Eva Flyvholm
 svarer 
Trine Bramsen

EL: Hvordan skal det danske bidrag i Hormuzstrædet forholde sig, hvis der kommer en direkte militær konfrontation mellem Iran og USA?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 160, Spørgsmål 2

Hvordan skal det danske bidrag forholde sig, hvis det kommer til en direkte militær konfrontation mellem Iran og USA eller andre allierede i Hormuzstrædet? Herunder bedes redegjort for, hvordan det danske bidrag skal forholde sig, hvis USA eller andre allierede er den angribende part i en sådan konfrontation henholdsvis, hvis Iran er.

Svar fra mandag den 8. juni 2020
Bramsen: Det er ikke missionens opgave at intervenere i en eventuel væbnet konflikt i Hormuzstrædet

Formålet med den europæiskledede maritime overvågningsmission, EMASOH, er at medvirke til de-eskalation og til at mindske risikoen for flere af den type hændelser, som fandt sted i sommeren 2019 i og omkring Hormuzstrædet.

Det er ikke missionens opgave at intervenere i en eventuel væbnet konflikt.

De danske bidrag vil have mandat til magtanvendelse som beskrevet i beslutningsforslag B 160, herunder i selvforsvar og til forsvar af øvrige enheder i missionen samt allierede enheder indsat fx i den amerikanskledede International Maritime Security Construct (IMSC) og under nationalt mandat.

0:000:00