det om placeringen af OPP i regeringers økonomiske politik og i infrastrukturpolitikken.

Bidrag til grøn omstilling
Endelig kan man tænke på, om OPP-projekter understøtter bæredygtighed eller ej og er klimamæssigt relevante.

De fleste tænker måske umiddelbart, at OPP jo indebærer involvering fra den private sektor, så derfor kan der sættes spørgsmålstegn ved, om OPP hjælper den grønne omstilling af økonomien. Men dette svar er sandsynligvis for enøjet.

OPP-projekter er netop kendetegnet ved at være langsigtede projekter, som kræver grundig planlægning og risikodeling. Der er intet til hinder for, at klimakriterier og bæredygtighed ikke også kan tænkes ind i OPP-projekter.

Forskning i det såkaldte SUSTAIN-forskningsprojekt mellem DTU og CBS undersøger i disse år sammenhæng mellem bæredygtighed (”sustainability”) og OPP projekter. Forskningsprojektet afsluttes i marts 2017, hvorefter resultaterne vil blive fremlagt.

OPP kan måles på mange kriterier
Når vi taler om "succes" eller "fiasko" på OPP-området, så er det vigtigt at være klar over, hvilke kriterier der anvendes. Et projekt kan måske godt fremstå som succesrigt på projektniveau, men politisk være en fiasko.

Der er næppe tvivl om, at der i disse år er stor fokus på også den symbolske del af infrastrukturpolitikken. Tænk på det netop overståede præsidentvalg i USA, hvor et af temaerne var, hvordan USA's transportinfrastruktur kan blive mere moderne.

En række delstater i USA har valgt OPP-vejen, typisk i Florida, Virginia, Texas og New York. Andre delstater har kig på OPP-modeller.

Succeskriteriet kan her dels være af projektmæssig karakter: få opgraderet og moderniseret veje, broer og lufthavne, men det kan også være af demokratisk og politisk karakter: få moderniseret infrastrukturen, så USA igen kommer op på siden af andre industrialiserede lande med topmoderne infrastruktur, så befolkningen bliver stolte af deres samfund.

OPP-projekter kan måles på mange kriterier. Det behøver ikke kun at være økonomiske kriterier, men kan også indebære bæredygtighedskriterier. OPP-projekters succes afhænger af de kriterier, politikerne stiller op fra begyndelsen.