Mette Abildgaard
 svarer 
Lea Wermelin

K: Hvordan vurderer Miljøstyrelsen dispensationsansøgninger?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 170, Spørgsmål 24

Vil ministeren redegøre for, hvordan Miljøstyrelsen vurderer dispensationsansøgninger, og om de samlede udgifter inklusiv eftermontering af filtre indgår i Miljøstyrelsens vurdering af dispensationsansøgninger?

Svar fra mandag den 18. maj 2020
Wermelin: Du kan få dispensation til eftermontering af partikelfiltre, hvis det er teknisk umuligt at montere et filter på dit køretøj

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser:

”Den hidtidige dispensationspraksis for lastbiler og busser vil som udgangspunkt videreføres, hvilket også fremgår af lovforslagets bemærkninger. Her gives der dispensation i tre hovedkategorier:



Der er tale om et unikt specialkøretøj, der kun kører i miljøzonerne få dage om året, samt hvor prisen for at montere et filter er væsentligt højere end den gennemsnitlige filterpris.

Omkostningerne for partikelfilter, som medtages i vurderingen, inkluderer prisen for selve partikelfilteret og montering af dette.



I tilfælde, hvor montering af et filter er teknisk umuligt på grund af køretøjets særlige konstruktion eller anvendelse, og der foreligger andre særlige omstændigheder, herunder bl.a. at køretøjet kun anvendes i begrænset omfang inden for miljøzonerne.



Hvor en offentlig aktivitet af samfundsmæssig interesse ikke kan gennemføres, fordi ansøgeren ikke har mulighed for at overholde miljøzonekravene.

Endvidere vil der i en overgangsfase kunne gives midlertidige dispensationer til ejere, der er atypisk hårdt ramt.” Lea Wermelin / www.mfvm.dk









0:000:00