Mai Villadsen
 svarer 
Lea Wermelin

Mai Villadsen (EL) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om det er korrekt, at processen – når en sag overgår til bødeforlæg og eventuelt retssag – er, at der foretages et udtræk af fotos fra køretøjsdatabasen til brug for sagen m.m.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 170, Spørgsmål 29
I svar til spørgsmål 16 forholder ministeren sig til sletning af dokumenter og billeder knyttet til administrative bødeforlæg eller ved en eventuel retssag, og det fremgår, at I sådanne tilfælde vil det være den almindelige forvaltningsret, herunder bl.a. offentlighedsloven, arkivloven og de databeskyttelsesretlige regler og principper, der regulerer forholdet. Kan ministeren oplyse, om det er korrekt, at processen – når en sag overgår til bødeforlæg og eventuelt retssag – er, at der foretages et udtræk af fotos fra køretøjsdatabasen til brug for sagen? Og kan ministeren derudover oplyse, hvornår de oprindelige fotos fra databasen slettes, da det antages, at når først der er foretaget udtræk til videre retlig behandling, så skal de oprindelige fotos slettes?

Svar fra onsdag den 27. maj 2020
Ordningen er designet, så den følger anbefalingen om, at data ligger ét sted. Det betyder, at data slettes i det system, som Sund og Bælt Holding A/S skal udvikle til sagsbehandling, når sagen er afsluttet.

Afsluttede sager vil blive journaliseret af Miljøstyrelsen efter de regelsæt, der er nævnt i svaret på spørgsmål 16. Politiet og Anklagemyndigheden vil endvidere have deres egne sagsakter for de sager, de har været involveret i.

Den køretøjsdatabase, der er hjemmel til i lovforslaget, er et hjælpeværktøj i forhold til genkendelse af køretøjer. Det drejer sig om køretøjer, hvor der er sket en manuel behandling af billeder, som har ført til en entydig bestemmelse af, hvorvidt køretøjet opfylder reglerne for kørsel i miljøzonerne.

Databasens formål er at undgå at skulle behandle det samme billede manuelt gentagne gange. Af hensyn til bestemmelserne om beskyttelse af persondata indeholder databasen ikke oplysninger om tid og sted for de køretøjsdata, der opbevares. Der indgår et ca. tidspunkt (forventeligt hvilket kvartal) for det første billede for at kunne overholde reglerne om, at køretøjsdata slettes efter 5 år. Der gemmes kun billedeudsnit af nummerplader, og der indgår således ikke billeder af selve køretøjet i køretøjsdatabasen.

Lea Wermelin /








0:000:00