Debat

COWI: Brugerbetaling kan reducere samfundets gevinster

DEBAT: Det er ikke kun de direkte brugere, der kan drage fordel af en ny bro eller motorvej. Det påvirker også erhvervsliv og ejendomspriser positivt. Derfor er det relevant at spørge, om kun brugerne skal betale gildet, skriver Søren Vikkelsø, afdelingschef i COWI.

Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Vikkelsø
Afdelingschef i COWI

Mange af de danske transportprojekter, der mangler at blive gennemført, er motorveje og bro- og tunnelforbindelser.

Netop denne type projekter er flere steder i udlandet blevet gennemført som OPP-projekter med brugerbetaling. Hvorfor så ikke også gøre det i Danmark, når der mangler penge til nødvendige infrastrukturinvesteringer?

Det kan virke logisk, at trafikanter, der bruger den nye infrastruktur, også skal være med til at betale, da de jo netop får fordele af den nye investering i form af sparet tid og transportomkostninger.

Fakta

Derfor er brugerbetaling en tiltrækkende løsning, og vi kender den i dag på Storebælts- og Øresundsforbindelserne, hvor den har haft succes.

De indirekte brugere
Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at det ikke kun er de direkte brugere, som får fordele af ny infrastruktur. Andre får også gevinster af infrastrukturen. De kaldes de indirekte brugere.

Brugerbetaling kan risikere at reducere de samfundsøkonomiske gevinster i forhold til investeringens fulde potentiale, hvis betalingsmodellen medfører, at færre trafikanter bruger infrastrukturen.

Søren Vikkelsø
COWI

Blandt de indirekte brugere er andre trafikanter, som får en gevinst, selvom de ikke bruger den nye strækning, men som vil opleve bedre fremkommelighed på andre strækninger.

En tredje limfjordsforbindelse vil eksempelvis også gavne dem, der fortsat vil bruge de to eksisterende forbindelser, da der her vil blive væsentligt mindre trængsel.

Ejendomsværdierne stiger
Det er imidlertid ikke kun trafikanterne, der får en gevinst. Bedre adgang til infrastruktur øger værdierne af ejendomme, der tidligere har haft dårlig adgang. Denne værdistigning kan potentielt bruges til at finansiere infrastruktur.

Dette er sket på Metroen i København, hvor jordsalg i Ørestaden og Nordhavn er med til at betale metroen.

Ligeledes er der ejendomme, som får flyttet trafik væk fra deres nærområde, hvorfor de stiger i værdi som følge af mindre støj og trængsel. Der er også ejendomme, som bliver mindre værd, som følge af mere støj og trængsel i forbindelse med den nye infrastruktur, men oftest vil sidstnævnte blive kompenseret direkte i forbindelse med etablering af infrastrukturen.

Besparelser på drift
Ny infrastruktur kan samtidig betyde, at andre offentlige veje bliver aflastet, og dermed sparer det offentlige penge til drift af disse veje.  

Der er også gevinster som følge af, at infrastruktur forbinder markederne bedre og dermed er med til at øge konkurrencen på både vare- og arbejdsmarkedet. Disse effekter – af økonomer kaldet bredere samfundsøkonomiske effekter – er svære at kvantificere, men giver samfundet en række gevinster i form af lavere priser på varer og tjenester.

Eksempelvis har Storebælts- og Øresundsbroerne medvirket til at øge udbuddet af henholdsvis jyske håndværkere og svenske butiksansatte i København.

Brugerbetaling kan reducere samfundets gevinster
Endelig skal man gøre sig klart, at brugerbetaling kan risikere at reducere de samfundsøkonomiske gevinster i forhold til investeringens fulde potentiale, hvis betalingsmodellen medfører, at færre trafikanter bruger infrastrukturen.

Hvis samfundet endvidere af miljø- og sikkerhedsmæssige årsager ønsker, at trafikanterne benytter den nye forbindelse frem for de gamle, så er det uhensigtsmæssigt at opkræve mere for brugen af den nye forbindelse end for brugen af de gamle.

OPP med brugerbetaling kræver mange overvejelser
OPP-projekter med brugerbetaling er derfor en kompleks størrelse, der kræver mange overvejelser, før de kan realiseres.

Er det kun de direkte brugere, der skal betale, når mange andre også får en gevinst – og er det i øvrigt hensigtsmæssigt?

Kræver det i praksis, at vi også skal indføre brugerbetaling på andre eksisterende strækninger, hvor der i dag ikke er brugerbetaling, da trafikanterne ellers ikke vil bruge den nye forbindelse i et tilstrækkeligt omfang?

Og slutteligt: Er den private investor overhovedet interesseret i at påtage sig risikoen for trafikudviklingen, som investoren kun begrænset kan påvirke og i givet fald til hvilken pris?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00